Q&A med Marie Louise von Sperling

0

Mød Marie Louise von Sperling. Hun er plastikkirurg, blogger og forfatter til bogen ’ANTI-AGE – træk 10 år fra din alder’. Til dagligt arbejder hun med kosmetisk kirurgi og antiage behandlinger på Amalieklinikken i København.

Power-kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder…

1: Har du altid vidst du ville være læge med speciale indenfor plastikkirurgi?

– Ja. Jeg har lige siden jeg kan huske, drømt om at blive læge, og særligt plastikkirurg. Jeg har altid været fascineret af at kunne kombinere lægekunst med æstetik, hvilket går op i en højere enhed når det handler om kosmetisk kirurgi.

2: Hvilke indgreb er der størst efterspørgsel på?

– Korrektion af øjenlåg, bryster og fedtsugninger.

3: Hvilket indgreb kan du bedste lide at lave, og hvorfor?

– Jeg kan lide at lave rigtig mange forskellige indgreb, men er særligt interesseret i at lave kosmetiske operationer i ansigtet, da der ligger så meget personlighed i et ansigt. Det er spændende og givende at kunne hjælpe med at understøtte et naturligt og personligt udtryk med operationer eller antiage behandlinger. Jeg synes udfordringen og kunsten er, at få det til at se så godt ud som muligt og samtidig med, at resultatet ser naturligt ud. Naturlig skønhed at det, de fleste synes er det smukkeste. Når folk begynder at se kunstige ud, kan det virke komisk. Det klæder de færreste mennesker at se ‘fake’ ud.

4: Hvad bliver du inspireret og motiveret af?

– Jeg bliver inspireret af mine dygtige kollegaer både i Amalieklinikken og mine kollegaer i udlandet. Men kunst og mode inspirerer mig også. Skønhed er en universel størrelse, og alligevel forandrer opfattelsen af skønhed sig på tværs af tidsperioder, kulturer og lande. Det er vildt spændende at følge udviklingen. Og så elsker jeg at søge efter det allerbedste. Det er sjovt og motiverende i sig selv altid at prøve gøre sit bedste. Lige fra første møde med en patient til det øjeblik, hvor man opererer eller på anden måde behandler klienten. Skønhed og velvære handler om følelser, og jeg synes det er givende, når det lykkes at give patienten et lykke-boost.

5: Hvordan finder du tid til både at være læge, blogger og forfatter?

– Tror det er et spørgsmål om vilje og prioritering. Der er mange TV-serier jeg aldrig har fået set og kaffeaftaler, jeg ikke har kunnet få plads til. Men jeg er også god til at gennemføre ting. Jeg udskyder ikke så meget, er modig og tør gennemføre og tage fat om de drømme, jeg har. Det værste der kan ske, er at det ikke går, og så går det hele jo alligevel.

6: Hvor meget fylder sundhed i dit liv?

– Sundhed er et meget vidt begreb for mig, der mest af alt handler om en følelse af lykke og velvære. Det kommer gennem god mad, træning, søvn og en livsstil, der giver plads til at udfolde mig personligt og i mit job. Jeg synes sundhed som begreb er blevet et misbrugt begreb de seneste år. Mange forbinder sundhed med en kostplan og ’no excuses’ – mentaliteten i fitnesscenteret. Jeg tror man misser meget i livet, hvis man lader sig styre at for mange restriktioner i forhold til mad, og hvis man bliver træningsafhængig, og lader den styre fritiden. Struktur er godt og nødvendigt i mange sammenhænge, men for mig giver over-fokusering på mad og træning ikke lykke på den lange bane. Så ja, sundhed fylder meget, men det er min egen formel, jeg lever efter. Nemlig at forstå sundhed som en lykkefølelse.

7: Hvad er dit bedste skønhedstip?

Jeg har tre…

  1. At sove nok så manget som muligt hver uge. Minimum 6-7 timer hver nat.
  2. At finde ud af, hvad der gør dig glad. Jo mere du kan smile, des pænere bliver du.
  3. Sæt din skintonic i køleskabet, så du kan fugte og berolige din hud hver aften inden du smører natcreme på.
8: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?
  1. En let peelende ansigtsmaske mindst én gang om ugen. Huden er levende, og det gælder om at holde overfladen ren og lækker ved at fjerne døde og tørre hudceller.
  2. Vaseline. Simpel og god, på læberne hver morgen og aften.
  3. En oliefri dagcreme med SPF 30. Hver dag, året rundt.
9: Hvilken skønhedsbehandling er din egen favorit?

Det er microneedling behandling med Dermaroller. Den har totalt ændret min hud, og givet bedre struktur og overflade. Det har krævet gentagende behandlinger, men min hud nu, er pænere end for 3 år siden, hvor jeg prøvede behandlingen for første gang. Derudover er jeg fan af Botox til bekymringsrynken mellem mine bryn.

10: Hvad har du altid med dig i tasken?

– En fugtspray til ansigtet. En læbestift. En creme-rouge.

anti-age-bogLINKS:
Blog: www.drsperling.dk
Instagram: @DRSPERLING og @AMALIEKLINIKKEN

Bogen ‘Anti-age – træk 10 år fra din alder’ bekriver de muligheder, der er for at optimére din skønhed med naturlige eller kosmetiske midler. Bogen koster 100 kr. og kan købes >> HER

 

 

Share.

Leave A Reply