Q & A: Mød Lotte Arndal

0

Lotte Arndal er personlig træner, forfatter senest til bogen ”Styrketræning for kvinder”, og kvinden bag Arndal Spa og Fitness i København. Lotte ved om nogen hvordan man holder sig sund og stærk. Vi har snakket med Lotte om hendes forhold til træning, sundhed og skønhed.

Power-kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder.

1: Har du altid arbejdet med sundhed og træning?

Hvis du spørger mine forældre, har jeg reelt aldrig haft et rigtig job. Jeg har læst international økonomi. Læst økonomi i London og cand. merc i København. Sideløbende med det har jeg læst ernæring, træning og fysioterapi i USA. Og brugt mine sommerferie på at bo i USA for at læse træning og kost, forbi de interesserede mig. Startede et firma op under mit studie med kostvejledning og træning og ja, så er det endt med at jeg lever af det. Jeg fik tilbudt et konsulent job hos en af de store konsulenthuse inden jeg var færdig med min cand. merc, men takkede nej, og åbnede på D’Angleterre. Jeg har altid bevæget mig meget og haft god kontakt og følelse for min krop. Helt siden jeg var barn, hvor jeg red meget. Det blev skiftet ud med dans og fitness, da jeg flyttede væk fra Århus.
Jeg har som mange andre, der lever af at vejlede andre, ikke været overvægtig eller ude af balance. Også dette selvom jeg har rejst meget og gået virkelig meget i byen i mine yngre år. Og det er netop den balance jeg lægger til grund i mit arbejde. At den sunde livsstil skal kunne indeholde champagne, brød fra Meyers etc. og stadig veje og se ud som du ønsker. At det ikke bliver enten/eller mind-set. Mange går ikke nok op i deres sundhed. Omvendt findes der mange, som er for fanatiske og i mine øjne, er det en spiseforstyrrelse.

2: Hvordan fik du ideen og modet til at åbne dit eget spa?

Jeg havde boet mange år i London den gang, hvor fitness var på vej frem. Og i London havde de åbnet centre, som både havde fitness men også spa. Der duftede godt, lyden af vand, bløde håndklæder og duften af æteriske olier. Så der var både effektiv træning, kombineret med luksus og wellness. Det var primært der idéen kom fra. Og med afsæt i den lille virksomhed jeg havde startet op under min cand. merc tog jeg afsæt til, at åbne noget selv. Ikke mindst fordi jeg havde formået at tiltrække en god gruppe, af købestærke og kendte københavnerne. I forhold til at tage springet, handler det virkelig om at have en gennemtænkt ide – i alle leder og kanter. Lytte til folk, der er dygtigere end dig, og få sparring derfra. Og derfra knokle 24-7 så blod og sved springer ud af ørene på dig. Holde sig til den oprindelig strategi og mission og ikke gå på kompromis – for så har du ikke noget brand. Når du tror på noget 100 procent selv, så kan du også overbevise folk omkring dig om, at idéen er god. Herunder en bank eller andre, som skal låne dig penge til projektet.
Det handler om at være nøgtern og fornuftig. At kunne se realistisk på tingene – også din egen ide. Og når fundamentet først er der, så er det bare at tænke frem og knokle løs. Jeg kommer fra en helt almindelig familie og har derfor måtte låne en del penge selv, for at kunne starte op. Flere omkring mig har også spurgt til, hvordan jeg kan det uden at blive for nervøs, for selvom forretningen kører godt, så skal der mange kunder igennem for at lægge afdrag på eksempelvis mit smukke byggeri i Store Kongensgade. Men når alt kommer til alt, så er det kun penge. Hvis det gik galt, så har jeg stadig min elskede sund og raske dejlige børn og min elskede mand.

arndal-spaArndal spa på St. Kongensgade 21 i København.

3: Hvad bliver du inspireret og motiveret af?

Min primære motivation kommer fra min egen krop – forstå mig ret. Det der motiverer mig til at udvikle nye ting, er med udgangspunkt i, hvor meget jeg brænder for at formidle den gode følelse det er i livet (og specielt som kvinde), at have en krop, selvfølelse og et sind i balance. Det giver så meget frihed til at leve livet.

4: Hvor meget fylder sundhed i dit liv?

Sundhed er fundamentet i mit liv. Det giver frihed til at leve det liv, jeg ønsker. En travl hverdag, hvor jeg har energi og overskud, når jeg kommer hjem efter et krævende job med mange arbejdstimer. En krop, der er velfungerende og ikke gør ondt, men føles stærk og uden begrænsning for, hvad jeg ønsker at lave. Og jeg spiser også usunde ting, men fundamentet i min daglige kost er sund. For mig er sundhed ikke noget, der skal fylde på en dårlig måde så der bruges for mange tanker på valg og fravalg, og påvirker ens evne til at være social med andre mennesker.

5: Hvilken træningsform vil du anbefale til dem,
der gerne vil hurtigt i form?

En kombination af styrketræning og intervaltræning. Kan få alle i super duper form på rekord tid ved denne kombination. Øvelserne skræddersyer jeg efter den enkelte. Og intervaller kan være løb, cykle, ro etc.

6: Hvad er dit bedste råd til dem der gerne vil i form,
men som kan have svært ved at finde motivationen?

De fleste går i gang med at træne som en projekt. ”Jeg vil tabe 10 kg”. ”Jeg træner fordi jeg har ondt i ryggen” etc. Og på den måde bliver træning et projekt, og når du når målet, ja så er du færdig. Det er meget motivation ”væk- fra- noget”. Jeg bruger meget tid på at beskrive følelsen af, at være i god form og være i balance med kost og træningen. Hvor meget output det giver. Du sover bedre. Bedre fordøjelse. Højere stresstærskel. Mere energi. Mere overskud og ja en krop, der ikke sætter begrænsninger for det liv du ønsker at leve, på alle planer. Prøver virkelig at igangsætte en ”positiv motivation”, som godt nok er mere abstrakt men en motivation, der er mere ”dyb” og vil kunne få dig ud af døren, selv når det regner.

7: Hvad er dit bedste skønhedstip?

At få nok søvn, tage fiskeolie og en tur i sauangus. For lidt søvn er dårligt for både krop og sind. Jeg kan virkelig mærke hvor dårligt det er for min sundhed, hvis jeg ikke får sovet nok i en periode. Det øger sukkertrangen og det ses tydeligt på huden. Rigtig mange spørger til, hvilke cremer jeg bruger. Jeg er rigtig god til, at pleje min hud med et hav af serumer – gerne fra Caudalie som jeg elsker. Dog er det afgørende at fugte huden ”indefra”, og det gør jeg ved dagligt at indtage fiskeolie – en spiseske hver morgenen. Dem, som starter i sundhedsforløb hos mig siger også at de kan se forskel på deres hud, når det starter med at tage fiskeolie. En tur i saunagus, hvor vi hælder æteriskeolier på de varme sten og du sveder helt vildt, giver også huden et kæmpe boost. I perioder hvor jeg har kørt mange gus ligner jeg en, der har fået 100 ansigtsbehandlinger. Det er helt fantastisk.

caudalie-firming-serum-ling-hydra-squalane
1. Caudalie Resveratrol Lift Firming Serum booster hudens egen produktion af hyaluronsyre og giver fasthud og volume. 30 ml. 569 kr. 2. Ling Hydra Squalane nærer huden og giver en dyb hydrering. 30 ml. 759 kr.

8: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

Jeg elsker at bruge serum. Det er som vitaminer for huden. Serummer der nærer og fugter. Bruger primært serummer der fugter og booster huden. Og primært af mærket Ling og Caudalie.

9: Arbejder du på noget nyt?

Har startet en ny blog – www.lottearndal.dk, som handler om den sunde graviditet og hvordan du hurtig kommer tilbage efter din graviditet. Det har jeg, fordi jeg er gravid med en efternøler (skal nedkomme om en uge), og er i gang med en graviditetsbog med træning og kost. Udgav en graviditetsbog ”9 måneder før – 9 måneder efter”, da jeg var gravid med mit første barn og nu laver jeg en helt ny bog, med en helt masse nye vinkler og elementer.

lotte-arndal-gravidLINKS:
Hjemmeside: arndalspa.dk

LÆS OGSÅ Q&A med:
Marie Louise von Sperling – hun er plastikkirurg, blogger og forfatter
Julie Zangenberg – tv-vært og skuespiller
Bianca Brangstrup – direktør hos kostilskudsfirmaet Vitaviva
Mette Marie Lei Lange – prisvindende hverdagsblogger
Laura Bonne – kvinden bag Amazing Space
Karen Pallisgaard – yogalære, foredragsholder og forfatter
Karen Marie Groth – kvinden bag Beautyhero.dk og eksklusiv distributør
Ida Corr – den smukke glade kvinde med den powerfulde stemme
Mette Skjærbæk – kvinden bag hudplejeserien Karmameju
Cecilie Gry Philipsen – Senior Brand Advisor indenfor fashion og livsstil
Sidsel Marie Bøg – En af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister
Sarah Wulff Østergaard – Dansk designer af tasker og accessories
Sine Christiane Gerstenberg – Nordic PR Lead/L’Oréal og ansvarlig/Maybelline, essie, NYX og Garnier
Gun-Britt Zeller – en af Danmarks bedste frisører
Anne-Dorte Mathiesen – stifter og formand for Danish Beauty Award
Sara Jin Smidt – kvinden bag hjemmesiden og bogen Healthy Skinny Bitch
Marianne Tromborg – kvinden bag hudpleje- og makeupserien Tromborg
Gitte Salling – kvinden bag fitnesskonceptet Energii
Trine Rønsbøl – landechef for online mode-, bolig- og skønhedsuniverset Ellos
Lillie Østergaard – kosmetolog, indehaver af skønhedsklinikken Dollface og forfatter

Share.

Leave A Reply