Skøn og sund med kosmetolog Sahar Mohajer

0

Kosmetolog Sahar Mohajer brænder for at få mennesker til at have det godt. En af hendes drømme gik i opfyldelse, da hun åbnede sin egen klinik Sahar’s. Alt det hårde arbejde gav pote og resulterede i, at hun vandt prisen ‘Årets behandling’ til Danish Beauty Awards 17.

Hvem er kosmetolog Sahar Mohajer?
”Jeg har videreuddannet mig for at finde den behandlingsform jeg synes virker bedst. Ud fra det jeg kan og ved, har jeg taget det til mig som jeg synes virker bedst fra de forskellige behandlinger og derudfra skræddersyet hver behandling til den enkelte kundes behov.”

klinik-saharsSahar’s er en hud-, sjæl- og kropsplejeklinik i hjertet af København.

Sahar’s favoritter…

Mit bedste beauty råd…
Er at investere i få, men gode, produkter. Keep it simple! Brug tid på virkelig at massere dine produkter ind fra når du renser huden til du putter creme på. Du får så meget mere ud af resultatet, hvis du skaber varme og energi i dine hænder ved påførelsen. Det er også vigtigt, at du anvender den rigtige mængde. Rigtig mange bruger alt for meget produkt og det behøver man slet ikke, det er vigtigere at lade produkterne suge ind og arbejde i huden.

”Det er ren luksus for mig at lave små rutiner. En af dem er at exfoliere min hud med Aveda Tourmaline Radiant Skin Refiner. Jeg masserer min hud med Aveda Tulasara Radiant olie, så jeg får alle de spændinger væk, der sidder i mit ansigt.”

sahar-mohajer-favoritprodukter2
1. Aveda Tulasára Radiant Oil. 450 kr. 2. Aveda Radiant Skin Refiner. 420 kr. 3. Aveda Peamàsana Exfoliating Scalp Brush. 320 kr. 4. RMS Lip2Cheek ’Illusive’. 276 kr.

Myte indenfor hudpleje…
Synes jeg er at dem, som har fedtet hud behøver ikke fugt. Hvad har fugt med olie at gøre? Fedtet hud trænger også til fugt! Men selvfølgelig er det vigtigt, at man anvender den rigtige creme, som passer til en fedtet hudtype. Mange med fedtet hud bruger faktisk også for meget pudder for at komme af med den skinnende overflade, men faktisk har det den modsatte effekt og kan lede til, at man får flere urenheder.

Jeg holder mig sund ved at…
Dyrke yoga. Jeg har en fantastisk dygtig yogalærer, som bare ved lige præcis, hvad jeg har brug for. Hun giver mig de rigtige redskaber til at håndtere en travl hverdag uden at blive stresset. Når jeg kun har fem minutter… Så har jeg min hurtige rutine, hvor jeg renser min hud, putter creme på, mascara, concealer og rms lip2cheek ’illusive’ på læber og kinder.

Når jeg har god tid…
Min daglige meditation er meget vigtig for mig for at få mere ro og balance, så jeg kan få mere energi. Jeg går meget op i åndedrætsteknikker. Jeg har lært forskellige åndedrætsøvelser fra min yogalærer. Ved at lære at trække vejret rigtig helt ned i maven får hele kroppen ilt og vitalitet.

”Jeg bruger meget tid på at børste mit hår og min hovedbund for at øge blodcirkulationen og fjerne spændingerne.”

LÆS MERE OM SAHAR’S >>

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

Leave A Reply