AHA… derfor er frugtsyre ikke farligt

0

For mange lyder en syre-behandling som noget farligt og som noget, man i hvert fald slet ikke har lyst til at få på huden. Det er i hvert fald det indtryk jeg fik fra mange af mine kunder, da jeg arbejdede som kosmetolog. Men når det kommer til frugtsyre behandlinger udført af professionelle behandlere, så er der slet ikke noget at frygte, andet end at man bliver afhængig af det gode resultat.

Hvad er frugtsyre?

Frugtsyre er kendt som AHA som er en forkortelse af Alpha Hydroxy Acid og er en revolutionerende ingrediens som man bruger indenfor effektive ansigtsbehandlinger. AHA er en fælles betegnelse for forskellige typer af syrer, som kommer fra mælk og frugtsukker herunder glycolsyre, som udvikles fra rørsukker, salicylsyre, citronsyre, mælkesyre, æblesyre, mandelsyre, vinsyre m.fl. De mest almindelige er mælkesyre og glykolsyre.

Sådan virker frugtsyre

Frugtsyrebehandlinger er utrolig effektive når det kommer til glød, glans, fugt og en forbedring af hudens struktur og hudtone – frugtsyre er faktisk godt mod alt! Dette skyldes at man ved en frugtsyrebehandling, går ind på en kontrolleret måde og fjerner det øverste lag døde hudceller, aktiverer cellefornyelsen i overhuden også kaldet epidermis UDEN at irriterer huden og skabe inflammation. Frugtsyrebehandlinger exfolierer huden, styrker huden indefra og forebygger ældning og rynker i huden, mens behandlingen udefra arbejder på og afhjælper hudskader som f.eks. pigmentpletter, solskader og for tidlig aldring. Når huden i perioder kan virke træt, trist og grå, vil en frugtsyrebehandling gå ind og gøre huden mere levende, boostet og sund at se på.

Kan alle få en frugtsyrebehandling?

AHA kan for nogle hudtyper, specielt meget følsom hud, virke lidt for effektivt og i sådanne tilfælde kan man bruge f.eks. PHA, som er den nyere generation indenfor syre. PHA er en mildere form for syre, der udover at være bedre til sensitiv hud også tilfører huden fugt, antioxidanter og sikrer en god, effektiv og skånsom exfoliering. Man vil altid bruge en mildere frugtsyre på en sensitiv hud, og derfor kommer frugtsyre også i forskellige procenter afhængig af hvor kraftig den er. Jeg vil sige at alle hudtyper og hudtilstande kan benytte sig af frugtsyre, det hele kommer ned til at man finder den rigtige koncentration, og her er det godt at alliere sig med sin lokale kosmetolog eller hudekspert. Huden kan, ved højere koncentrationer, blive mere irriteret og sensitiv overfor solen, og jeg anbefaler ALTID at man bruger en god solcreme!

Book din konsultation eller behandling hos din lokale kosmetolog allerede i dag…
FIND HER EN KLIK NÆR DIG OG BOOK EN BEHANDLING >>

Share.

Leave A Reply