Bæredygtigt kirurgi

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Er du træt af ridebukselårerne og drømmer du samtidig om en spændstigere barm? Så kan du slå to fluer med et smæk med en fedttransplantation, der genbruger dit eget fedtvæv og overfører det fra lår til barm.

Økologisk kirurgi – hvem skulle have troet det?

Brystforstørrelse med eget fedt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er bæredygtig kosmetisk kirurgi blevet en realitet.
”At flytte sit eget fedt fra lår, balder eller knæ til bryster, læber eller kinder har gennem flere år været populær i USA, og mange er ikke klar over, at det også er en mulighed i Danmark. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er en metode, der er kommet for at blive. Det er en to-i-en operation, hvor man både opnår en fedtsugning og samtidig kan opfylde et ønske om en fyldigere barm,” siger plastikkirurg Andreas Printzlau, adm. direktør i Printzlau Privathospital.

fedttransplantation-bryster-foer-og-efter

Her ses før og efter en fedttransplantation.

Printzlau Privathospital er en af de førende klinikker – og blandt de første – i landet, der tilbyder den såkaldte fedttransplantation, hvor man bruger patientens eget væv til at overføre fylde fra et sted på kroppen til et andet. Ved behandlingen udnytter man, at fedtceller, der suges ud ved en skånsom fedtsugning, i samme operation kan placeres ind omkring brystet via en særlig indsprøjtnings-teknik.

”Den kæmpe fordel ved at genbruge fedtvævet er, at man undgår implantater, det vil sige et fremmedlegeme, i kroppen, og samtidig er det en permanent løsning. Udseendet og specielt den måde, brystet føles på, bliver fuldstændig naturlig, da et bryst i forvejen består af ca. 50% fedtvæv,” siger Andreas Printzlau. Metoden, også kaldet fat grafting eller fat transfer, er bedst egnet for kvinder, der ønsker en mindre eller moderat brystforstørrelse, pointerer han. Der er nemlig grænser for, hvor mange fedtceller man kan flytte ved én operation. Typisk bliver hvert bryst forstørret med lidt under en skålstørrelse for hver operation. Ønsker man et større resultat, kan operationen foretages flere gange, hvis der vel at mærke er fedtvæv nok at tage af et andet sted på kroppen.
“Populært sagt kan man sige at én behandling giver et resultat, du primært selv bemærker som øget spændstighed og fylde af brystet. Og at to behandlinger giver et resultat andre også bemærker,” siger Andreas Printzlau. For en gangs skyld er det derfor godt at have lidt fedt på kroppen, fastslår han. ”En del vil ikke egne sig til metoden, fordi de simpelthen er for slanke og ”reservedelene” er for få eller fordelt over et for stort område af kroppen. En lige så vigtigt del som brystforstørrelsen er jo netop fedtsugningen, som helst skal føles som en gevinst og ikke et nødvendigt onde,” siger han.
Typisk høster man cellerne fra lår, hofter eller mave. Men ikke alle fedtceller overlever flytningen: ca. 30 % af dem dør og optages af kroppen ligesom f.eks. et blåt mærke gør. Der skal således høstes noget mere fedt, end den forstørrelse, man ønsker, forklarer Andreas Printzlau.

Mange kvinder døjer med fedt på maven, som det ville være skønt at komme af med. Imidlertid er fedtet på lårene ofte mere velegnet til en fedttransplantation, indskyder han. Simpelthen fordi resultatet af en større fedtsugning ofte bliver pænere på lår end på mave. Der er selvfølgelig store forskelle fra person til person, men generelt er det sådan, at huden på maven lettere bliver slap efter en fedtsugning end huden på lårene gør. Fedttransplantation behøver ikke stå alene som behandlingstype, understreger Andreas Printzlau. Metoden spiller fint sammen med andre operationer, for eksempel forstørrelse med implantater. ”På meget slanke personer kan man ofte se den øvre kant af et silikone-implantat. Denne kant kan skjules med en mindre fedttransplantation, hvorved implantatet bliver mindre synligt og resultatet mere naturligt,” siger han.
Derudover er der kvinder, der fortryder at de har fået implantater. Ironisk nok har de den fordel, at de kan få et større resultat ved fedttransplantation end kvinder, der ikke før er opererede i brystet. Det skyldes, at implantaterne populært sagt gør plads til fedtcellerne, når man under samme operation først fjerner disse og derefter fylder fedtceller i brystet.

fedttransplantation-kinder

Her ses resultatet af en fedttransplantation til kinder.

Ikke kun til bryster:

Tanken om, hvad vi kan anvende eget fedtvæv til, og hvordan det kan flyttes rundt på en skånsom måde, er ikke ny. Den stammer fra USA, hvor metoden har været praktiseret i en del år. Hvor metoden først blev anvendt i forbindelse med brystforstørrende operationer, er det nu muligt at bruge fedtet til behandling af manglende fylde i læber eller ansigtet.
Det er nemlig ikke kun huden, der ændrer sig med alderen. Selve knoglestrukturerne i ansigtet bliver mindre med alderen, og “æblekinderne” forsvinder.
”Der har gennem tiden ind imellem været triste erfaringer med kunstige fillers. Da er fedttransplantation nu ideelt – som supplement eller i kombination med en ansigtsløftning – at kunne benytte 100% naturligt fedtvæv som en velafprøvet og økonomisk filler til for at bygge den tabte ungdommelige fylde op igen,” siger Andreas Printzlau.

Den ideelle patient

Den bedste patient til en fedttransplantation er en kvinde med to yderlår, som hun er ked af, og samtidig har et ønske om mere volumen i brystet efter for eksempel en fødsel, forklarer Andreas Printzlau. En kvinde, som ikke er ude efter for store bryster, men som gerne vil have genskabt sin natulige fylde.

Risikoen ved eget fedt:
Som ved alle indgreb, er der risici forbundet med en fedttransplantation. De mest fremtrædende er, at der kan opstå ujævnt arvæv i brystet, eller at uventet mange af fedtcellerne dør, og at meget af fylden forsvinder igen. I en periode har man desuden ment, at arvæv kunne gøre det sværere at opdage brystkræft på en mammografi. Denne mistanke er efterhånden modbevist. Men fordi metoden endnu ikke har været anvendt så mange år til brystforstørrelse, har Printzlau Privathospital lavet en protokol, der sikrer, at alle behandlingsforløb er ensartede, og at alle patienter bliver tilbudt en mammografi før operationen og op til et år efter, forklarer Andreas Printzlau.

Fakta om fedttransplantation:
Brystforstørrelse med fedttransplantation (fat transfer, fat grafting m.m.) er en ny operationstype, der giver en permanent og naturlig brystforstørrelse med egne fedtceller uden implantater og med helt små ar.

Sammenlignet med en implantat-operation er man hurtigere på benene efter indgrebet, risikoen for komplikationer er mindre – og samtidig får du en fedtsugning med i købet, som en nødvendig del af proceduren.

En konsultation/forundersøgelse hos Printzlau Privathospital med henblik på yderligere information om fedt-transplantation koster 900 kr., som refunderes, hvis du beslutter dig for operation.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og koster 40.000 kr. inkl. forundersøgelse og mammografi både før og 1 år efter operationen. En evt. efterfølgende operationen med henblik på et større resultat koster yderligere 20.000 kr.

Kilde: Printzlau Privathospital

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar