Hudplejeklinikken ligger på Ravnsgårdsvej i Fredericia og drives af kosmetolog Anja Kjeldsen. Anja tilbyder et bredt udvalg af skønhedsbehandlinger i rolige og hjemlige omgivelser med kunden i fokus. Klinikken er beliggende i den ene del af Anjas hus og her, kan man slappe af og nyde sin behandling i ro og lade tankerne flyde væk til den dejlige afstressende musik.
Alle behandlinger skræddersyes ud fra en samtale omkring ønsker, behov, hudtilstand og muligheder. Klinikken forhandler og udfører behandlinger med produkter fra det professionelle hudplejemærke Medex. De terapeutiske produkter også kaldet biomedicinske produkter, trænger ind og behandler aktivt og effektivt.
Klinikken tilbyder; ansigtsbehandlinger herunder lysbehandling, farvning af vipper og bryn, pleje af fødder, hårfjerning med voks samt kropsmassage.