Q & A: Mød Gun-Britt Zeller

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Gun-Britt er en af Danmarks bedste frisører, og den smukke kvinde bag den eksklusive frisørsalon Gun-Britt Coiffure samt hårplejeserien GB Products. Gun-Britt har været i branchen i 50 år, og har om nogen styr på hvilke trends og tendenser du skal kende til i frisørbranchen.

Power kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder…
 

1: Hvem er Gun-Britt Zeller?

Jeg er en moden kvinde med lyst og et drive til at blive ved med at udvikle mig som frisør, selvstændig erhvervsdrivende og menneske, og dertil blive ved med at gøre kvinder og mænd smukke ved mine klipninger og produkterne fra GB by Gun-Britt.

2: Hvordan fik du ideen til at åbne Gun-Britt Coiffure?

Faktisk var det lidt en tilfældighed. Jeg var på vej til Paris, da en rigtig god ven og mentor tog fat i mig og anbefalede mig at blive selvstændig. Drømmen om at stå på egne ben havde nok altid været der, men tidspunktet blev fremskyndet.

3: Hvad driver og motiverer dig?

Udfordringen til at blive en bedre frisør gennem uddannelse samt motivationen til at få en masse glade kunder ud af salonen – fra mine mange dygtige ansatte.

4: Hvad er din opskrift på succes?

Umage, flid og stædighed. Samt at hele tiden udvikle sig. Mit team og jeg tager til Sassoon Academy i London flere gange om året, for at få nye teknikker og se de nye trends.

5: Hvilke trends og tendenser indenfor hår kommer
man ikke udenom lige nu?

Tiden lige nu er meget inspireret af 90’erne og 70’erne. Men samtidig taget op på et nyt niveau og med et twist.

6: Hvordan differentierer GB Products sig fra andre
hårplejemærker på markedet?

Serien er lavet ud fra, hvad jeg mener jeg har behov for, af produkter i salonen. Det er en fyldensgørende serie, der hele tiden er i udvikling og med fokus på god kvalitet til en fornuftig pris. Serien er uden parabener og nogle af produkterne har vi taget parfume ud af. Så det er en serie, der udvikles på, hele tiden.

7: For mange er et af dine kendetegn dit smukke grå hår.
Hvad gør du for at holde det?

Jeg bruger ‘Blonde Serien‘ fra GB by Gun-Britt. Jeg vasker håret i ‘Shampoo Blonde‘ og bruger ‘Conditioner Blonde‘ eller kuren når tiden er til det.

gb-shampoo-blonde

GB by Gun-Britt Shampoo Blonde. 250 ml. 128 kr.

8: Hvad er dit bedste skønhedstip?

Vær glad for den du er og det du laver. Træning i Powerhouse Cph er vigtig for mig samt at få min søvn. Jeg spiser også fornuftigt og efter 80/20 reglen. Det vil sige at i weekenden er der plads til at nyde.

9: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

Jeg bruger Karmameju børste som jeg tørbørster min krop med. Det aktiverer blodomløbet og fungerer jo på samme måde når jeg bruger min hårbørste fra Mason Pearson, der aktiverer hovedbunden. Jeg giver min krop en masse fugt med en god bodylotion og en bodyolie og til ansigtet La Mer foundation. Derudover bruger jeg min egen Dry Volume Booster til finish af håret og M2 Lashes til vipperne.
gun-britt-favoritter
1. Karmameju tørbørste. 249 kr. 2. Mason Pearson BN2 ‘Junior’. 1.095 kr. 3. M2 Beauté Eyelash Activating Serum. 975 kr. 4. La Mer Foundation SPF 20. 30 ml. 750 kr. 5. GB by Gun-Britt Dry Volume Booster. 250 ml. 179 kr.
LÆS OGSÅ Q&A med:
Marie Louise von Sperling – hun er plastikkirurg, blogger og forfatter
Julie Zangenberg – tv-vært og skuespiller
Bianca Brangstrup – direktør hos kostilskudsfirmaet Vitaviva
Mette Marie Lei Lange – prisvindende hverdagsblogger
Laura Bonne – kvinden bag Amazing Space
Karen Pallisgaard – yogalære, foredragsholder og forfatter
Karen Marie Groth – kvinden bag Beautyhero.dk og eksklusiv distributør
Ida Corr – den smukke glade kvinde med den powerfulde stemme
Mette Skjærbæk – kvinden bag hudplejeserien Karmameju
Cecilie Gry Philipsen – Senior Brand Advisor indenfor fashion og livsstil
Sidsel Marie Bøg – En af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister
Sarah Wulff Østergaard – Dansk designer af tasker og accessories
Sine Christiane Gerstenberg – Nordic PR Lead hos L’Oréal og ansvarlig for Maybelline, essie, NYX og Garnier

Share.

About Author

Efterlad et svar