Varmen meldte sin ankomst i august. Med den ene sommerdag efter den anden har en god effektiv deodorant aldrig været vigtigere.
Hvilken deodorant skal du vælge?
De høje temperaturer kan udfordre selv den bedste deodorant. Sved i sig selv lugter ikke, men når sveden kommer i kontakt med kroppens naturlige bakterier opstår svedlugten. Inden du vælger den rigtige deodorant, skal du tage stilling til eventuelle krav til indholdsfortegnelsen. Se på hvor meget du lugter og ikke mindst hvor våd du bliver under armene på en sommerdag. Nogle sveder langt mere end andre og derfor vil der være forskellige behov og nødvendigheder, når du skal vælge den rigtige deodorant.
Der findes forskellige typer af påføringsmetoder når du vælger deodoranter, og det er en smagssag om man er til roll-on, creme, pumpe eller spray. Næste step er indholdet, og her har du tre forskellige muligheder.
1. Almindelig deodorant
En helt almindelig deodorant neutraliserer, og i nogle tilfælde helt stopper svedlugten ved at hæmme de bakterier, der skaber lugten.
2. Antiperspirant
Er den almindelige deodorant ikke nok, vil næste step være en deodorant med antiperspirant. Antiperspirant både hæmmer svedproduktionen og hæmmer lugten, og er derfor en af de mest effektive metoder til at bekæmpe svedlugt. Antiperspirant og de aluminiumsalte, som er i dem har i flere år være omdiskuteret, da der tidligere har været mistanke om at aluminiumsalte kunne øge risikoen for brystkræft. Ifølge Miljøstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har de vurderet at der ikke var dokumentation for dette. Der forskes hele tiden i emnet og du skal stadig tænke sig om.
”Da indtaget af aluminium fra fødevarer sandsynligvis er relativt højt allerede, anbefaler Miljøstyrelsen, at man ikke bruger deodoranter med aluminium lige efter f.eks. barbering eller voksning af armhulen, eller hvis man har eksem eller lignende, da huden optager mere aluminium, hvis huden er lettere beskadiget.” Miljøstyrelsen
3. Det naturlige valg
Der findes mange naturlige deodoranter. Er du en af dem, som stiller høje krav til indholdet, så findes der flere muligheder. Ved hjælp af bakteriehæmmende ingredienser som æteriske olier, aloe vera og vegetabilske pulver f.eks. rispulver, der virker svedabsorberende kan du holde sved og svedlugt væk.
HUSK:
Selv den bedste deodorant kan ikke gøre hele arbejdet alene, så forudsætningen for at du ikke lugter af sved er en god hygiejne og her er de vigtigste elementer; vand og sæbe. Der findes kun en ting værre end svedlugt, og det er en grim svedlugt blandet med deodorant for at dække over det. Så først vand og sæbe så området er rent og fri for bakterier og derefter deodorant.