Age shaming: Kvinders gyldne alder starter ved 50

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Efterfølgeren til ”Sex and the City”, som revolutionerede vores opfattelse af midaldrende kvinders sex- og datingliv, arbejdsliv og identitet, har givet nyt glødende liv til begrebet age shaming. Derfor er vi nødt til selv at blive bedre til at tale om både vores alder og vores evner.

Rynker og gråt hår

Her på redaktionen begyndte vi straks at drømme om Carrie Bradshaws ikoniske sko, da det for snart to år siden blev annonceret, at den skelsættende tv-serie ”Sex and the City” ville vende tilbage efter næsten to årtier. Blandt kvinder verden over gik spekulationerne: Hvor ville Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha være i deres liv, hvem ville de være sammen med – og hvordan ville de se ud? Kunne en så legendarisk serie om 30-årige kvinders sex-og datingliv laves i en seniorudgave anno 2022?

Gråt hår, really?

Knap var første afsnit af ”And Just Like That” rullet over skærmen, før internetstormen tog fat. Og frem for at handle om god stil og lækre sko, føg kommentarerne om mængden af rynker og grå hår på Sarah Jessica Parker, der i serien er kendt som modeikonet Carrie Bradshaw.
Det fik den i dag 56-årige skuespillerinde til at tage bladet fra munden.
”På sociale medier har alle noget at sige: ”Hun har for mange rynker, hun har ikke nok rynker”. Det føles nærmest, som om folk ikke ønsker, at vi skal have det godt med, hvor vi er i dag, men derimod ønsker, at vi pines over, hvem vi er, uanset om vi vælger at ældes naturligt og ikke se perfekt ud eller gør noget, som får dig til at få det bedre med dig selv. Jeg ved godt, hvordan jeg ser ud. Jeg har ikke noget valg – hvad skal jeg gøre ved det? Stoppe aldersprocessen? Forsvinde?” sagde hun til amerikansk Vogue i december og satte ord på den forskel, der rammer mænd og kvinder forskelligt, når de rammer 50 år.
“Der er så meget kvindehadende snak, som aldrig ville finde sted om en mand. ”Grå hår, grå hår, grå hår. Har hun grå hår? Jeg sidder med Andy Cohen, som har hovedet dækket af gråt hår, og han er udsøgt. Hvorfor er det OK for ham?”

Knap var første afsnit af ”And Just Like That” rullet over skærmen, før internetstormen tog fat. Og frem for at handle om god stil og lækre sko, føg kommentarerne om mængden af rynker og grå hår på Sarah Jessica Parker, der i serien er kendt som modeikonet Carrie Bradshaw.

Ældre kvinder har ikke sex

En 2020-undersøgelse fra the Geena Davis Institute on Gender in Media, der kastede lys over aldersdiskriminering i underholdningsbranchen, viste, at kvinder over 50 år i modsætning til mænd typisk blev castet til biroller, der skulle supplere yngre hovedrolleindehavere. Tilmed blev de ofte fremstillet som ensomme eller deprimerede frem for kvinder med spændende og indholdsrige liv.
Når det gælder sex, er resultatet lige så nedslående. Ældre kvinder bliver ofte fremstillet som aseksuelle væsener, og karakterer under 50 år har tre gange større sandsynlighed for at indgå i en sexscene end en karakter over 50 år.

”Alle vil kommentere vores hår, vores ansigter og vores dit og dat, men intensiteten af kommentarer var et chok for os. Paparazzifotografer slog lejr uden for settet for at få dårlige billeder af os,” har Kristin Davis, der i serien spiller Charlotte York, tidligere på året sagt i et interview med The Sunday Times.

Det er netop den virkelighed, serien ”And Just Like That” vil gøre op med, lyder det fra folkene bag. En serie, der handler om midaldrende kvinder med alderssvarende kroppe, og som vil gøre op med den ”age shaming”, der ikke kun dominerer Hollywood, men i mange kroge af skønhedsindustrien.
”Alle vil kommentere vores hår, vores ansigter og vores dit og dat, men intensiteten af kommentarer var et chok for os. Paparazzifotografer slog lejr uden for settet for at få dårlige billeder af os,” har Kristin Davis, der i serien spiller Charlotte York, tidligere på året sagt i et interview med The Sunday Times.

Vejen er banet

Men skal vi af med det grundlæggende alderstabu, der rammer kvinder, kræver det, at vi taler om det, mener etnolog, forfatter og livsstilsekspert Julia Lahme.
Serier som ”And Just Like That” er i høj grad med til at bane vejen for anerkendelsen af det, nogle vil kalde kvinders gyldne alder, men grundlæggende handler det om at bryde et mønster, som har hersket i flere tusinde år, understreger hun.
”Rent kulturhistorisk har kvinder i 4.000 år haft tre aldre. Som jomfruer med unge struttende bryster, som mødre og som gamle vise damer, kællinger, hekse eller vølver. Vi mangler den fjerde alder, som er den, der er mandens bedste alder.

Morkroppen – det nye hylster, der efter mange skærmydsler af graviditet, fødsel og amning nu prydes af dydsmærker som strækmærker, nulrehud, appelsinhud, hængehud og andre bløde fænomener. Alle mødre kender deres krop og kan se og mærke at de har produceret en slægtning. Og selvfølgelig, er kroppen ikke blevet mere spændstig af at bære et barn. Selvfølgelig er den en ny slags krop. En sej krop som vi ikke skal være bange for at vise stolt frem.

Den såkaldte gudindealder, hvor kvinder er fri af fertilitet og hensyn til moderskab. Hvor de er magtfulde i deres køn og rig på erfaringer. Nu er vi ved at få den fjerde alder, og døren står på klem. Vi begynder at se kvinder i på 40-50-60 år i fiktion, medier og politik, hvor deres livserfaring og professionelle erfaring bliver lige så anerkendt som den mandlige,” siger hun.

Dad body trumfer mom body

Det er ikke mange år siden, ”the dad body” tog verden med storm og lagde kvinder ned af beundring. Flere kvinder tog handsken op og lagde deres ”mom body” på de sociale medier, men trods flyvende hashtags har bevægelsen aldrig fået samme gennemslagskraft.
“Kvindekroppens objektivisering gør, at den bliver fremstillet som en, der skal tilfredsstille mænd. Mænd er ikke skabt til at tilfredsstille kvinder. Det ændrer sig først, når kvinder har lige så meget indflydelse som mænd både økonomisk og kulturelt. Vi er på rette vej. Men så længe mænd ikke kan blive for tykke, for gamle og for midaldrende, mens de stadig har plads for bordenden, er vi der ikke,” siger Julia Lahme.

”The dad body” tog verden med storm for nogle år siden og lagde samtidig kvinder ned af beundring. Der er sågar lavet en ”Top 9” liste over Hollywoods bedste ”dad-body”. Glem den skjorteløse mand med mavemuskler – vi foretrækker en blødere mand. En ”far-krop” er ligeglad med at gå i fitness morgen og aften; han vil meget hellere bestille pizza og ligge på sofaen. Flere Hollywood-stjerner har givet afkald på den ellers berømte six-pack for, hvad der ligner en mere blød og rund mave. På lis-ten finder vi bl.a. Pierce Brosnan, Adam Sandler og Vince Vaughn.

Vi skal tale os selv op

Skal vi for alvor revolutionere den måde, vi ser midaldrende kvinder på, kræver det, at vi taler anderledes om kvinders alder, pointerer Julia Lahme.
”Man skal ikke føle sig diskvalificeret, fordi man har nået en bestemt alder. Det er der, vi skal hen. Det gør vi ved at tale mere om det. Jo mere kvinder vedkender sig aldring og dermed gør, at det ikke længere er et tabu, des mindre diskvalificerende er det. Det kræver, at vi kvinder er ærlige og vedkender os, at vi har lært af et levet liv. Det betyder også, at vi skal sige, hvor gamle vi er og sige det højt,” siger hun.
På den måde gør en serie som ”And just like that” noget helt rigtigt, mener hun.
”Den præsenterer kvinder som forvirrede, umodne, kloge, indsigtsfulde og smukke. Som komplette sammensatte mennesker. Og så har vi i øvrigt ikke set så stylede kvinder i den aldersgruppe før på tv.”

JULIA LAHME

Julia Lahme har en cand. mag. i etnologi, er forfatter til flere bøger, og kvinden bag kommunikationsvirksomheden Lahme, der arbejder med forbrugertrends, mode, mad og livsstilsprodukter og så kender du hende sikkert fra forskellige tv programmer bla. på TV2. Derudover som Julia også som boganmelder og klumme-skribent. Hun har tidligere arbejdet mange år i modebranchen og været chefredaktør.

FOTO: HBO Max (øverst fra …And just like that)

Share.

About Author

Comments are closed.