Få fem tip du nok ikke troede, ville optimere din krop og dit sind

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Vidste du, at mavens delikate system er en vigtig nøgle til skønhed og velvære? Få fem tip du nok ikke troede, ville optimere din krop og dit sind. 

Holistisk hva’ for noget?

Din indre nøgle til ægte skønhed…

Vi bruger penge og ressourcer på skønhed som aldrig før. Vi arbejder på overfladen med cremer, makeup og Botox og jagter den veltrænede og slanke figur. Vi har en tendens til at sætte ind lige der, hvor vi kan se problemet. Men er det klogt? Og kan det overhovedet betale sig? Vi gør dig her lidt klogere på helheden.
Jeg har selv været der. I mange år levede jeg et stresset liv med rejser frem og tilbage i forbindelse med mit arbejde. Jeg spise så sundt, jeg kunne, jeg trænede ofte – sommetider op til et par gange dagligt. Når jeg var hjemme i Danmark, fik jeg ansigtsbehandlinger, som både inkluderede frygtsyre og diamantslibninger, men lige meget hjalp det. Min hud blev bare endnu mere grå, slap og trist, og min fedtprocent blev aldrig mindre…
I dag lever jeg et markant anderledes liv, og skal jeg være helt ærlig, så synes jeg, at min krop og min hud er smukkere nu, end den var i mine sene 20’ere og 30’ere. Hvorfor er det sådan? Mit helt klare svar er: fokus på forbindelsen mellem kroppen og sindet. Jeg ved nu, at det at smøre, pille, kradse, scrubbe og behandle dele af ansigtet og kroppen slet, slet ikke er nok. Det er nemlig bare en begrænset del af alt det, der kan trænge.
indre-noegle-til-aegte-skoenhed
Vores krop og sind arbejder sammen i et delikat system, som arbejder for at optimere vores sundhed. Når et system havner ude af balance, opstår der en dominoeffekt, som kan resultere i en mængde sundhedsmæssige problemer.

Er du stresset?

De fleste af os ved, at vi skal spise grønkål og broccoli og en del af os gør det endda, men hvis du er konstant stresset, urolig, trist og træt, så er alle grønne alger og tilskud ligegyldige. Ifølge foreningen for stress, henvender en halv million af os til lægen hvert år med stress. Vi er overarbejdede, slidte og overtrætte. Vi træner, er mødre, kollegaer, køber ind, gør rent, går til fester osv. Vi skal gøre vores bedste og helst med et urealistisk mentalt overskud.

Stil dig selv disse spørgsmål:

  1. Kan du overhovedet tage en dyb vejrtrækning, eller trækker du vejret overfladisk og hurtigt?
  2. Føler du, din hverdag handler om overlevelse?
  3. Er du udmattet, når dagen slutter?
  4. Føler du, at dagene går, og at livet passerer forbi med dig som tilskuer?

Hvis du svarer ja på mindst ét af disse spørgsmål, vil du nyde godt af, at integrere de fem simple redskaber herunder – for at optimere din velvære. Stress er katastrofalt for din mave/tarmkanal og for hele det fine system af hormoner, signalsubstanser og en masse andet, som påvirker sin sundhed og skønhed. Akne-udbrud, slap hud, rynker, sorte rande under øjnene og depression er alle udtryk for, at det ikke står helt rigtigt til i din krop og dit sind.


Skøn igennem maven

Massiv forskning peger nu på, at meget af vores sundhed, overskud og den måde vi tager
os ud og ældes, kommer fra maven.

Vores krop og sind arbejder sammen i et delikat system, som arbejder for at optimere vores sundhed.
Når et system havner ude af balance, opstår der en dominoeffekt, som kan resultere i en mængde sundhedsmæssige problemer. Et af de systemer, der er særligt ansvarlig for vores velbefindende, er fordøjelsessystemet. Vores mave/tarmkanal har brug for en masse gode bakterier, specialiserede immunceller og et meget komplekst netværk af neurologiske og hormonelle komponenter. Det betyder, at denne kanal er hovedkvarter for immunforsvar, mental sundhed og den måde hud, negle, hår og en masse andet arter sig.

Det interessante er, at psykisk sundhed er påvirket af mave/tarmkanalens tilstand, og at døren
også svinger den anden vej. Din psykiske sundhed påvirker også tarmkanalen og her kan vi,
med de rigtige redskaber, bevidst begynde at påvirke vores mentale sundhed, så vores mave/tarmkanal kan arbejde optimalt. Kost er selvfølgelig vigtigt, men lad os én gang for alle gøre det nemt og simpelt:
drik mere vand, spis mere grønt og dyrk mere motion!


verjtraekning-sisse-dall
Holisme er en filosofisk eller videnskabsteoretisk retning, der lægger vægt på at betragte fænomener som helheder snarere end som sammensatte enkeltdele. Holisme siger bl.a. at helheden er mere end summen af delene.

Fem simple værktøjer til din hverdag

Her får du 5 simple redskaber, du kan inkludere i din hverdag, og som kan mindske stress og påvirke kroppen indefra. De er ganske gratis og det er værktøjer du bærer med dig hele tiden:

  1. Tænk over hvordan du trækker vejret. Bevidsthed omkring din vejrtrækning er første skridt til at begynde at kunne kontrollere den. Læg mærke til, hvordan du trækker vejret i forskellige situationer: samtaler med chefen, med din partner, når du ligger på sofaen, når du bliver sur, føler dig glad, træner osv. Måske vil du lægge mærke til, at du kommer til at holde vejret, når noget bliver ubehageligt. I tilfælde af du holder vejret eller vejtrækningen er blevet hurtig og overfladisk, lav punkt
  2. Tag fem dybe vejrtrækningen, når du vågner, og når du går i seng. Fem dybe vejrtrækninger påvirker dit cortisol-niveau (stresshormon) i fem-seks timer efter, du har taget dem. Tag dem hver dag – det er så simpelt!
  3. Træk vejret ned i maven. Når du tager de fem dybe vejrtrækninger, så læg hænderne på den nederste del af maven og mærk, hvordan de løfter sig op mod loftet, når du ånder ind, og hvordan de synker ned mod underlaget, når du ånder ud. Vejrtrækning dybt ned i maven kickstarter den del af nervesystemet, som kontrollerer ro og fordøjelse (den parasympatiske del).
  4. Tænk på tre ting, du har været taknemmelig for i løbet af dagen. Hjernen er designet til at lede efter farer og worst case. Du kan ændre din hjerne hele livet – og dermed kan du også lære den at være mere positiv. Taknemmelighed er en kraftfuld og effektiv måde at påvirke og lære hjernen og blive gladere i din hverdag. Når du praktiserer taknemmelighed, øger du mængden af serotonin og dopamin, som er to signalstoffer, der fungerer som naturlige antidepressiver.
  5. Hvil dig De fleste af os hviler aldrig. Vi pendler mellem søvn og at være maks på. Udfordringen for dig er, at tage et hvil. Uden tv, telefon eller andre distraktioner. Læg dig ned og hvil. Evt. med et par dybe vejrtrækninger. Det lyder nemt, men det kan faktisk være noget, du skal vænne dig til.

Held og lykke! Du vil helt sikkert både se og mærke forandringer efter en månedstid.
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar