Det medicinske udtryk hyperpigmentering bliver brugt når man ser pigmentforandringer på huden. Her er årsagen til at det opstår.
Derfor får du hyperpigmentering
Hyperpigmentering kan opstå ud af det blå. Den ujævne hudtone og de mørke pletter er noget af det sværeste at arbejde på, men bare rolig der er hjælp at hente. Hyperpigmentering er som akne og sensitiv hud en hudtilstand, og altså ikke en hudtype man er født med. Man kan være arveligt eksponeret, men da der er tale om en hudtilstand er der også mulighed for en forbedring. For at komme hudtilstanden til livs, kan det godt betale sig at kigge på hvad årsagen til problemet er. Hudtilstanden er ganske almindelig og kan ramme alle uanset hudtype, alder og køn.
Når man rammes af hyperpigmentering, skyldes det at huden danner mere melanin og det kan der være forskellige årsager til. Når man rammes af hyperpigmentering er det resultatet af en inflammation i huden. Det er netop denne inflammation, der kan være forårsaget af forskellige grunde. Når der skabes inflammation i huden, sendes der et signal til melanocytterne i huden og så starter de med at producere det brune melaninpigment. Det er faktisk en fantastisk proces, som går i gang da der er tale om en beskyttelsesmekanisme. Cellerne beskytter huden mod inflammationen ved at danne melanin. Inflammation er en betændelse i huden og den kan komme af forskellige årsager f.eks. UV-skader fra solens skadelige stråler, graviditet, hormonelle udsving og p-piller.
Selvom der er tale om et meget hyppigt problem, vil du sikkert gerne vide hvorfor det pludselig er opstået. Første skridt i bekæmpelsen er, at kigge nærmere på hvilken type hyperpigmentering du har.
Hvilken type hyperpigmentering har du?
Overordnet set deler man hyperpigmentering ind i 3 forskellige kategorier; Melasma, postinflammatorisk hyperpigmentering og solskader.
1. Melasma skyldes som oftest hormonelle forandringer f.eks. under graviditet, hormonbehandling eller hvis du tager p-piller. Nogle kalder det graviditetsmasken, da de mørke pletter og plamager kommer i forbindelse med graviditeten og ligner en mørk maske på huden.
2. Postinflammatorisk hyperpigmentering viser sig som mørke plamager på huden efter akne ar og skader. En betændelsestilstand, der gør at man har meget inflammation i huden, efter eksempelvis akne.
3. Solpletter/skader er lidt mere selvforskyldt. Hvor de to andre former for hyperpigmentering skyldes hormonelle forandringer, som skaber inflammation i huden. Men denne form for hyperpigmentering, skyldes solpletter og skader på grund af for meget soleksponering uden solbeskyttelse over en længere periode.
Hvordan fjerner man hyperpigmentering?
Pigmentering uanset hvordan det er kommet er noget af det mest avancerede at arbejde på, specielt hvis der er tale om gamle skader, der ligger dybt i huden. Er skaden sket, vil det altid ligge latent i huden. Det betyder at man skal holde sig fra solbadning, huske solhatten samt solbeskyttelse i ansigtet hvis man vil undgå at pigmenteringen kommer tilbage.
Har man fået de mørke grimme pletter, er der heldigvis hjælp at hente. Behandlingen afhænger meget af, hvor dybt nede i huden skaden er. Man vil normalt behandle pigmentering med frugtsyre eller laser i kombination med effektive og beskyttende hjemmeplejeprodukter.
Første trin i den rigtige retning er en solcreme med en høj SPF, gerne en SPF 40 eller 50 i ansigtet for at beskytte mod de skadelige UV stråler. som vil gøre pigmenteringen værre.