Overvejer du at få Botox-behandling, men er du bange for, at du vil ende med et stenansigt? GO Beauty stiller skarpt på 10 hårdnakkede myter om Botox.

”Vil jeg mon stadig kunne smile?”

De dårlige eksempler kender vi alle. Stenansigterne uden mimik, der spadserer ned ad den røde løber og dårligt nok er i stand til at smile. Rækken af Hollywoodstjerner, der ikke har kunnet – eller kan – moderere deres hang til Botox, findes nemlig stadig derude. Bare tænk på Renee Zellweger eller Lara Flynn Boyle – og hovedpersonerne i dokusoapen i Real Housewives of Beverly Hills.

Men hvad med så at tænke på George Clooney eller Naomi Watts? De ser naturlige, friske og sunde ud – og ansigtsmimik er der rigeligt af. Ikke desto mindre er de blandt de stjerner, som stort set samtlige amerikanske plastikkirurger mener, bruger den populære sprøjte – det er bare gjort rigtigt og uden at overdrive. Når Botox-behandlinger er rigtigt udført, lægger vi nemlig ikke mærke til det. Det kan være din veninde, som blot ser smuk og frisk ud, eller det kan være en kollega, du aldrig vil mistænke for at være mere end almindeligt optaget af sit udseende. For lad os se det i øjnene – det er de færreste +40-årige, der kan se sig fri for et par furer i panden eller rynker omkring øjnene.

Naomi Watts og George Clooney ser naturlige, friske og sunde ud – og ansigtsmimik er der rigeligt af. Ikke desto mindre er de blandt de stjerner, hvor stort set samtlige amerikanske plastikkirurger mener, bruger Botox – det er bare gjort rigtigt og uden at overdrive. Når Botox-behandlinger er rigtigt udført, lægger vi nemlig ikke mærke til det.

Samtidig er det et faktum, at flere og flere benytter sig af det rynkedræbende middel, selv om Botox er omgærdet af myter og fordomme og horrible anekdoter om den dødbringende pølsegift, der lammer ansigtet og flyder ud i kroppen.

Myte 1: Botox giver et unaturligt stenansigt, der forvrænger ansigtsudtrykkene?

Når du ser personer med et unaturligt udtryk efter en Botox behandling, er de oftest ofre for en ukvalificeret behandler. Er Botox derimod i hænderne på den rette, kan det skabe et yngre look, udviske linjer og minimere aldersrynker. Resultatet bliver naturligt og anses for at være den bedste rynkebehandling i verden i dag. Ikke mindst fordi musklerne aflappes og derved ikke frembringer de bevægelser, som skaber og forværrer eksisterende linjer og rynker. Der er en harmonisk balance mellem musklerne i ansigtet, og hvis den bliver opretholdt ved kun at injicere små doser ind i specifikke muskler, vil man opnå en naturlig udglatning af uønskede linjer – uden at gå på kompromis med sine originale ansigtsudtryk.

Her ses en Botox behandling for smilerynkerne omkring øjnene.

Myte 2: Botox er et dødeligt og farligt giftstof?

Botox er faktisk meget sikkert at bruge og har været brugt til at behandle ansigtslinjer siden 1987. Sidste år blev der udført mere end 5,7 millioner behandlinger med Botox, og der er endnu ikke observeret varige bivirkninger – selv på de patienter, der i en undersøgelse over en ni-årig periode modtog 30 injektioner. Botox er ganske rigtigt udvundet af giftstoffet botulinum, og botulisme er en potentielt livstruende form for madforgiftning. Giftstoffet findes i dårligt opbevarede fødevarer – herunder kød på dåse, og angriber primært centralnervesystemet. Men sikkerheden ved Botox behandlinger består i, at koncentrationen er meget lav og sprøjtes ind i en bestemt muskel eller muskelgruppe. En Botox indsprøjtning er ikke i stand til at sprede effekten uden for det pågældende område.

Myte 3: Botox behandlinger er farlige for kroppen?

Som med al anden medicin, skal Botox doseres i de rette mængder. Når det gælder kosmetisk brug, får patienten gennemsnitligt 20-70 enheder af Botox pr. behandling, og i den kommende periode vil kroppen selv nedbryde denne mængde. Men som med al anden medicinsk behandling, kan for store doser være skadelige for helbredet. En farlig dosis er til sammenligning på 2800 enheder, hvilket er omkring 100 gange så meget som den dosis, der gennemsnitlig gives i en behandling for linjer og rynker.

De kolde Botox-facts

Botox er et medicinsk præparat, der i kosmetisk sammenhæng er særligt virksomt på dynamiske rynker – rynker fremkaldt af ansigtsmusklernes daglige bevægelser som pande- eller øjenbrynsrynker.
Virkestoffet i Botox og Dysport er Botulinum A Toxin – et protein, som i små mængder virker muskelafspændende.
Botulinum toxinet forhindrer transporten af signalstoffer fra nerve til muskel. Når det sprøjtes lokalt ind under rynkerne vil de mimiske rynker udglattes eller helt forsvinde, fordi musklerne svækkes og ansigtsmuskulaturen afslappes.
Botox er biologisk nedbrydeligt og virkningen aftager gradvist over tre-seks måneder.
En følgevirkning ved at lamme ansigtsmusklerne over længere tid kan være, at muskulaturen sygner hen og bliver slap og livløs, som enhver anden muskelgruppe, der ikke blev bevæget ville gøre. I dag har man lært af fejlene og halveret dosen for at undgå varige skader.

Myte 4: Man kan udvikle en afhængighed af Botox?

Stoffet Botox giver ingen fysisk afhængighed, og derudover er effekterne af Botox ikke permanente. Man vil naturligvis komme til at se og føle sig yngre og mere attraktiv i takt med, at huden bliver glattere og rynkefri. Når effekten forsvinder, vil mange savne det udseende, som de er kommet til at elske, og da er det op til den enkelte, om man vil fortsætte med flere behandlinger. Det er et filosofisk spørgsmål, og man kan diskutere, om visse mennesker udvikler en psykisk afhængighed af at se godt ud, men behovet er ikke en medicinsk afhængighed.

Hvis vi kigger på før og efter billede af Renee Zellweger, får vi alle fordomme bekræftet omkring overdrevne kosmetiske behandlinger. Disse billeder af den amerikanske skuespillerinde fik medier over hele verden til at spekulere i, om hun havde fået foretaget plastikoperationer og/eller Botox.

Myte 5: Botox stresser musklerne?

I virkeligheden gør Botox det modsatte. Folk ler, græder og bevæger ansigtet, alt imens ansigtsmusklerne stadig er i fuldt vigør. Ofte har mange svært ved at slappe af i ansigtet og dermed lade ansigtsmusklerne slappe af – selv, mens man sover. Det er de faktorer, som skaber de linjer, vi udvikler i ansigtet. Når Botox sprøjtes ind, giver det derimod musklen lov til at slappe af i en periode.

Myte 6: Botox-injektioner er smertefulde og giver en ubehagelig fornemmelse?

En Botox injektion er stort set smertefri. Behandlingen indbefatter nogle få små stik med en tynd nål og kræver ingen bedøvelse. Men lægen kan påsmøre en bedøvende salve eller lægge en ispose på injektionssområdet inden selve behandlingen for at gøre behandlingen så komfortabel som muligt. Selv om der somme tider kan komme et lille blåt mærke, hvor nålen er stukket ind, er der som hovedregel ingen mærker eller men. Men tal med lægen om dine bekymringer, så hun kan forklare dig, hvad det går ud på.

Botox kan også rette smilet

Botox er i dag mest benyttet til at udglatte linjerne i den øvre del af ansigtet som panderynker og kragetæer. Men Botox kan også benyttes til formål i den nedre del af ansigtet:

Forhindre nedadvendte mundviger, der giver et evigt surt eller vredt drag over munden. Resultatet kaldes et såkaldt ”happy smile”, og det skaber man ved at injicere Botox ind i den muskel, som trækker mundvigene nedad.
Mindske fine rynker og linjer omkring overlæben, også kendt som rygerynker.
Mindske eller helt forhindre tandkødssmil. Behandlingen foregår ved at injicere Botox ind lige under næsefløjene, hvilket får overlæben til at synke og derved afdække det synlige tandkød.
Markere kæbelinjen og gøre den skarpere – eliminere de såkaldte marionetrynker.
Endelig kan Botox også benyttes som et lille øjenbrynsløft ved at injicere under øjenbrynene – der er dog en lille risiko for hængende øjenlåg.

Før og efter en behandling med Botox af tandkødssmilet.

Myte 7: Man bør vente indtil 30-års alderen, inden man kaster sig ud i Botox behandlinger?

Behandlinger med Botox kan rent faktisk forebygge rynker, før de sidder permanent i dit ansigt. Ved at standse gentagne muskelsammentrækninger, der forårsager for eksempel panderynker, kan man forblive rynkefri inden for den forudsigelige fremtid. Botox kan gives til personer fra 18 år og opefter i tilfælde af, at der er behov for ’et skud skønhed’. Det er en kendt hemmelighed inden for kosmetiske kredse, at teenagere somme tider udvikler tydelige linjer i ansigtet, og så er det faktisk nemmere at tackle problemet på et tidligt stadie. Det er nemmere at behandle ansigtslinjer, mens huden stadig er glat, for jo ældre man bliver, des sværere er det for huden at vænne sig til effekten af en Botox injektion.

Myte 8: Botox fylder linjerne ud?

Botox fylder ikke linjerne i ansigtet på samme måde som en kosmetisk filler som for eksempel Restylane. Botox eliminerer rynker ved midlertidigt at afslappe de underliggende ansigtsmuskler. Botox bliver typisk injiceret i den øvre del af ansigtet for at mindske rynker, linjer i panden og for at udglatte såkaldte smilerynker. Hudrelaterede fillers benyttes derimod til at pumpe læberne op og fylde hudfolder og rynker. Resultatet vil typisk vare 18 måneder.

Her ses før og efter en behandling med Botox af pandeområdet.

Myte 9: Botox behandlinger kan give hængende øjenlåg?

Hængende øjenlåg er en sjælden bivirkning. Hvis din Botox-behandler ved, hvad han/hun har med at gøre, er risikoen mindre end to procent. Som med alle potentielle bivirkninger, er effekten midlertidig og går væk efter et par uger. Men som altid – vælg en professionel behandler for at minimere alle risici for bivirkninger.

Myte 10: Botox er dyrt og kun for de rige og kendte?

Mange vil blive overraskede over, hvem og hvor mange, der har fået en Botox behandling. Det er ikke usandsynligt, at det er nogle af ens bedste venner eller naboer, som er blevet foskønnet af Botox. Behandlingen er i dag rimelig i pris – og koster ca 1.500 kroner (pr. område), som er tilgængeligt for alle.

Botox handler om mere end skønhed

Det lyder helt vanvittigt. At få Botox sprøjtet ind under foden for at mindske smerterne, når man går for meget i højhælede sko. Ikke desto mindre er det blevet et ikke helt ualmindeligt fænomen i Hollywood, hvor benene alt andet lige gør sig bedre i stiletter end i sneakers.

Og faktisk ligger der en god grund bag. Botox kan nemlig bruges som smertelindrende middel, og i USA er det godkendt til behandling af bl.a. migræne. Botox blev oprindeligt benyttet af læger til at behandle en række neurologiske lidelser, inden det slog igennem som rynkeudglattende middel, og i den medicinske verden benyttes Botox i stadigt flere sammenhænge. Herunder til at lindre stærke smerter, afhjælpe ufrivillige tics, såkaldt skrivekramper eller sågar kurere overdreven svedproduktion under armene, håndfladerne og fødderne. Der pågår i øjeblikket studier for at undersøge virkningen af Botox i behandlingen af kronisk nakke-og rygsmerter. Og endda har Botox vist gode resultater inden for behandling af depression.

En gruppe, som kan komme til at nyde godt af Botox’ mange anvendelsemuligheder, er atleter, som ofte lider af svære kramper som resultat af gentagen belastning af de samme muskelgrupper. I dag benytter man efter sigende Botox i den amerikanske Major League Baseball for at lindre specifikke muskelsmerter og kramper, uden det går ud over atletens styrke.