MAKE ME UP! Der skal metallik, guld og glimmer på

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

I denne sæson er der fokus på elektriske, metalliske og dominerende farver. Omend det er på læber, negle eller øjne er ”no makeup” tendensen vendt på hovedet til ”more is more”. Makeuppen skal ikke være perfekt, men synlig og gerne med en daggammel og messy feeling.

Få inspiration og tips til makeuppen!


Nelle Noell er GO Beautys makeupekspert
Vi byder velkommen til en 29-årig beauty nørd, skribent. makeupartist og professionel blogger på nellenoell.dk, som er storforbruger af alt indenfor beauty.
Nelles fokus har altid været på kvalitet, funktionalitet og “No bullshit beauty”.
Få her på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet de stærkeste makeuplook og tiden størte makeuptendenser samt masser af tips og tricks…


1. Metallik, guld og glimmer

makeup-metallik-glimmer
Uanset om det er dag eller nat, øjne, læber eller highlighter er farverne de samme: metallisk, guld og glimmer – er dem du skal gå efter i denne sæson. Uanset du skal til fest eller nytårsaften kan du med god grund gå all in. Folk må gerne se, du har gjort dig umage.
Do it yourself
På forsiden af sidste udgave af GO Beauty kunne du se flotte Mette Lindberg – her var guld en meget central del af billedet og var med til at gøre looket meget eksklusiv og dragende. Det er lige præcis det, guld kan! Samme look kan du nemt og enkelt kopiere med disse tre produkter. Om du ønsker intense øjne, guldskær på læberne eller blot en diskret glød og shine til din makeup.
KLIK her og se hvordan looket til forsiden med Mette Lindberg blev skabt >>
KLIK her og du kan komme med backstage til forsideskydningen med Mette Lindberg >>
makeup-metallik-glimmer-produkter
1. Delilah. En flydende highlighter, der både kan bruges for sig selv, på kroppen eller blandet med din foundation for en lækkert gyldent og naturlig glød. Pure light i farven Halo. 279 kr. 2. Diego Dalla Palma. En flydende, hurtigtørrende metallisk guld øjenskygge, der ligner flydende guld på øjenlåget. Hvis man ønsker en intens øjenskygge. Gold fusion liquid eyeshadow. 177 kr. 3. Tom Ford. Hvis du gerne vil have fokus på læberne på en elegant og diskret måde – uden for mange farver – er denne lipgloss måske for dig. Den har en diskret rosa undertone med glitrende guld-pigmenter og en glasligende overflade på læberne. Pink Guilt. 340 kr.

2. Der ska’ glimmer på

makeup-glimmer
Lige om hjørnet venter årets fest, og hvilken bedre anledning til at dresse op og give makeuppen et ekstra touch? Men rigtig mange mangler inspiration og ved måske ikke helt, hvor de skal starte eller slutte. Det behøver ikke være de store forandringer, der skal til, for at ændre et look fra dag til nat – hvis du blot tilfører lidt glimmer. Glimmer findes i mange farver, former og varianter, og der skal ikke meget til at gøre en stor forskel. Dup lidt glimmer på kindbenene, som øjenskygge eller på læberne. Her er tre nemme måder at pifte et look op med lidt glimmer:
makeup-glimmer-produkter
1. Make up for ever aqua seal. 195 kr. 2. NYX. En løs glimmer i den fineste blå farve, hvis du ønsker et iøjne-faldende look. Denne glimmer kan bruges på hele kroppen. Glitter brilliants Face & Body i farven Blue. 55 kr. 3. IsaDora. Har netop lanceret en glimmer til læberne. Glimmeren skal bruges ovenpå lipgloss eller læbestift og giver derefter en glitrende, festlig glimmermund. Lip Glitter. 98 kr. 4. Ben Nye. En intens vandbaseret glimmer, der kan bruges i hele ansigtet og lægger sig som den fineste tætpakkede, intense glimmer på huden. Brug den som den er, uden lim. Aqua Glitter i farven Copper.

TIP:
Har du selv en løs glimmer eller blot en øjenskygge, du ønsker at gøre mere intens og holdbar, kan du med fordel blande den sammen med Make Up For evers Aqua Seal. En tyndflydende væske, der tørrer ind og gør din makeup vandfast og glimmer langtidsholdbar.

3. Mad Metallik

makeup-mad-metallik
På catwalken under New York Fashion Week var de metalliske nuancer ikke til at komme udenom. Både på læber og øjne kunne man finde alle regnbuens farver – sammen eller hver for sig. Ønsker du at implementere et hint af metallisk eller gå all in er her tre muligheder:
makeup-mad-metallik-produkter
1. Essence. En meget let og diskret blush, der både kan bruges som blush og highlighter grundet dens små reflekterende og meget diskrete metalliske guld pigmenter. Metal chrome blush i farven 10 ’my name is gold rose gold’. 26 kr. 2. Lipstick Queen. Denne jul lanceres den smukkeste metalliske liquid lipstick, der giver de bærfarvede læber en ekstra dimension af lysreflekterende metalliske pigmenter. Et perfekt modspil til de klassiske røde læbestifter. Lipstick Queen i farven cheers. 175 kr. 3. Smashbox. Langtidsholdbar gel liner, du kan blende på øjet til en øjenskygge, eyeliner eller bruge som base på øjnene for at skabe mere dybde til din øjenskygge. Always on Gel liner i farven Cobalt Blue. 150 kr.

4. Be the Party

makeup-be-the-party
Med årets fest om hjørnet vil de fleste gerne være festens blikfang, og det kræver naturligvis kunstige vipper! Og nej, de er ikke længere forbeholdt dragshows og teater, men ligeså meget dig og mig. Til hverdag eller fest – alt gælder.

1. DUFFLashes x Irina the diva. Her får du tre diva vipper samlet. Til dig, der er ferm med kunstige vipper og gerne vil være ekstra ”Glam” fra start. DUFFLashes x Irina the diva 3 packs. 400 kr. 2. Duo Brush. Latexfri vippelim, der holder de kunstige vipper på plads hele dagen. Tørrer hurtigt og bliver transparent i farven, så limen ikke kan ses på den sorte vippekant. Velegnet til kontaktlinsebrugere og sarte øjne. DuoOn Striplash Adhesive – White/Clear. 80 kr. 3. MAC lashes Disse vipper er egnet til dig, der gerne vil have lidt hverdagsglamour på en naturlig måde. Disse vipper giver langt mere end en god mascara, men er stadig meget naturlige i længde og fylde. Lashes nr. 7. 115 kr.

VIPPE-TIP:
Hvis du vil genbruge dine vipper, så undgå mascara og pil forsigtigt limen af efter brug. Så kan de genbruges igen og igen.

Få flere tips og tricks til denne sæsons makeup-tendenser i dette nummer af GO Beauty du kan købe her eller i udvalgte 7-Eleven og kiosker i hele landet. 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK
 @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty

Share.

About Author

Efterlad et svar