Svaret er ganske simpelt… Er du en af dem, der ofte kæmper med de ekstra kilo på maven eller på lårene? Har du prøvet juice-detox, kålsuppekurer eller Atkins – bare for at tage på senere igen? Så tilhører du den store majoritet, som vender tilbage til deres oprindelige vægt før kur eller måske endda tager endnu mere på. Men hvorfor virker slankekuren egentlig ikke?

Slankekurer er ikke vejen frem

Utallige videnskabelige undersøgelser peger i én retning. Slankekurer er ikke vejen frem, hvis du ønsker et varigt vægttab. Undersøgelser peger på, at mere end 80 procent af alle mennesker, som taber sig, vil tage det samme eller mere på i vægt efter to år.

Det er der forskellige grunde til. Slankekure kan give varige påvirkninger i appetitreguleringen. Hvis du indtager meget få kalorier, kompenserer kroppen akut og nedsætter energiforbruget. Det var ganske hensigtsmæssigt, da vi levede af mammutter og bær, og kunne opleve perioder med sult og måske endda hungersnød, men i dag er billedet noget anderledes. Aldrig tidligere i verdenshistorien, har vi, på vores breddegrader, haft så fri adgang til en overflod af mad, og det er derfor mindre hensigtsmæssigt, at kroppen har skruet ned for stofskiftet, når vi vender tilbage til vores ’normale’ måde at spise på.

1 kalorie er ikke 1 kalorie

Et andet problem er, at vi i mange år har været besatte af at kigge på kalorier. En kalorie er nemlig ikke bare lig med en kalorie. Ifølge en af de mest anerkendte læger inde for disciplinen funktionel medicin, Marc Hyman, er devisen ’mindre kalorier for at fremme vægttab’ en saga blot. Når vi tænker, at kalorietallet skal være så lavt så muligt, bliver en kalorie reduceret til noget, der havner i et vakuum. Men det gør den jo ikke vel. Den havner i et system – og et meget avanceret et af slagsen, nemlig vores krop. Visse kalorier gør vores fedtceller sultne, og fedtceller er intelligente. De laver hormoner som for eksempel leptin, der er et vægtregulerende hormon, og signalsubstanser, såsom dopamin, der har at gøre med din evne til at forbrænde fedt. Samme næring påvirker os forskelligt, så det er svært at sige, hvad det bedste er for lige præcis dig.

Vores krop er et system, som har brug for kvalitetsernæring for at kunne fungere optimalt. Det er kvaliteten af ernæringen, som er det essentielle og ikke kalorierne.

Men et lille tip: Tænk på, at en saltstang har meget få kalorier. Til gengæld har olivenolie, nødder, avokado og æg en hel del. Men hvad ville du vælge? Saltstangen eller de fede, naturlige godter? Vores krop er et system, som har brug for kvalitetsernæring for at kunne fungere optimalt. Det er kvaliteten af ernæringen, som er det essentielle og ikke kalorierne. Det lyder måske åbenlyst og såresimpelt, men faktum er, at vores mad bliver alt mere forarbejdet. Farvestoffer, konserveringsmidler, kunstige sødemidler og tilsatte hormoner fra kødet, vi spiser og mælken, vi drikker, har sneget sig mere og mere ind i vores kost. Meget af det, vi propper i os, ville vores forfædre aldrig have kategoriseret som føde. Det er kemiske sammensatte processer, som gør os fejlernærede, og det gælder i øvrigt også de fleste energidrikke og proteinbarer og pulver.

Træning og vægttab

Bevægelse er essentielt for vores menneskelige velbefindende, og de fleste af os bevæger os alt for lidt. Det ved de fleste efterhånden… Det, som mange ikke tænker på, er, at hvis du træner, når du sulter dig selv, når du er træt, når du er udmattet eller når du er stresset, kan det bidrage til endnu mere stress. Når du er stresset, får kroppen ikke mulighed for at hele og regenerere, og du producerer oveni købet ekstra meget af stresshormonet cortisol, der bidrager med den fine fedtkant på maven. Jeg har hørt historier fra folk, som har løbet adskillige marathons, trænet ironman og så videre, men som ikke har kunnet tabe sig. Når de så skruer ned, eller helt stopper med deres energiske træning og begynder på aktiviteter som meditation, tai chi, blid yoga eller måske bare sørger for at få sovet, så rasler kiloene af. Det er jo værd at tænke på i et samfund, hvor de fleste af os er kronisk udmattede.

Hjernen er et vanedyr

En anden fjende for permanent vægttab kommer indefra. Det er din egen hjerne. Måske ved du godt, hvad du burde gøre, og du har sikkert også viljen og motivationen til at gøre det. I begyndelsen i hvert fald. Problemet er, at din hjerne ikke er med på idéen. Hjernen er et vanedyr, som hader forandringer. Hjernen bruger masser af energi, og den skal sørge for, at der bliver sparet så meget på den som muligt. Derfor udvikler vi vaner, så vi ikke skal i gang med ekstraordinær tankevirksomhed, hver gang vi gør vores morgenritualer såsom at stå op, børste tænder og lave morgenmad. Så snart du begynder at ændre mønstre og vaner, skal der pludselig meget mere energi til. Det kan godt være, at hjernen er med på legen en vis periode, men efter et stykke tid vil den gå i gang med at overtale dig til at stoppe det, du har gang i, så hjernen kan vende tilbage til sit sikre, energibesparende hjem. Hjernen vil komme med gode undskyldninger, så du alligevel ikke behøver at lave forandringen. Og undskyldningerne er gode, og det er let falde for dem.

Hvis du skal lave forandringer, er babyskridt måden at gøre det på. De skal være så små, at hjernen ikke opdager det. Det vil sige, at du ikke går direkte fra at drikke rødvin, spise store bøffer og isdesserter til at spise gulerødder, grønkål og kyllingebryst morgen, middag og aften. Det bliver ikke holdbart i længden.

Bogen “Why we get Fat”, af videnskabsjournalisten Gary Taube er virkelig god, hvis du er nysgerrig på, hvordan hele kaloriehysteriet kan pilles fra hinanden som et videnskabeligt holdbart projekt.

Crowding out

For at narre hjernen, anbefaler jeg en teknik, jeg kalder ’Crowding out’. Det betyder noget i retning af, at du bringer så mange gode spillere på banen, at der til sidst ikke er plads til de mindre hensigtsmæssige elementer og hooligans, som laver ballade. Teknikken er god, fordi den er så såre simpel. I stedet for at skære væk, lægger du til. Sagt på en anden måde, i stedet for at du begynder at forbyde dig selv en masse ting, så hjernen går amok, du bliver sulten og tvær og lader din krop gå i sultstilstand, så introducerer du småting, som ikke kræver det store. Hverken økonomisk, tids- eller tankemæssigt. Det kan eksempelvis være:

Drik et stort glas vand inden du drikker/spiser det, du ønsker at skære ned på. Det kan for eksempel være søde sager, chips, junkfood eller kaffe, (mange cravings kan faktisk skyldes dehydrering).
Spis to gulerødder før du spiser dine måltider, da det sætter gang i fordøjelsen, så den er klar, når måltidet lander i maven.
Tag ti englehop for hver time, du sidder bag skærmen på arbejdet. Ja, det kan virke lidt fjollet, og der er sikkert nogle arbejdspladser, der ikke vil tillade det. Men så find selv på en form for bevægelse.

Det virker…
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk