5 detox-kure: Gør kål på vamset vinterkrop

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Vinter er lig med vams – det gælder både tøj og krop. Så hvorfor vente med at få bugt med de ekstra kilo og usunde stoffer, som den gode mad koster? GO Beauty giver fem eksempler på detox-kure, der styrer dig let gennem vinteren.

Inden du går på detox-kur

Inden du påbegynder en udrensningskur, er der nogle ting, du bør have for øje. Ved alle detox kure er det en god ide at skære ned på kaffe, the, sukker, forarbejdede fødevarer og rødt kød en uge eller et par dage inden, du påbegynder kuren. Alkohol og rygning er forbudt. Det er vand til gengæld ikke. Drik mindst otte glas vand om dagen for at skylle giftstofferne ordentligt ud.

Når du afslutter en detox kur, skal du gradvist vænne kroppen til andre sunde fødevarer. Introducer kogte grøntsager, brune ris og derefter kylling eller fisk. Ikke mindst, hvis du vil fortsætte med en sund livsstil.

1. Master cleanse-kuren: En gammel kending

detox-demi-moore

Master Cleanse-kuren er en klassiker i Hollywood

Hollywoods stjerner har været på den i årevis, men den holder stadig, når det gælder om at smide et par kilo op til en filmrolle eller tv-optræden. Master Cleanse er en flydende kur, som består af vand, cironsaft, ahornsiup og cayennepeber, den er opfundet i 1941, men har været på alles læber da Beyonce i 2006 smed knap 10 kilo op til rollen i ”Dreamgirls”.

Detoxkuren, også kendt som limonadekuren, går ud på at drikke 6 til 12 glas dagligt af ovenstående drik i 10-45 dage – kort sagt, så længe, du kan. Hver af de fire ingredienser i drikken tjener et formål: citronsaft udrenser kroppen, siruppen giver energi og smag, og cayennepeber øger forbrændingen. Ud over at skylle limonaden ned, er der visse af kurens fans, som tilføjer en the, der tjener som afføringsmiddel, fordi manglen på fiber i kuren kan sætte maven i stå.

Detox-kur opskrift:

 

  • 1,8 liter kildevand pr. dag
  • 12 spsk. økologisk ahornsirup (eller 2 spsk. pr. glas)
  • 12 spsk. friskpresset saft fra økologiske citroner (eller 2 spsk. pr. glas)
  • Lidt over en halv teskefuld cayennepeber (eller 1/10 tsk. pr. glas)

 

Er du ved at give op undervejs – fortvivl ej. Demi Moore har offentligt erkendt, at hun kun holdt til fire dage på kuren. Og ifølge Beyonce ”var jeg meget sulten, derfor var jeg ond.” Til gengæld er den effektiv! Men som med alt andet, der giver hurtigt vægttab og deraf sult, så gør det med måde og lad være at strække kuren længere end du føler, at din krop kan følge med.

2. Udrensning af kroppen med Den Venlige Diæt

detox-alicia-silverstone

The Kind Diet er en vegansk detox-kur


Alicia Silverstone
er kvinden bag The Kind Diet, en vegansk detox kur, som garanterer ikke alene vægttab, men også en smukkere hud og en god samvittighed over for jordens ressourcer. I modsætning til andre detox-kure er forskellen her, at den er tænkt som en livsstilsændring. Fremover, er tanken, vil du have hang til at fravælge kødprodukter og andre forarbejdede fødevarer. Dermed fokuserer kuren på fuldkornsprodukter, bønner og grøntsager. Du må også spise frugt i moderate mængder og nyde en dessert ind imellem.

Ved at skære forarbejdede fødevarer ud af kosten, eliminerer du en mængde giftstoffer i kroppen, lyder devisen. Samtidig får du flere sunde næringsstoffer og færre forurenende stoffer – og taber dig.

“Jeg droppede slankekure, da jeg blev veganer, hvilket jeg gjorde for dyrenes skyld. Og magisk nok, så røg alle overflødige kilo samtidig. Denne kur handler ikke om, hvad du ikke må spise, men om at finde mad, som er lækker og giver dig energi. Jeg tæller aldrig kalorier, og spiser rigtig godt,” har Alicia Silverstone udtalt til Women’s Health.

3. Glem 5:2 kuren og lev som en varulv i stedet

detox-madonna

Lev som en varulv og smid 2,5 kilo om dagen

Glem alt om 5:2 kuren. Det er tid til The Werewolf diet – også kendt som the Lunar Diet, hvor bl.a. Madonna og Demi Moore hævder at kunne tabe 2,5 kilo –om dagen! Kuren går helt enkelt ud på at spise efter månens faser. Den er baseret på filosofien om at månen påvirker vores krop på samme måde som tidevandet; altså har indflydelse på mængden af vand i kroppen. Og at en vigende måne ledsages af stigende appetit og lyst til usunde sager. For at følge kuren, skal du blot kigge på månen. Når det er fuldmåne eller nymåne, skal du kun indtage vand eller juice.

4. Detox a la Gwyneth: detox-kur 7 dage

detox-gwyneth-paltrow

I Gwyneth Paltrows Goop-univers finder du et alternativ til den klassiske Master Cleanse

Lækre Gwyneth Paltrow er på alles læber med sit Goop univers. Og naturligvis inkluderer det også en detox kur på 7 dage. Den kan træde i stedet for den legendariske Master Cleanse, som hun selv sværger til ind imellem.

Gwyneths kur indeholder en blanding af smoothies, salater, supper, frugt, frø og nødder, kylling, fisk og fuldkorn. Ved at skære usunde fødevarer ud af din kost, vil kroppen automatisk detoxe, skriver Paltrow på sin blog, Goop. Hendes råd lyder: ”Drik en MASSE vand. Shakes og juicer er tænkt som flydende måltider, som gør, at dit fordøjelsessystem skal arbejde mindre.”

Ud over en specifik madplan lyder hendes råd bl.a.:

  • Spis et par skefulde jomfru olivenolie før sengetid for at stimulere din lever og hjælpe den med at arbejde.
  • Hvis tarmene brokker sig, så drik et halvt shot castor olie (på dansk ricinus olie) efterfulgt af et glas vand.
  • Spis kun økologiske fødevarer.

Se den specifikke syv ugers madplan på goop.com/detox

5. Kålsuppekur …adrrr!

Selv Bill Clinton gjorde det før sin datters bryllup. Tabte adskillige kilo ved at indtage intet andet end grøntsags-suppe. Og en lang række andre berømtheder sværger til den såkaldte kålsuppekur. Den originale kur opstod i 1980’erne og bød på syv dages indtagelse af suppe suppleret med frugt, grønt og skummetmælk. I detoxvarianten af kålsuppekuren slipper du med tre dages suppespisning, hvortil du må nappe et par stykker lavkalorie frugt eller grøntsager. Virkningen består i, at kål er meget rig på fibre, hvilket renser ud i kroppens fordøjelsessystem og efter sigende udskiller kroppens giftstoffer.

Opskriften på kålsuppen findes i flere varianter. Den originale opskrift bestod af kål og lavkaloriegrøntsager som løg og tomater, men var tilsat bouillon, tomatjuice og andre ting, som ikke ligefrem er ideelt for en detox. I dag indeholder opskriften også hvidløg og løg, som bidrager til at udskille giftmetaller.

Detox-kur 3 dage på kålsuppe

Lav stor gryde suppe og spis i tre dage kun suppe suppleret med frisk frugt og rå grøntsager. Sørg for også at drikke rigeligt med vand, urtethe eller grøn the.

  • 1 stort kålhoved
  • 3 store løg
  • 2 store fed hvidløg
  • 1 bundt bladselleri
  • 1 stor grøn peber
  • 2 porrer
  • 1 stor fennikel
  • 1 grøn chili
  • 8 cm. stykke af frisk ingefær – revet eller finthakket
  • 6-9 store tomater
  • 2 spsk. tomatpure
  • 2 stængler finthakket citrongræs (valgfrit)
  • Citronsaft og peber efter smag

 

Hak grøntsagerne i stykker, læg dem i en pande og tilsæt citrongræs og tomatpure. Dæk med kildevand og bring det i kog. Kog ved høj varme i 10 minutter og lad det simre i ca. en time til grøntsagerne er møre. Smag til med citronsaft og peber.

Share.

About Author

Efterlad et svar