Nyt

Hudpleje & parfume: En duft af rose

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Ingen anden blomst findes i så mange farver, former og dufte som rosen: Fra uskyldshvid til næsten natsort, og i dufte, der varierer fra citrusfrisk til trætung. Og lige nu myldrer en ny generation af rosendufte frem, som er mindre mormor og mere moderne.

At roser dufter himmelsk, har vi vidst siden tidernes morgen, og at nogle sorter endda har hudplejende eller medicinske egenskaber, er heller ingen hemmelighed, men ærlig talt, så var rosendufte mest for mormor. Indtil for nylig, for lige nu sker der noget nyt på rosefronten: Rosenbarede parfumer bliver yngre, friskere og langt mere sexede, end de tidligere har været. Og det er ikke kun niche-parfumerer, der fører an, også de store parfumehuse sender lige nu rosenvarianter af deres klassikere på markedet.
De er skabt til alle os, der sukker efter poesi og skønhed i en hektisk tid. For er der noget, roser kan, så er det at vække blide følelser, skabe tillid og ro og give fornyet tillid til at de gode gamle dyder fortsat giver mening.
Parfumesitet The Perfume Socielty regner med, at rosen indgår i ca. 75% af alle parfumer til kvinder – og 10% af alle dufte til mænd. Selvom vi måske forbinder rosen med det ultimativt kvindelige og allerede i middelalderen anså rosen for at være et symbol på Jomfru Marias renhed, så har roserne altid været en del af duftgarderoben til mænd også, ikke mindst fordi de virker beroligende, hvilket alle kan have brug for, mænd som kvinder.
Det er ikke bare en skrøne, men videnskabeligt bevist, at phenethyl-alkohol, der indgår i rosenolie, sænker blodtrykket og dermed virker beroligende, afstressende, mildnende.
Roser kan i sig selv dufte meget forskelligt, nogle er citrusagtige, friske, andre er pebrede og jordede og derfor egner roser sig godt til at mikse med andre dufte. Roser og peber giver noget lækket, sexet, roser og citrus noget frisk og imødekommende.

Hvorfor lige nu?

Det er slet ikke tilfældigt, at roser er på mode igen. Ligesom kjolelængder, der går op, når økonomien går ned, så følger parfumehåndværket også de internationale strømninger, endda på en meget subtil måde. For dufte påvirker ikke kun følelsen af velvære, de evner også at vække dybe følelser og erindringer i et slumrende sind, ofte erindringer, der går langt tilbage.
Når næsten alle store parfume – og modehuse lige nu sender rosedufte på markedet eller opdaterer deres bestsellere med roser, så må der være noget i tiden, der inviterer til det. Bemærkelsesværdigt nok handler det om at skabe en bedre verden.
Siden starten af det nye årtusinde har den tyske organisation German Agro Action arbejdet for at overbevise de afghanske opiumbønder om, at det er bedre for dem og for alle os andre, hvis de dyrker roser. Roser vokser lige så godt som opium i 2500 meters højde, og kan afsættes til en forholdsvis høj pris, og selvom man kan blive helt forhekset af rosendufte, så er det ikke vanedannende og ødelæggende, som opium kan være. Tyske skønhedsfirmaer som Annemarie Börlind og Dr. Hauschka får deres roser fra dette initiativ, der foreløbig omfatter 400 bønder, der således er i stand til at brødføde deres familier på en absolut bedre måde.
Men der er også andre forklaringer, nemlig om de strømninger, der ligger i tiden. Tidsånden lige nu higer efter tryghed, efter det velkendte. Det er blandt andet også derfor, mormormad med hjemmesyltede bær og hjemmebag hitter, og derfor, vi søger efter originale brands med gode historier og håndværkstraditioner. Traditioner er i det hele taget in igen, og har vi ikke nogen selv, er vi hurtige til at hente traditioner andre steder fra- fra Valentins Dag til Halloween.

De nye toner

Det, der gør de nye rosendufte værd at lægge mærke til, er blandt andet, at de ikke byder på nye og spændende kombinationer med nogle af de duftnoter, vi først er ved at lære at kende – tonkabønner og oud for eksempel. Dolce & Gabbana har endda været i Sydafrika for at hente en helt ny rose, afriksnak hunderose, der aldrig tidligere er brugt i en duft, til deres nye Rosa Excelsa. Den duft er på flere måder bemærkelsesværdig, fordi den fortælling, der knytter sig til duften, også er fortællingen om at vende tilbage til det klassiske. Ikke mindre en tre store italienske superstjerner medvirker nemlig i den reklamefilm, der er lavet for duften: Sophia Loren spiller moderen til de smukke sønner, der vender tilbage til familiens pallazzo – en ruin – som de sætter i stand. Musikken er af Ennio Morricone, den legendariske italienske filmkomponist og selve filmen er instrueret af den sicilianske filminstruktør Guiseppe Tornatore.
Det handler altså om at søge tilbage til rødderne, at genfinde de klassiske dyder, men i en lettere, mere personlig version, end vi har duftet før. Roser dufter ikke længere kun af mormor.

HUDPLEJE MED ROSER

rose-produkter-1
1. Velvære til sindet Jurlique anvender rosen som både hudplejende og som en aromaterapeutisk ingrediens, noget, der er helt unikt for rosen. Mist’en øger ikke kun fugtindholdet i huden, den bringer også harmoni og velvære til sindet. Jurlique Rosewater Balancing Mist Intense Hydration. 30. ml. 395 kr. 2. Roser med roser på! Fire rose-ekstrakter er blevet blandet sammen med fem rose-stamceller I denne gele-maske, som styrker, fugter og toner. Peter Thomas Roth Rose Stem Cell Bio-Repair Mask. 150 ml. 400 kr.
rose-produkter-2
3. Mens du sover Nu elsker vi jo natmasker, for de gør jobbet for huden, mens du sover. Det gode ved den her fra Sephora er, at den også dufter af roser og er meget fugtgivende. Sephora Rose natmaske. 35 kr. 4. Ren luksus Roser og diamantstøv – så bliver’ det ikke bedre. Roserne er dyrket i højtliggende landsbyer i de persiske bjerge, og den tynde luft giver dem et højt indhold af anti-inflammatoriske stoffer, der nærer huden og glatter ud. Diamant støvet reflekterer lyset, så huden syner i topform og hybenroseolie fugter og regenerer huden. The Organic Pharmacy’s mest luksuøse creme til dato. The Organic Pharmacy Rose Diamond Creme. 2.600 kr.

PARFUME MED ROSER

rose-produkter-3
5. Roser i top, hjerte og bund Den bitiske designers bud på en moderne rose duft indeholder roser i både buns, hjerte og top. Hans kone Pauline har gennem 30 år kultiveret en rose, som hun forærede ham på sin fødselsdag, i dag heddrr den blot Paul Smith rosen og den indgår naturligvis i denne lette duft sammen med tyrkisk rosneolie og rose absolute. Paul Smith Rose. 335 kr. 6. Øst møder Vest Vi er i forvejen ret vilde med The Organic Pharmacys hudpleje, især fordi der ikke er voldsomt meget duft i. Nu lancerer det engelske øko-brand endelig også parfume, sådan i den håndholdte genre. Deres bud på en rosen-duft fanger en af de helst store tendenser de senere år, nemlig kombinationen af rose og oud, der er en dyb, intens trænote som er meget brugt i Østen. Friske roser og dyb oud klæder hinanden vældigt godt, og sammen giver de en varm, tilbagelænet og sensuel tone, der ligger langt fra tidligere tideres mormor dufte. Organic Glam parfume Rose Oud. 1.450 kr. 7. Høstet i Herrefordshire I anledning af at The Body Shop i år fejrer 40 års jubilæum fejrer de sig selv ved at sende en hel rosen-serie på hylderne, centreret omkring deres helt egen øko-rose, dyrket og håndplukket i Herrefordshire, England. Gården, hvor roserne dyrkes, har skabt et bæredygtigt miljø med stor diversitet af planter og insekter og roserne både plukkes og behandles på gården for at holde produktionen mest skånsom. Kan økologi duftes? Det vides ikke, men den er allerede en favorit her på redaktionen, for det er både et yndigt og bæredygtigt univers. The Body Shop British Rose. 175 kr.
rose-produkter-4
8. Gylden elegance Mere elegant og raffineret bliver det ikke, når roser fra Piemonte møder siciliansk mandarin og calabrisk bergamotte, tilsat en anelse peber. I denne special edition er flakonen iklædt roser i 24 karat guld. Er det lidt over the top? Nej overhovedet ikke, for duften er en keeper af den langtidsholdbare slags, og så må den gerne være rigtig rigtig pæn. Og det er den. Aqua di Parma Rosa Nobile Special Edition. 1.290 kr. 9. Afrikansk hunderose Duftens hjerte indeholder intet mindre end en verdenspremiere, for Dolce & Gabbana har som de første brugt afrikansk hunderose, en ren og blid note, der giver et godt modspil til den mere fyldige, feminine tyrkiske rose. Afrikansk hunderose vokser i Sydafrika langs kysterne og duften er ikke hentet ved at plukke blomsterne, men via Headspaceteknologi, hvor duften kopieres på stedet og derefter genskabes i laboratoriet. Det er en bæredygtig måde at indhente selv de sjældneste planteres dufte på uden at det truer planternes eksistens. Dolce Rosa Excelsa. 550 kr.
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar