Nyt

3-dages juicekur: Hvad kan det egentlig?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Quickfix, farvel til den oppustede mave eller måske bare en lyn-detox? Der er mange årsager til, at så mange gerne vil prøve en juicekur. Måske er du bare nysgerrig, føler dig træt og ugidelig eller har fået en åbenbaring om at gøre noget godt for din krop. Uanset hvad, så gør tre dage på flydende kost en forskel. Læs om vores oplevelse her.

Hvad kan en juicekur gøre for kroppen

Der er mange meninger om juicekure, men vi kan ikke komme uden om, at en udrensning af kroppen er godt i ny og næ. Det er en gammel og endda religiøs tilstand at faste, som for flere hundrede år siden handlede om at vise, at man kunne lide afsavn og dermed være eller blive ren. Det gør det jo egentlig stadig – i dag handler det dog mere om sundhed, men også om at vise over for sig selv, at man er standhaftig.

Utallige eksperter har udtalt sig om juicekure, men alle er de dog mere eller mindre enige om, at det kan ikke kan skade, når det ikke er en længerevarende kur. Der er også nogle, der mener, at du lige så godt kan indtage grøntsager og frugt i tre dage – og måske endda få endnu mere ud af det, i og med at, du ikke juicer nogle af de gode vitaminer og næringsstoffer ud af grøntsagerne og frugten.

Der findes faktisk ikke en videnskabelig undersøgelse, der kan fortælle os, at en juicekur virker, men her skal du spørge dig selv: Hvorfor gør JEG det? Er det for at slippe den grådige sukkertrang? Er det for at bevise noget over for mig selv? Er det for at kickstarte en sundere livsstil? Eller måske for at lære dig selv, at grøntsager slet ikke behøver at være kedelige? Hvis det er tilfældet, så er en juicekur måske lige præcis det rigtige for dig. For den energi, kroppen normalt bruger på at fordøje det, du indtager, kan den bruge på noget andet i de dage, du juicer. Vi hoppede på juicekur i tre dage og mærkede faktisk en forskel – både på oppustetheden, men også mentalt.

Det er fornuftigt at gå op i kost og sundhed, men det kan også tage overhånd. Det handler om at finde en balance.

Hvorfor lige juice?

Det føles godt at give maven, tarmene og fordøjelsen en pause fra alt det, vi normalt indtager. Kød kan eksempelvis ligge i tarmene i lang tid, og det tager tid for kroppen at fordøje. Når du juicer, får hele systemet en pause, og du vil opleve, hvor hurtigt den oppustede mave forsvinder, og der vil være mindre uro i maven. Det er en effektiv måde at få et boost af vitaminer fra alle de mange grøntsager og bær, de forskellige juicer er spækket med. Det er nemt og overskueligt, da alt bliver leveret til døren. Det eneste, du skal huske, er at tage en juice med på farten. Har du mod på det og tid til det, findes der også mange skønne opskrifter på nettet, så du kan lave din egen juicekur. Det kræver dog en juicer, kilovis af grønsager og lidt ekstra arbejde med at rengøre efter hvert enkelt juice.

Målet med en juicekur er at forkæle kroppen med en masse gavnlige næringsstoffer og at give kroppen en velfortjent pause.

Er det svært at være på juicekur?

Kigger man på det sociale aspekt, så er det bare ikke det samme at sidde med en veninde og hygge sig og ikke kunne indtage andet end juice. Alt, hvad der hedder kaffe, the og et godt glas vin er no-go i juicedagene. Det betyder også, at du gør det langt nemmere for dig selv, hvis du vælger lidt af det sociale liv fra i de dage, du juicer. Det hårdeste ved at være på juicekur er ikke at kunne tygge, og at være på flydende kost mindede os om, hvor meget man savner at tygge og nyde sin mad. Heldigvis smager både juice og supper virkelig dejligt. Skulle du føle sult under kuren, anbefaler Living Superfood, at man kan supplere med lidt gnavegrønt som f.eks. gulerødder, peberfrugt eller agurk. Det valgte vi dog ikke at benytte os af, selv om vi følte lidt sult.

Husk at planlægge

Når du får leveret din juice, kommer den på frost for optimal bevarelse af vitaminer, mineraler mm. Når du tager dine juicer ud af fryseren, går der to dage, inden de er optøet og klar til brug. Vi fik dem leveret, så de kunne tø op i løbet af weekenden, og vi kunne starte med at juice om mandagen. Det kan variere fra firma til firma, så undersøg om din juicekur kommer på frost eller om du skal starte med det samme.

Udrensningssymptomer er normalt

Du skal ikke gå i panik, hvis du får hovedpine, for det er meget normalt, at man får en lettere hovedpine som udrensningssymptom. Det kan være en kæmpe omvæltning for kroppen, og det tager lige nogle dage, før den vænner sig til det. Disse symptomer kan variere alt afhængig af den livsstil, du normalt fører. Indtager du meget sukker, vil du kunne opleve, at kroppen reagerer kraftigere, fordi hjernen fortæller dig, at du skal huske dit daglige sukker. Husk at drikke masser af vand, lyt til din krop og drop motionen, hvis du føler dig mere svækket.

Hvem kan?

Der er flere forskellige danske firmaer, der tilbyder juicekure – heriblandt kan nævnes;

Det er muligt at købe alt fra 1-8 dages juicekur, hvor du ikke indtager andet end juice og måske suppe. Du kan også vælge at supplere den normale kost med flydende grøntsager, da det er en nem måde at få de anbefalede 600 gram frugt og grøntsager om dagen.

ET GODT TIP!
Vi anbefaler, at man starter på en juicekur sammen med en kæreste, ven, veninde, kollega eller familiemedlem. Når man deler oplevelsen, er det nemmere og godt for motivationen.
 

Opskrifter på nemme og sunde juicer: 

Gulerødders gode egenskaber: Gulerødder er en billig grøntsag og indeholder ganske få kalorier. Gulerødder indeholder store mængder A-vitamin og masser af kostfibre, som er godt for fordøjelsen. Betacaroten er det stof, der gør gulerødder orange og er en fedtopløselig kraftfuld antioxidant. Suppler med en eller anden form for fedt, når du indtager gulerødder. Kom en skefuld koldpresset olie i din drik. På den måde kan din krop meget nemmere optage alt det gode fra gulerødderne.

Gulerodsjuice:

  • Opskrift er til 4 glas
  • 1 kg gulerødder
  • 800 g æbler
  • 40 g ingefær
  • Evt. isterninger

Sprængfyldt med vitaminer:
Rødbede indeholder bl.a. folsyre, A-vitamin og kalium, der er særligt godt for kvinder. Derudover er rødbede blodtrykssænkende grundet det høje nitratindhold. Gulerødder indeholder ligeledes masser af fibre til maven, A-vitamin og langsomt-optagelige kulhydrater. Ingefær virker antiinflammatorisk og er sprængfyldt med A-, B-, C- og E-vitaminer, magnesium og betacaroten.

Rødbedejuice:

  • Opskrift er til 2 glas
  • 6-7 rødbeder
  • 2 gulerødder
  • 2-4 cm. ingefær

GO Beauty tester!

Vi har været på en 3-dages juicekur med juicer fra Living Superfood. Den familieejede virksomhed fra Dybvad, har en bred viden inden for landbrug, dyrkning af forskellige afgrøder samt en stor interesse for kost og ernæring, og det har dannet grundlag for udviklingen og sammensætningen af de forskellige juicekure, supper, smoothies og kostplaner.

Alle deres juicer er økologiske og koldpressede og indeholder minimum 80% grønt og bær og max. 20% frugt. De bruger udelukkende skånsom slowjuice, og alle produkterne lynfryses for at bevare alle vitaminer, mineraler, antioxidanter og enzymer optimalt.

Det får du i en 3-dages juicekur fra Living Superfood:

  • 12x slowjuice, 315 ml. pr. stk.
  • 1x 315 ml. ingefær/aronia shot, der svarer til 8-10 shots.
  • 6x natural blend, 315 ml. pr. stk..
  • 3x veganske supper, 315 ml. pr. stk.
  • Prisen er 999 kr.

Status under og efter

Nu har vi testet juicekur i tre dage, og GO Beautys skønhedsredaktør Camilla følte lidt sult – særligt på førstedagen, mens chefredaktør Sabrina døjede med en lettere hovedpine de to første dage. Fælles for begge har været, at de under hele forløbet har følt sig lette, udrensede og haft en god følelse af at have gjort noget godt for kroppen. Ingen oppustede maver, en god nattesøvn og ualmindelig mange toiletbesøg, da man indtager så meget væske. Alt i alt en god fornemmelse i kroppen, en fladere mave og en god og stolt samvittighed over at have givet kroppen en mindre forårsrengøring.

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.