Måske dufter din ansigtscreme himmelsk og konsistensen er fantastisk, mens den silkeblødt smyger din hud med forfriskende glans og gør den uimodståelig … Eller? Hvad er det egentlig, vi smører på huden hver dag? Hvad betyder diverse lange ord og forkortelser på siden af krukken? Hvad er godt og og hvad er skidt?

Hvad er din ansigtscreme egentlig lavet af?

GO Beauty har dykket godt og grundigt ned i ansigtscremer for at finde svar på, hvad det egentlig er, vi dagligt nyder at smøre os ind i. Det vil gøre det lettere for dig at finde ud af, hvad du fremover skal gå efter, og hvad du muligvis bør undgå.

Som hovedregel er det godt at huske, at det, som er listet øverst på ’varedeklarationen’, er det som udgør den største procentdel af indholdet. Ofte står der ’Aqua/water’ som det øverste på listen. Det vil sige, at produktets hovedingrediens er vand.

En creme til ansigtsbrug er ofte sammensat af vand og olie for overhovedet at kunne blive til creme. For at blande disse er det nødvendigt med emulgatorer, som binder de 2 faser sammen. Dette er ofte listet glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) som er en farveløs, lugtfri sukkeralkohol. Glycerol bruges som emulgator eller stabilisator, mens glycerin også anvendes i cremer grundet fugtbevarende egenskaber. Glycerin indgår desuden i alle fedtstoffer.

Konservering:

De konserverende stoffer som produktet indeholder i langt de fleste tilfælde skal være listet nederst på varedeklarationen. Disse er nemlig kun nødvendige i en meget koncentreret lille procentdel og må ifølge lovgivningen udgøre maksimum 0,8 %. Konservering er dog en VIGTIG del af produktet, men hold gerne øje med hvilke stoffer, der er brugt.

De meget omdiskuterede parabener bliver stadig brugt. Dette konserveringsmiddel er brugt igennem mange år og sikrer, at produktet kan holde sig fri for bakterieangreb. Som oftest er der kun brugt en lille bitte mængde, som er nok til at opnå den ønskede effekt. Den seneste tid er der forsket i parabeners eventuelle bivirkninger og i tilfælde af meget, meget høje doser af nogle parabener, er der vist hormonforstyrrende bivirkninger. Parabener er stadig tilladt og bliver desuden også brugt i mange fødevarer. Det vi nu skal være opmærksomme på er hvilke konserveringsmidler, der efterhånden erstatter parabener. Mange kosmetikmærker er nemlig i fuld gang med at erstatte parabener, men man skal passe på, at der ikke i stedet bliver brugt konservering som evt. kan have værre bivirkninger. Så hvis du er kritisk nok til at gå uden om parabener, bør du også være kritisk nok til at vide hvad det så er du vil have?

Næsten alle produkter SKAL konserveres. Ellers er holdbarheden ca. en uge i køleskabet. Så vær opmærksom, hvis produktet reklamerer med at være uden konservering. I de tilfælde er der ofte brugt ”skjulte” konserveringsmidler, som i nogle tilfælde kan være værre end parabener. Nogle konserverer med essentielle olier. Her skal du være opmærksom på hvilke, som er brugt og i hvilken procent. Ulempen ved denne ”naturlige konservering” kan være, at der ofte skal bruges en meget høj dosis essentielle olier for at have en konserverende effekt. Derfor kommer produktets andre aktive virkestoffer ikke helt til sin ret, da der derfor ikke er ”plads” i cremen til dem.

Undgå formaldehyd og formaldehyd-donorer

Stoffet bruges som et billigt konserveringsmiddel og kan forårsage irritation og tørhed i huden. Mange er klar over, at det er bedst at gå udenom formaldehyd, men desværre bliver der tit i stedet brugt formaldehyd-donorer. Et stof som forvandler sig til formaldehyd i det øjeblik det bliver blandet med vand. Dette sker oftest, da langt de fleste produkter indeholder vand som hovedingrediens. Gå derfor også udenom diazolidinyl urea, som i de fleste produkter virker som skjult formaldehyd.

Sulfater

Anvendes oftest i renseprodukter, shower gels/sæbe og evt. shampoo. Stoffet giver produktet en skummende og lækker effekt. Desværre kan sulfater føre til overfølsomhed og unødig udtørring og irritation.

Isopropyl myristate

Bruges for at få et produkt til at virke silkeblødt i konsistensen. Det kan dog virke ekstremt irriterende for huden, da stoffet sætter sig i hårsækkene og på den måde overstimulerer og tilstopper talgkirtlerne. Dette kan desværre skabe ”udbrud” og ubalance i huden.

Mineralsk olie

Bruges ligeledes til at få produktets konsistens til at virke rig og lækker. Desværre tilstopper porerne nemt, når der anvendes mineralsk olie. Derudover forhindrer mineralsk olie andre aktive virkestoffer (som er lavet til at trænge dybere ned i huden) i at passere og virke optimalt. Alle ingredienser samles blot i den mineralske olie på overfladen af huden. Molekylerne i mineralsk olie er alt, alt for store til at kunne trænge igennem. På den måde opnås samtidig tør, sart og nemmere uren hud, da huden absolut ingen næring får i dybden og tværtimod bliver tilstoppet i overfladen.

Aktive virkestoffer, som booster din hud positivt: A-vitamin (retinol)

En fantastisk anti-aging ingrediens, som stimulerer de dybere hudlag til at producere kollagen og elastin. A-vitamin er super godt for huden og giver virkelig en synlig effekt. Pas dog på med for meget og for vedvarende brug. Det kan irritere huden. Ligeledes bør du være opmærksom på, at det bruges i ANTI-AGE produkter. Så hvis din hud er fin og ung uden problemer, bør du vente med at bruge så kraftig en ingrediens, som kan overstimulere huden.

Salicylsyre (udvundet naturligt fra pilebark)

Virker eksfolierende og opløser fedt. Derfor er salicylsyre brugt positivt i bekæmpelse af ekstremt fedtet hud samt tilstoppede porer. I ”normale” hudplejeprodukter er der blot brugt en ganske lille procent til at have den ønskede effekt. Som bivirkning ved overdreven brug af salicylsyre ses udtørring af huden. Pas derfor på med for meget. Salicylsyre bliver også anvendt som ”kemisk peeling” hos hudlæger o.lign. til at forny soldyrket, træt og/eller arret, pigmenteret hud. I sådanne tilfælde bliver der brugt en meget højere procent.

AHA (Frugtsyre)

Alpha Hydroxy Acid (AHA) – også kaldet frugtsyre – sætter også skub i eksfolieringen. Derfor er dette virkestof godt at bruge, hvis din huds celledeling er ”langsom”, og hvis du har svært ved at komme naturligt af med de døde hudceller. AHA er fantastisk til at forny huden og sørge for, at ingen døde hudceller blokerer porerne og dermed laver urenheder. Pas på med FOR aggressive AHA’s med for lav en ph-værdi. Dette kan forårsage irritation, tørhed og lysfølsomhed. Hvilket kan forårsage hyperpigmentering og misfarvninger. Hold øje med hvilken procent der er brugt til det pågældende produkt. Glycolsyre er den mest brugte form for AHA. Denne type har mindst molekyler og trænger derfor dybere ned i huden. Derudover bruges mælkesyre (Lactic Acid) og AHA’s fra citrusfrugter (Citric Acid). Spørg din kosmetolog til råds om AHA procent og ph-værdi, det er vigtigt for dit resultat og din huds sundhed.

PHA

Polyhydroxy Acid. Virker mildere og langsommere end AHA. Som udgangspunkt gør dette aktive stof, at produktet virker enormt fugtighedsgivende på huden. Af navnet ”Poly” forstås, at dette molekyle er større end ’Alpha Hydroxy Acid’. Derfor virker PHA langsommere og mere overfladisk end AHA, som hurtigt suser i dybden af huden.

Frugtenzymer

(IKKE frugtsyre) har peelende effekt. Dvs. de opløser/nedbryder de døde hudceller på overfladen. Eller faktisk bliver proteinbindingerne, der holder de døde hudceller sammen, opløst. Derfor er der ofte anvendt frugtenzymer i peeling-produkter i hudplejen. Ofte bruges enzymet fra papaya (papain) Disse peelinger er særligt gode til sart hud, som ikke tåler skrabende korn eller for meget provokation af hudoverfladen.

Hyaluronsyre

En fantastisk fugtbinder. Med dette menes, at fugt i huden bevares bedre. Ingrediensen fastholder simpelthen fugten til området hvor det smøres på.

Askorbinsyre (C-vitamin)

Dette vitamin er intet mindre end fantastisk! Udover at være en god antioxidant i kampen mod de ødelæggende frie radikaler, er dette vitamin også bedrende i huden på mange andre måder. Vitaminet giver solskadet og trist hud ny vitalitet. Det er fantastisk i bekæmpelse af pigmentforandringer. Derudover stimulerer C-Vitamin til øget kollagendannelse i bindevævet. Ofte findes C-vitamin i ansigtsmasker eller specielle ampuller eller kurprodukter i forbindelse med anti-age behandlinger. C-vitamin er desværre ret ustabilt. Derfor er resultatet bedst, hvis det pågældende produkt som indeholder C-vitamin, bruges relativt hurtigt. Ellers ”fordamper” virkningen simpelthen.

Aloe Vera

Bruges ofte i produkter, som skal hjælpe huden med hurtigere at hele op, eller hvis huden har brug for omgående, beroligende effekt. Aloe Vera er naturligt udvundet fra den kaktuslignende plante og bliver brugt effektivt i hudplejeprodukter samt som kosttilskud.

Antioxidanter

Bruges i hudplejeprodukter for at forhindre de frie radikalers angreb på de sunde hudceller. Tobaksrøg, forurening, dårligt indeklima osv. påvirker huden negativt udefra. Derudover danner kroppen selv en del frie radikaler, hvis vi i perioder lever stresset og ikke får sovet eller spiser ordentligt. Uanset hvordan vi bliver angrebet af disse frie radikaler, som på sigt ælder vores hud, påvirker antioxidanter positivt. De forhindre simpelthen disse ”angreb” ved at ”lade sig angribe” i stedet.

Gode Antioxidanter:

C-vitamin (Se under Askorbinsyre i afsnittet om aktive boostere) C-Vitamin findes i citrusfrugter samt mange andre frugter og grønsager. E-vitamin Et af de fire fedtopløselige vitaminer.

E-Vitamin bruges effektivt som antioxidant i mange hudplejeprodukter. Netop på baggrund af dette bruges E-vitamin ofte som en del af ”naturlig” konservering i økologiske og naturlige produktserier. E-vitamin findes blandt andet i fisk, æg, smør og magarine.

Alpha Lipoic Acid En fantastisk antioxidant som blandt andet findes i spinat, broccoli og kartofler samt i indmad som f.eks. lever. Det gode ved denne antioxidant er, at den er både fedtopløselig og vandopløselig. Så den er god at bruge som aktiv bekæmpelse af de frie radikalers angreb mod vores sunde hudceller.

Gode olier:

I modsætning til den tilstoppende mineralske olie findes der super gode planteolier, som er skønne for huden. De dejlige, naturlige olier nærer huden godt med forskellig virkning alt efter hvilken olie som bruges. Ofte bliver olie fra nødder brugt som ”bæreolie” i massageolier, der indeholder æteriske olier. Der findes rigtig mange suveræne olier, som bruges i hudplejen. Alt efter hvilken der er tale om, indeholder de forskellige vitaminer, som hjælper godt og trænger godt ned i huden. Ens for næsten alle planteolier er, at de nærer og beskytter huden. Her er nævnt et par få, men meget brugte olier til hudpleje:

Jojobaolie
Mandelolie
Avokadoolie
Castorolie
Olivenolie

Æteriske olier:

Det kan være en smule svært at forstå, at æteriske olier i ren form faktisk er flygtige. Dvs. at de fordamper når de kommer i forbindelse med luft. Æteriske olier har en utrolig styrke. De udvindes fra planter enten ved destillering, presning eller ekstraktion. Æteriske olier er den pågældende plantes rene duft og kraft som udvindes af plantevævet. Når vi derfor anvender æteriske olier i hudplejeprodukter, er det en meget, meget lille procentdel som bruges for at have virkning. Bruges for meget, risikerer man at udvikle allergi eller voldsomme reaktioner. Bruges disse essentielle olier på den rigtige måde, er de derimod fantastiske. De giver en skøn duft i et produkt og har små molekyler, som virkelig trænger i dybden af huden og virker. Bruges ”rene” æteriske olier f.eks. til aromatherapi, er disse ofte lavet med en såkaldt bæreolie, som ofte er en nøddeolie. Her er et lille udpluk af de mest anvendte æteriske olier: