Da Anne Louise Hassings krop gik ned med et brag i kølvandet på en stor turné, drog hun ud på en syv år lang holistisk rejse mod balance og et sundere liv. I dag er hun klar til version 2.0 af sig selv, hvor hun med et nyt mindset og en stor livsstilsændring har gjort op med smerter, ømme led og tanker om ikke at kunne præstere.
”Jeg har en seddel, hvor der står: Husk at gå den rigtige vej. Det husker jeg hver dag”
Anne Louise Hassing var mere eller mindre lige gået af scenen, da kroppen gav op. En fysisk og mentalt opslidende turne med tredje sæson af showet Citysingler var slut, og nu kunne den ikke mere. Hun gik ned med stress ”big time” og vidste, at nu var det nu.
”Jeg var midt i 40’erne og lå i min have, helt svimmel, uden at kunne foretage mig noget som helst. Da vidste jeg, at der skulle ske en omlægning af mit liv. Jeg var tvunget ud i: Hvordan får jeg det bedre?”
For den i dag 53-årige skuespillerinde blev det startskuddet til en syv år lang rejse. En holistisk rejse i sundhed og mental læring, der har bragt hende til, hvor hun er i dag. En slags Anne Louise Hassing version 2.0, som hun selv kalder det. Stærk, rask og med appetit på livet. Et sted, hvor hun efter mange års smerter i en smadret krop, ømme led, med angst og karrieremæssigt overdrivelse, igen kan trække vejret, udfolde sig kreativt og har lært at lytte til sig selv og til sin krop.
Det her er fortællingen om vejen dertil.
Om at lytte til sin krop
”Jeg har det simpelthen så godt,” fortæller hun allerede i telefonen, da vi taler sammen inden interviewet.
Jeg har læst om hendes nye liv som veganer og vil høre, om hun fortsat holder fast i den store livsstilsændring, hun før har fortalt om. Det gør hun, forsikrer hun mig om. Og så har hun i øvrigt også lige fået en ny hofte.
”Jeg har i mange år haft en bøvlet krop med slidgigt og meget andet. Og det har betydet et stort livsstilsskift at blive veganer. Sammen med min nye hofte betyder det, at jeg i dag har færre smerter og ikke vågner om morgenen og har ondt i alle led og svært ved at komme ud af sengen. Jeg føler mig lettere, og har faktisk også tabt mig. Udfordringen er, at man også taber muskelmasse, så ens røv bliver fladere, haha.”
”I dag ser jeg det som en kæmpe gave at have haft en bøvlet krop.”
I en alder af 53 år har hun lært at lytte til sig selv, og selv om hun med egne ord blev tvunget ud i det på grund af en smadret krop, så har skridtet fra bøffer og bearnaise til hummus og hørfrø gjort rigtig godt for hendes krop. Faktisk så godt, at det i første omgang betød, at hun takkede nej til en udskiftning af den hofte, der var så ramt af slidgigt, at hun somme tider ikke kunne stå på scenen. Så kom Corona, træningscentrene lukkede og en ny hofte blev nødvendig.
”Jeg var afhængig af hele tiden at kunne træne, men det kunne jeg ikke, da Coronaen kom. Da vidste jeg, at nu var det nu. Og jeg er simpelthen så glad for det. Jeg har brugt fem år på at have smerter i hoften, og nu, hvor jeg er smertefri, kan jeg mærke kreativiteten flyde over. Jeg kan nærmest ikke styre det. Jeg har gang i mange nye projekter, for nu KAN jeg. Det betyder, at jeg kan bruge min fritid på f.eks. at skrive og i det hele taget lukke op for nye projekter. Alt det havde jeg ikke overskud til før. Det er en ny start, som har frigivet så meget energi, og jeg er så superglad for de valg, jeg har taget omkring sundhed og vegansk mad. Jeg kan give den fuld skrue nu, hvor jeg ellers har været meget fysisk kaput,” vælter det nærmest ud af hende, inden hun tilføjer:
”Jeg har også noget jeg skal have indhentet, haha. Jeg har ligget meget på den sofa og haft ondt.”
Lært at slippe kontrollen
Vi kender Anne Louise Hassing som den sjove, kloge, modige bramfri og den generte. Fra kanondebuten i ”Kærlighedens Smerte” til at lægge hele Danmark ned af grin med halvsjofle sketches i Citysingler. Den alsidige og folkekære skuespiller, der har præsteret en karriere i raketfart, og som altid var fokuseret på sit næste projekt. Men med knækket kom også en erkendelse.
”For ti år siden havde jeg en karriere med fuldt knald på, hvor jeg levede ting ud. Jeg havde det med at tvinge ting igennem med min vilje på sådan en ”survival” agtig måde. Jeg har altid haft et højt ambitionsniveau og været meget perfektionistisk. Og jeg har været utroligt god til at visualisere og lave dreamboards og vide, at der ville jeg være om fem år. Jeg var 45 år, da der skete et skifte, og jeg trådte ud på en ny vej. Pludselig føltes det, som om jeg begyndte at lukke mere op for mit hjerte. Jeg åbnede mig for noget større og havde tillid til, at det, der skal ske, sker. Det gælder for mig i dag om at være i nuet, slippe kontrollen og lade mig flyde med i den strøm af muligheder, livet bringer mig. Tingene kommer af en grund, og nu giver jeg mig hen til ”where ever it takes me”.”
”For ti år siden havde jeg en karriere med fuldt knald på, hvor jeg levede ting ud. Jeg havde det med at tvinge ting igennem med min vilje på sådan en ’survival’ agtig måde. Jeg har altid haft et højt ambitionsniveau og været meget perfektionistisk.”
Hun trækker også et kort hver morgen, viser hun mig. En bunke af smukt dekorerede englekort med åndelige vejledninger.
”Jeg føler ånderne komme til mig, og de sidste fem år har jeg faktisk følt, at engle kom til mig, fordi jeg har åbnet for det spirituelle,” siger hun, inden hun når at indskyde:
”Nu kan det godt være, det bliver for langhåret, haha.”
Angsten har altid naget
Præstationsangsten har Anne Louise Hassing haft med sig siden ungdommen, hvor hun blæste os alle bagover i Niels Malmros filmen ”Kærlighedens Smerte”. En film, hun lavede, inden hun kom på teaterskolen, og som gav hende både en Robert og en Bodil samt en nominering til Sølvbjørnen i Berlin. Dengang havde hun en konstant følelse af at blive afsløret i, at hun ikke kunne.
”Men den er jeg ved at give slip på. For hvad kan der ske? Jeg har ligget underdrejet i så mange år og sagt nej på grund af min hofte. Tankerne kommer stadig, men jeg møder dem på en ny måde: Jeg siger: ”Hej lille monster, jeg kan godt høre, du er der, men jeg gider ikke at høre på dig.” Jeg har mere fokus på, at kan jeg give noget til nogen fra mit hjerte, så slipper angsten. For hvis jeg laver en fejl, hvad så?”
Men det betyder ikke, at angsten aldrig dukker op, erkender hun.
”Jeg kan sagtens vågne en morgen, hvor tankerne ruller ud ad en tangent, men så er jeg meget bevidst om det. Jeg har en seddel, hvor der står: Husk at gå den rigtige vej. Det husker jeg hver dag. Det er mental sundhed. For det hænger jo sammen. Lige så meget jeg kan gå amok i kreative ting, kan jeg gøre det i en mørk retning.”
Under den tredje sæson af Citysingler, som hun med vanlig jernvilje satte sig for at gennemføre aften efter aften, havde hun brug for en psykolog mellem hver optræden.
I forestillingen blev hun rost i alverdens medier for at optræde som Marie Key med en omskrivning af nummeret ”Landet”. Men aften efter aften følte hun et enormt pres og tænkte: ”Jeg kan ikke, jeg kan ikke”. I stedet gav hendes psykolog hende en enkelt opgave: I aften skal du lave en fejl.
Hele dagen spekulerede hun på, hvor hun skulle bytte om på ordene, hvor hun skulle lave fejlen. Da hun nåede scenen, havde hun stadig ikke besluttet, hvor fejlen skulle være.
”Men så satte underbevidstheden åbenbart ind, og jeg kom til at springe et helt omkvæd over og måtte starte forfra. Bagefter tænkte jeg: Nej, nej nej. Men da vi efterfølgende skrev autografer, var der ikke en eneste, der nævnte det med et ord. Det lærte jeg meget af.”
Buddhisme og overgangsalder
Det var også angsten, der gav hende det spirituelle fundament, hun for tyve år siden fandt i buddhismen. På det tidspunkt havde hun netop filmet Lars von Triers ”Idioterne”, som skulle præsenteres i Cannes. Hun blev ramt af en lammende angst, der gjorde, at hun ikke ville afsted.
På det tidspunkt boede hun med en veninde, der praktiserede den japanske buddhisme Soka Gakkai, og hun fik overtalt Anne Louise Hassing til at prøve.
”I to måneder chantede jeg ti minutter hver dag, og jeg mærkede lynhurtigt en effekt, det var som om, taget løftede sig. Der kom noget håb og noget mod tilbage. Lige siden har det været et fast morgenritual, som gør, at jeg kan finde en ro. Det føles for mig som et indre brusebad,” siger hun.
Et andet fast ritual, hun dyrker, er hormonyoga, fortæller hun begejstret. For de sidste syv år har ikke alene været et opgør med smerter, skilsmisse og negative tanker – det har også været en kamp mod følgerne af den overgangsalder, der ramte hende som et godstog.
”Hormonyoga er en helt fantastisk øvelse, som gør hormoner overflødige. Min overgangsalder har været virkelig barsk, og jeg har haft perioder, hvor jeg midt under optagelser måtte smide, hvad jeg havde i hænderne, og styrte ud i frisk luft på grund af hæslige hedeture. Og så er noget af det helt fantastiske, at hormonyoga er opfundet af en dame ved navn Dinah Rodriguez, som nu er 95 år og aldrig har været syg og ligner en million,” fortæller hun ivrigt.
”Det er et 30 minutters program, hvor du laver øvelser for de tre vigtige hormonkirtler; æggestok, skjoldbruskkirtel og hypofyse, og der også er en serie til hud og hår. Jeg laver det tre gange om ugen. Men jeg har været vidt omkring i min søgen efter noget, der virkede. Jeg har også prøvet bioidentiske østrogenplaster og den form for hormonterapi. I dag er jeg vild med hørfrøolie, som jeg spiser hver morgen i min smoothie, og som booster mængden af østrogen i kroppen”.
”I to måneder chantede jeg ti minutter hver dag, og jeg mærkede lynhurtigt en effekt, det var som om taget løftede sig. Der kom noget håb og noget mod tilbage. Lige siden har det været et fast morgenritual, som gør, at jeg kan finde en ro.”
Et liv i balance
Kroppen har ofte sit eget sprog, og det var den, der nærmest af sig selv satte en stopper for Anne Louise Hassings lyst til kød. Fra ellers virkelig ”at have givet den gas” med kød, bearnaise og heftige mængder mælk og kaffe. ”Det med kød stoppede for tre år siden. Jeg sad og spiste et stykke oksekød, da jeg fik det mærkeligt med at spise det. Min kødkvote var brugt op. Samtidig fik jeg Lars som kæreste, som, ud over at være behandler, også er kok. Han har også før drukket kaffe, røget smøger og alt det andet, så på den måde kan vi følges ad. På en måde ser jeg det som en kæmpe gave at have haft en bøvlet krop og at blive tvunget ud i nye vaner,” siger hun.
Men et godt liv i en sund krop handler for hende også om balance, insisterer hun. For at lytte til kroppen betyder også, at man skal imødekomme behovet for f.eks. noget usundt. Og at man på lange arbejdsdage godt må ”springe” de gode vaner over.
”Man skal huske at nyde sit liv og give slip, og det har taget mig syv år at finde den balance. Jeg spiste forleden en kæmpe ikke-vegansk jordbærkage, og der er da perioder, hvor jeg ikke får lavet yoga. Når jeg møder på settet kl. 6 og filmer i 12 timer, så er der ikke altid overskud til det. Og når jeg er ude, beder jeg ikke om vegansk mad. Der sker ikke noget, hvis jeg spiser lidt kylling,” siger hun.
Karriere og åndehuller
I disse måneder er Anne Louise Hassing ved at filme ottende sæson af Badehotellet. Det byder på 12 timers arbejdsdage afbrudt af et par ugentlige fridage, hvor hun ved, at hun skal slappe af.
”Jeg er nødt til at lægge åndehuller ind i mit skema. Hvis jeg arbejder meget, er jeg nødt til at tage en halv eller hel dag, hvor jeg bare er mig selv. Jeg lader op ved at gå og rydde op i haven, ved at læse en bog eller bare dimse rundt,” siger hun.
Apropos dage til sig selv, har hun i Corona-tiden fået udfoldet den skabertrang, hun har fra sin mor, jubler hun. Hun har tegnet, skrevet og så har hun fundet en ny passion: Mosaik. ”Er du klar over, hvor fedt det er at sortere sten i farver?” Det er det FEDESTE.”
For hun har det stadig bedst, når hun bruger sig selv. Når hun er på filmoptagelse, på fotoshoot eller får tilfredsstillet sin skabertrang ved at skrive, tage billeder eller bare danse rundt derhjemme. Og det er den balance, hun har fundet frem til ved at lytte til, hvad hun egentlig har brug for.
”Jeg er blevet bedre til at lytte. Bare at ligge og kigge op i træet eller lave hormonyoga. Nu, hvor jeg har filmet meget i de sidste uger, kan jeg mærke, at jeg har sværere ved at mærke mig selv. Jeg er meget nede i min krop, og jeg kan mærke det fysisk ved, at tankerne kører om natten f.eks. Jeg kender symptomerne, når jeg bliver svimmel, får ondt i maven og mit åndedræt bliver hurtigt. Så siger jeg OK, nu tager jeg en hel dag, hvor jeg bare ligger og læser en bog. Nogle gange trækker jeg stikket helt, tager i sommerhus og slukker min telefon i to dage. For jeg ved, at det giver bonus i den anden ende. Hvis jeg har tankemylder, er fløjet væk fra min egen kerne eller er blevet suget for meget ind i Instagram, har jeg brug for at slukke og finde ind i mig selv og i naturen. Så første skridt er: Sluk alt og se, hvad der sker.”