Kosmetologernes anbefalinger til de bedste sommerbehandlinger

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Sommeren har meldt sin ankomst, og sol og saltvand virker udtørrende på vores hud, så det er nu, vi skal passe ekstra godt på den. Og så må vi heller ikke glemme at pleje bikini-kroppen. GO Beauty har talt med tre dygtige kosmetologer og fået hver af deres anbefalinger til den perfekte sommerbehandling.

Hvad kan behandlingerne?

1. Susanne Jensen, indehaver af klinik Total Bodyzone i Odense anbefaler: Akupunktur kombineret med detox behandling til vægttab.


Hvad kan behandlingen, og hvorfor er den god nu?

Denne behandling er det bedste sommerhit, år efter år. Her handler det om sundhed indefra og ud. Med zoneterapi og akupunktur rettes kroppen for skævheder, spændinger og ubalance i såvel organerne som meridianerne. Den indre sundhedstilstand spiller en afgørende rolle, når man skal have en slankere og fladere mave samt en flottere sommerhud. Det er en naturlig udrensning af kroppen, både fysisk og mentalt, hvor stressniveauet sænkes, så kroppen kan slappe af og give slip på ophobninger og ubalancer.

Du opnår følgende:

  • Bedre fordøjelse
  • Bedre søvnkvalitet
  • Højere stofskifte
  • Bedre fedtforbrænding
  • Mere energi og overskud
  • Mindre stress i kroppen
  • Mindre sult
  • Mindre sukkertrang

Mange taber sig 1-3 kg, blot ved at genskabe kroppens balance, udelukkende ved brug af kroppens egen energi og ressourcer.
Akupunktur til vægttab kombineres med min detox behandling, som er en vitaminindsprøjtning, som skaber liv, bevægelse og cirkulation i hele blod- og lymfesystemet. Lymfedrænage er en skøn blid massageform med elektroniks biostimulation, som aktiverer flowet i lymfesystemet. Et velfungerende lymfesystem betyder lymfevæsken kan flyde frit, og fungerer som kroppens naturlige detox system. Væskeophobninger og affaldsstoffer bliver fjernet i både organer, bindevæv, muskler og energibaner. Resultatet er lethed i hele kroppen samt en reduktion af mange centimeter, en sundere og slankere krop og en flottere hud med mindre cellulite. Mange vil gerne være bikiniklar og derfor er behandlingen god lige nu. Mange vil gerne af med topmaven og have en flottere hud, når de skal i sommertøjet.

Hvad koster behandlingen?
Behandlingen koster 2.198 kr. og er 90 minutters nydelse, forkælelse, og ren velvære for krop, sind og sjæl.


2. Lillie Østergaard indehaver af Dollface i København anbefaler: Dermarolling til kroppen.


Lillie anbefaler Environ Derma-Lac lotion tilfører næring til tør hud og samtidig regulerer og bevarer fugtniveauet i huden. Den indeholder frugtsyrer i en formulering, der let kan absorberes, og som hjælper til at fugte og blødgøre ujævn hudtekstur. Huden efterlades gennemfugtet med forbedret hudtekstur og -tone. 200 ml. til 385 kr.

Hvad kan behandlingen og hvorfor er den god lige nu?
Roll-tendensen er yderst effektiv på kroppen, og den hjælper din hud med at blive sommerfin hurtigt og nemt. De fleste kender efterhånden til begrebet derma-rolling, men ikke alle er klar over, at det populære beautytool også findes til kroppen – og endda nemt og smertefrit kan bruges hjemme.
Environ har skabt en roller til kroppen, der med sine 0,1 mm. mikronåle af stål og dobbelt roller-hoved, er nem og hurtig at få ind i sin hudplejerutine. Ved hjælp af roller-hovedets små nåle, øges dannelsen af kollagen i huden. Øget kollagen er lig med en fastere hud, forbedring af strækmærker og ar, og en generelt sundere og mere ensartet hudtone. Især strækmærker har jeg set de flotteste resultater på!

Når man roller huden, øges virkningen af de produkter der efterfølgende bruges, da de ganske enkelt kan trænge nemmere og dybere ind. Derfor skal valget af den olie, serum eller creme du bruger bagefter, være af en effektiv og god kvalitet. Jeg bruger selv altid Derma-lac lotion, også fra Environ, efter hver rolling. Den tilfører ekstra fugt og indeholder frugtsyre, der afhjælper døde hudceller.

Det er en professionel behandling, der udføres derhjemme efter en snak med din professionelle kosmetolog. Start med at rolle efter badet en til to gange om ugen, og øg så langsomt til dagligt brug, og når du synes at se dit resultat tydeligt, holder du blot ved lige et par gange om ugen. Personligt kan jeg bedst lide at rolle om morgen, hvor jeg alligevel skal i bad, fordi jeg føler min hud vækkes og begynder at arbejde. Men hvornår på dagen du udfører behandlingen, har intet at sige i forhold til dit resultat. Det er til gengæld yderst vigtigt at holde sin roller ren, og i øvrigt huske at udskifte den mindst en gang om året. Jeg vil til slut tilføje, at det ikke er lige meget hvilket kvalitet man køber, og især sikre sig at rollerens nåle er af stål. Der findes flere gode på markedet, men desværre rigtigt mange dårlige efterligninger fremstillet i plast eller andre ting, du ikke vil behandle din hud med, hvis du elsker den.

Hvilke produkter bruger man til behandlingen og hvad koster produkterne?
Environ Cosmetic Body Roll-CIT Roller, 1.350 kr. Derma-lac Lotion 200 ml. 385 kr. Roll-CIT Cleaning Solution 250 kr.

>> KLIK HER OG BOOK DIN ENVIRON BEHANDLING PÅ EN KLINIK NÆR DIG


3. Jenni Aaskov indehaver af Cure Deluxe i Tønder anbefaler: Nimue – Super Fluid bio-aktiv behandling.


Jenni anbefaler Nimue Sun-C Environmental Shield SPF50 påføres dagligt som yderste skjold. Den har høj UVA solbeskyttelse. Beskytter mod IR (infa rød stråling) og HEV (high energy visible light) – stråling fra blandt andet telefon, tv og computer samt beskyttelse mod forurenings-partikler. 50 ml. til 469 kr.

Hvad kan behandlingen, og hvorfor er den god nu?
Super Fluid bio-aktiv behandling er en af Nimues signatur ansigtsbehandlinger i en ny og opgraderet version. Ved brug af en eller to af Nimues fem nye Super Fluids, bliver behandlingen skræddersyet helt præcist til netop din hud og din hudtypeklassifikation. Dette er en aktiv, men skånsom og sikker behandling, der skaber hudrelateret foryngelse. Denne behandling giver suveræne resultater, reducerer porer størrelsen og giver huden en mere forfinet tekstur, elasticitet, udstråling og vitalitet. Du vil kunne se en forskel efter en behandling, men optimalt anbefales der en kur på seks behandlinger samt tilpasset hjemmepleje.

En af grundfilosofierne bag Nimue er en sund hud. En sund hud er ikke kun at behandle det, vi kan se med det blotte øje, men at gøre huden stærk indefra. At styrke hudens barriere optimalt, så huden bliver mere modstandsdygtig over for alle de faktorer, der kan påvirke vores hud negativt – så som klima, hormonelle forandringer, livstil mm. Når du går fra behandlingen, vil huden se mere fin og ensartet hud og med en dejlig frisk strålende teint. En skøn sommer glød. Behandlingen er dog fantastisk hele året rundt, bare husk solfaktor.

Hvad koster behandlingen?
Behandlingen tager ca. 60 min og koster 795 kr.

>> KLIK HER OG BOOK DIN NIMUE BEHANDLING PÅ EN KLINIK NÆR DIG


 

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK
 @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar