Hvad er PCO?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

PCO er en hormon forstyrrelse der rammer et stort antal kvinder i den fødedygtige alder. Sygdommens forkortelse betyder (Poly Cystisk Ovarie) og referere til de små cyster der ses på æggestokkene hos en patient der lider af PCO.

Lider du af PCO?

Mange kvinder lider af sygdommen også uden at have fået stillet diagnosen. Lidelsen kan medfører uønsket hårvækst som skægvækst og barnløshed, hvilket virkelig kan slå skår i den feminine følelse.
Er du en af de mange kvinder, der lider af PCO eller har mistanke om det så skal du vide, at du bestemt ikke er alene. Man mener at omkring 5-10% af alle kvinder lever med sygdommen.

Hvad er forskellen på PCO og PCOS?

PCOS betyder kort fortalt at man lider af PCO men har flere symptomer.

Hvorfor får man PCO?

De mange små cyster ses oftest på begge æggestokke, mens hos nogle kvinder det kun er på den ene. Man mener at PCO og PCOS skyldes en kombination af arvelige faktorer, miljø og livsstil.

Hvilke symptomer kan man opleve når man har PCO?

Symptomerne kommer til udtryk på mange forskellige måder hos de kvinder der er ramt af PCO, og nogle kvinder er langt hårdere ramt end andre. Mange går rundt i flere år uden at vide de har PCO, og lidelsen kan udvikle sig og ændre sig med årene.

  • Tendens til uren hud
  • Forhøjet mandlig kønshormon også kaldet testosteron, der kan medfører øget hårvækst herunder uønskede steder som skægvækst
  • Tendens til overvægt hos mange med PCO og fedt, der samler sig på maven, så man oplever den såkaldte æblefacon
  • Uregelmæssig menstruation og i nogle tilfælde helt udeblivende
  • Sværere ved at blive gravid.

Hvis man har PCOS kan man udover ovenstående symptomer også opleve hovedpine, træthed, søvnproblemer og hedeture.

Kan man behandle PCO?

Hvis du har mistanke om at du skulle være ramt af PCO så skal du kontakte egen læge, der henviser dig til en gynækolog. Her vil der blive foretaget en ultralydsscanning, som gør det muligt at se om der er tale om PCO. Man kan også få foretaget en hormontest hvor man ved hjælp af en blodprøve får stillet diagnosen PCO. Motion og kostændring uden for mange kulhydrater er to vigtige faktorer, når det kommer til behandlingen af PCO. I nogle tilfælde hvor kvinden har svært ved at komme ned i vægt, kan man kombinere kost og motion med en insulinsænkende medicin, som oftest vil det være Metformin.
Mange kvinder finder det utroligt lettende at få sat ord på deres sygdom. Hvis man i mange år har gået og været lidt flov over den øgede hårvækst, så har det stor betydning at man får sat ord på sygdommen, og finder ud af at der altså ikke er noget unormalt ved symptomerne, og at man bestemt ikke er alene om det.
Som kosmetolog oplevede jeg utrolig mange kvinder, der var flove og følte de skulle undskylde overfor sig selv. Men man kan roligt booke sin voks behandling til enten krop eller ansigt. Uddannede kosmetologer arbejder med det til dagligt og har igennem deres uddannelser en bred viden omkring symptomerne og arbejder med stor diskretion.
FIND DIN LOKALE KOSMETOLOG/KLINIK, DER TILBYDER VOKSBEHANDLINGER:
>> KLINIKKER I HELE LANDET  indtast postnummer eller by

Share.

About Author

Efterlad et svar