GO Beauty tester: Kan en ansigtsbehandling skabe en perfekt hud?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Ny teknologi og en branche i konstant udvikling. Det kan være lidt af en udfordring at holde styr på de mange anti-age behandlinger, klinikkerne tilbyder. GO Beauty har lagt ansigt til nogle af de signatur behandlinger, fem forskellige skønhedsbrands tilbyder.

GO BEAUTY TESTER 5 ANSIGTSBEHANDLINGER:
Kan en ansigtsbehandling gøre en forskel i huden
og kan
en behandling være med til at skabe en perfekt hud?

Update på anti-age

Det kan være en jungle, når det kommer til at skulle vælge mellem de mange resultatorienterede ansigtsbehandlinger, hjemmesiderne byder på. Men inden du giver op, så skal du huske på, at det virkelig er en luksus at kunne lægge sig i stolen og bare tage imod en god ansigtsbehandling, og det er noget af det, der virkelig gør en forskel for huden. Og så får du jo også en ekspert for dig selv, som med glæde vil dele ud af sin viden om hud og pleje.

Derfor er vi på redaktionen blevet sendt i byen for at teste behandlinger og lige bruge tid på at finde den lille detalje, der gjorde behandlingen til noget særligt.


Skønhedsassistent og hudterapeaut Cecilie Heger
har testet en Babor-behandling 60 min. til 795 kr.
cecilie-heger-testperson

Skræddersyet luksus

– Med blide toner i ørene, pakket lunt ind fra top til tå, kom jeg som ønsket helt ned i gear. Behandlingen var ren luksus – afrens, pleje, en peeling, damp, dybdevirkende masker, massage og produkter sprængfyldt med næring til min hud. Babors signaturbehandling går blandt andet ind og booster, forlænger og beskytter hudens egne celler, og det er en af de nyere behandlinger indenfor anti-age. Min hud føles som ny, dejlig blød og gennemfugtet.

Om Babor:
Babor skræddersyer deres professionelle behandlinger ved hjælp af hudplejeprodukter og særligt udviklede behandlingsteknikker. Ved en kombination af effektive og aktive hudplejeprodukter og specifikke massageteknikker til gavn for både hud og krop efterlades huden boostet og fornyet.

Om behandling:
Neuro Sensitive Cellular er en behandling, som henvender sig til tør og sensitiv hud. Behandlingen er perfekt til den tørre sarte vinterhud, der beskytter hudens naturlige fedtlag og barriere og efterlader huden fugtet og beskyttet. Huden genopbygges og cellefornyelsen aktiveres så huden efterlades boostet, genoprettet og fugtet.

Hjemmebehandling:
Kom de døde hudceller til livs med Babor Refine Cellular AHA Peeling gel, der er baseret på 10 procent frugtsyre og 10 procent effektive antioxidanter – heriblandt vitamin C, der tilsammen sætter gang i cellefornyelsen og beskytter huden mod for tidlig aldring. Babor Derma Cellular Ultimate A16 Booster Concentrate giver huden et boost og en ungdommelig teint. Med sin høje dosis af Retinew, der med effekt som Retinol regenererer og giver huden et jævnere udseende i form af en glattere og mere jævn hud.

babor-hjemmeprodukter

1. Babor Refine Cellular AHA Peeling gel. 50 ml. 995 kr. 2. Babor Ultimate A16 Booster
Concentrate. 30 ml. 849 kr.

Hvor findes det?
I 32 klinikker over hele landet og du kan se klinikkerne lige her og booke en behandling
med det samme – hvis du har lyst til at prøve! >>


Skønhedsredaktør Camilla Bauer har testet
en Dermalogica-behandling. 45 min. til 745 kr.
camilla-bauer-testperson

Super effektivt!

– Ion-Active har alle de elementer en god ansigtsbehandling skal have, og det er utrolig, hvor meget min behandler Lam nåede på de 45 minutter. Behandlingen indeholder alt fra en velvære oplevelse til den aktive apparat-del, der sørger for at produkterne indsluses og trænger dybere ned i huden og virker langt mere effektivt. Huden masseres med en peelende creme, der fjerner de døde hudceller efterfuldt af den skønneste Hot-Stone massage som afslutning. Jeg kunne både se og mærke en forskel på min hud og føltes gennemfugtet og strålede på ny. En virkelig fantastisk behandling!

Om Dermalogica:
Fokuserer på sundhed frem for skønhed, da filosofien er, at det at passe på sin hud, er fuldstændig det samme som at passe på sine tænder. Alle Dermalogicas produkter er udviklet med miljøet i tankerne – og så vidt muligt fra økologiske kilder. Produkterne forhandles kun af kosmetologer, og sammen får du et overblik over hudens tilstand ved hjælp af Dermalogicas Face mapping, som er første skridt på vejen til at bevare en sund hud hele livet.

Om behandling:
IonActiveTM System er den nyeste behandling og teknologi fra Dermalogica. Behandlingssystem udnytter termisk aktivitet, så de aktive ingredienser kommer hurtigere og længere ned i huden. Behandleren får ubegrænsede muligheder for at skræddersy hver enkelt behandling til selv de mest udfordrende hudproblemer. Den virker opstrammende, mindsker synlige ældningstegn, forbedre hudens sundhed og er for dem, der gerne vil tage deres behandling til det næste niveau.

Hjemmebehandling:
Dermalogica daily microfoliant mikroeksfolierer den triste hudoverflade og efterlader straks huden mere klar, glat og boostet med det unikke risbaserede enzympulver. En halv teske af pulveret hældes ud i våde hænder og blandes, til det får en cremet konsistens. Masser blidt og afrens med vand. Følg op med er Multivitamin Power recovery masque. En effektiv antioxidant maske, der booster hudens fugtindhold, smidighed og heler stresset og svækket hud. A-, C-, E- og F-vitaminer hjælper med at reparere og genopbygge huden og nærende algeekstrakter fugter og blødgør huden.

dermalogica-hjemmeprodukter

1. Dermalogica daily microfoliant. 75g. 450 kr. 2. Dermalogica Multivitamin power
recovery masque. 60g. 560 kr.

Hvor findes det?
I 70 klinikker over hele landet og du kan se klinikkerne lige her og booke en behandling
med det samme – hvis du har lyst til at prøve! >>


Skønhedsassisten og lægeeks. kosmetolog Katja Lange
har testet en Nimue-behandling. 75 min. til 649 kr.

katja-lange-testperson

Alt i et!

– Jeg ser en klar effekt på min hud. Efter afrensning peeles huden med en skøn enzympeeling, der er lavet på papaja og ananas og dufter skønt. Derefter påføres frugtsyren, der prikker lidt uden det på nogen måde er ubehageligt. Den effektive behandling viste resultater som finere hudstruktur og masser af glød og glans. Jeg har en lille tendens til uren hud og pigmentering, og jeg kunne allerede efter første behandling se en forbedring. Min hud er selvfølgelig ikke helt symptomfri, men jeg har en god fornemmelse.

Om Nimue Skin Technology:
Nimue er en videnskabelig serie af avanceret hudpleje og professionelle behandlinger, der målrettet arbejder på specifikke hudproblemer for at genoprette hudens egen sundhed. Produkterne er effektive, resultatorienterede og nemme at arbejde med.

Om behandlingen:
Nimue Signatur behandling kan udføres med 15 procent eller 35 procent frugtsyre alt efter om din hud er vant til at få en frugtsyre behandling. Selve behandlingen er velegnet til problematisk hud, pigmentering, ar og linjer/rynker.

Hjemmebehandling:
Nimue Exfoliating Enzyme fjerner blødt, men effektivt de døde hudceller og fremmer cellefornyelsen, og den efterlader huden strålende og jævn. Følg op med Glyco mask, der efterlader huden fuld af glød og glans blot efter 10 minutter. Masken er sådan udviklet, at du får en øjeblikkelig virkning – fantastisk inden man skal ud en aften og trænger til et boost. Med sine aktive ingredienser arbejder masken også på udrensning, fugt og opstramning.

nimue-hjemmeprodukter

1. Nimue Exfoliating Enzyme. 60 ml. 440 kr. 2. Nimue Glyco Mash. 215 kr.

Hvor findes det?
I 40 klinikker over hele landet og du kan se klinikkerne lige her og booke en behandling
med det samme – hvis du har lyst til at prøve! >>


Model og blogger Astrid Søjberg
har testet en iS Clinical-behandling. 45 min. til 695 kr.
astrid-soejberg-testperson

Et boost til din hud

– Effekten er tydelig og kan ses med det sammen efter behandlingen. Jeg har fået fjernet ’det øverste’ hudlag, og min hud er klart pænere, glattere, mere ensartet at se på. Mine porer synes mindre, og min hudtone ser friskere ud. Som professionel model bliver ens hud udsat for en del slid med bla. en masse produkter samt makeup og hvis man ikke holder den ved lige bliver den hurtigt grå at se på. Behandlingen var super behagelig, da frugtsyre blev lagt på stikkede det lidt i huden men aftog hurtigt med en super behagelig kølende maske. Jeg følte mig helt som et nyt menneske efter behandlingen.

Om iS Clinical:
En innovativ hudpleje serie, som bygger på avanceret teknologi indenfor hudens sundhed. Produkterne er sammensat af innovative, resultatorienterede teknologier og ingredienser, der går ind og reparerer og aktiverer cellefornyelsen indefra så huden efterlades sundere og gennemfugtet.

Om behandlingen:
Fire and Ice er en frugtsyrebehandling, der viser synlig effekt blot efter første behandling. Behandlingen fremmer cellefornyelsen, minimerer porer og fine linjer samt giver huden glød. Som det fremkommer af navnet, kan du føle en varme og prikkende fornemmelse, når du ligger med frugtsyren – derefter påføres en kølende maske, som fugter og beroliger.

Hjemmebehandling:
Tri-Active Exfoliant indeholder en kombination af botaniske enzymer, salicylsyre og mikro-perler, som giver den perfekte peeling. Peelingen stimulerer blodcirkulationen og efterlader huden glattere og blødere. Herefter påføres Hydra-Intensive Cooling Masque som er en kølende, fugtgivende og lindrende ansigtsmaske, der giver øjeblikkelig fornyet og levende udstråling.

is-clinical-hjemmeprodukter
1. iS Clinical Tri-Active Exfoliant. 50 ml. 580 kr. 2. iS Clinical Hydra Intensive Cooling
Masque. 50 ml. 405 kr.

Hvor findes det?
I 55 klinikker over hele landet og du kan se klinikkerne lige her og booke en behandling
med det samme – hvis du har lyst til at prøve! >>


Chefredaktør Sabrina Honoré har testet
en Elizabeth Arden PRObehandling. 60 min til 695 kr.
sabrina-honore-testperson

Fornyet hud med masser af glød

– En hurtig og effektiv behandling, der både kan mærkes og ses. Behandlingen tog en times tid og blev skæddersyet efter de ønsker, jeg havde. I de her kolde måneder føles min hud tør og ser bare lidt trist og grå ud. Behandlingen indebar en afrensning peeling af ansigt, hals og bryst efterfuldt af lidt massage samt afsluttende cremer. Jeg må indrømme, at jeg ret hurtigt kunne se og mærke en forskel i min hud. Min hud føles meget mere blød og smidig og mere jævn og ensartet i overfladen.

Om Elizabeth Arden PRO:
En omfattende hudplejeserie, som inde-holder banebrydende, klinisk afprøvede teknologier I produkterne til både professionelle behandlinger og hjemmebrug. Behandlingerne er udviklet for at ‘kickstarte’ til at give en god start på din hudplejerutine sammen med hjemmeprodukter. Målet er at accelerere effekten og derved opnå resultater på et højere niveau.

Om behandlingen:
The Power Prescription facial Peel. er en fugtgivende peelingbehandling, der giver gode resultater. Behandlingen giver umiddelbare og synlige hudbalancerende effekter, målrettet mod dehydreret hud, ujævn hudtone og kombineret hud. Behandlingsprogrammet tilpasses hudens behov, baseret på det ønskede resultat.

Hjemmebehandling:
Med High Definition Radiance Peel Pads kan du lave en intensiv hjemmebehandling, der med en advanceret formel forynger hudens udseende. Brug en paad på ren hud, som eksfolierer din hud så den ser mere strålende og klar ud. Indholder 30 procent mælkesyre, 1 procent salicylsyre og 1 procent klorogen syre. Følg op med Illuminating Enzyme Masque, der hjælper med at give en mere klar hud og samtidig hjælper den med at fjerne små urenheder og minimerer tegn på aldring.

elizabeth-arden-pro-hjemmeprodukter
1. Elizabeth Arden PRO High Definition radiance peel pads. 60 stk. 495 kr. 2. Elizabeth Arden
PRO Illuminating Enzyme Masque. 120 ml. 745 kr.

Hvor findes det?
I 60 klinikker over hele landet og du kan se klinikkerne lige her og booke en behandling
med det samme – hvis du har lyst til at prøve! >>

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar