Bliv slank med de kendte

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

GO Beauty har set på en række af de kure, som stjernerne sværger til, når de skal stå skarpt på ferieen i St. Tropez eller til filmfestivalerne verden over.

Findes mirakelkuren?

The Lemon juice diet

Mischa Barton har været der, det samme har Beyonce. De har fulgt the lemon juice diet, som bygger på princippet om, at mange af os slås med vægten, fordi vores fordøjelsessystem ikke virker optimalt. Dårlig fordøjelse kan forhindre kroppen i at forbrænde fedt og opbhobe giftstoffer, så man føler sig oppustet og deprimeret. Det kan der rådes bod på ved at inkludere citronsaft og –skal i din kost og kombinere dem med en sundere kost og motion. Syren i citroner booster din fordøjelse og mindsker madens indflydelse på dit blodsukker.
Det handler dog heldgivis ikke om kun at spise citroner. De gode nyheder, at du kan spise helt almindelig mad, og der er ingen kalorietælling involveret. Du skal bare sikre dig, at mindst et måltid om dagen inkluderer citroner – enten som juice eller skal.
Diæten bygger på 7 principper, der inkorporeres i din daglige rutine og som kombineret med 30 minutters motion 5-6 gange ugentligt allerede efter en uge lover at skabe resultater.

1. Drik citronjuice med varmt vand hver morgen for at stimulere dit fordøjelsesystem. Og husk så at drikke seks til otte glas vand dagligt for at skylle affaldsstoffer ud. Alkohol skal holdes på et maksimum af et lille glas vin dagligt, begræns indtaget af kaffe og the og drop kulsyredrikke og frugtjuice.

2. Spis minimum fem portioner frugt og grøntsager dagligt. Alt grønt og det meste frugt er lavekalorie-ernæringsboostere og rige på vitaminer, fibre og mineraler, som øger fordøjelsen og dermed vægttab.

3. Få styr på dit blodsukker. Er det ujævnt, resulterer det i hungren efter søde og fedende madvarer. At tilføje citronsaft eller -skal til dit måltid kan være nok til at reducere blodsukkerets indflydelse med 30 pct., så brug det i al din madlavning. Brug saften over salaten eller drys skallen ud over fisk eller kylling. Spis protein ved hvert måltid, da det regulerer dit blodsukker og spis fem til seks gange om dagen.

4. Skær ned på sukkerholdig mad. Raffineret mad som hvidt brød, hvide ris og cornflakes kan virke som sukker i dit system og lagre sig som fedt. Spis i stedet fuldkorn, frugt, grøntsager og protein. Det naturlige sukker i frugt kan dog gå hurtigt i blodbanerne, så spis ikke frugt uden en håndfuld nødder eller kerner for at forsinke processen.

5. Glem low fat – din krop har brug for fedt til at smide fedt. Umættet fedt kan bidrage til væggtab, mens mættet fedt i oksekød, kager og transfedtsyrer har få næringsstoffer og øger risikoen for overvægt. Øg indtagelsen af omega 3 og 6 fedtsyrer i nødder, kerner og fed fisk.

6. Spis masser af friske uforarbejdede og uraffinerede fødevarer, som ikke indeholder sukker og kemikalier, der overbelaster din lever og gør det svært for kroppen at fordøje maden og forbrænde fedt. Fødevarer som bønner og linser indeholder også fibre, som stimulerer fordøjelsessystenet. Vælg fuldkornspasta, rugbrød med kerner, grøntsager, frugt, friskpresset juice (ikke fra koncentrat), og spis salat til hvert måltid.

7. Sæt farten ned. Spis langsomt og tyg omhyggeligt. At tygge har en afslappende virkning på de nedre mavemuskler og påvirker nerverne, som aktiverer fordøjelsesprocessen.

Spis moderate portioner og spis på faste tidspunkter. Hvis du stadig føler dig sulten, så vent 20 minutter på, at din hjerne kan følge med maven og føle mæthed.

3-dages frugtkur

Kan du tabe dig ved at spise frugt hver anden time? Ja, er tanken bag den legendariske Fruit Flush Diet opfundet af klinisk diætist Jay Robb med formålet at tabe sig hurtigt. Endda helt op til 4 kilo på kun tre dage.
Og det er der mange, der sværger til. Herunder Ashton Kutcher, men det vender vi tilbage til. Anbefalingen er, at kuren kun følges 3 dage ad gangen for at undgå fejlernæring. Men du kan følge den 3 dage om ugen i op til 12 uger, hvilket giver dig mulighed for at spise varieret de øvrige fire af ugens dage, så din krop kan få den rigtige ernæring. Kuren giver dig lov til at bruge æggehvider eller proteinpulver til dine proteindrikke, men vær sikker på, at det ikke indeholder sukker. Gennem de tre dages frugtspisning slipper din krop for at skulle fordøje andre fødevarer, og det betyder, at den kan rense ud i systemet samtidig med, at den forbrænder fedt.

Dag 1

Den første dag er en forberedelse til kuren, som du vil være på den anden og tredje dag. Du skal drikke 1,7 dl proteindrik hver anden time i perioden kl. 8-16. Drikken mikser du ved at blande 9,5 dl. vand med 300 ml. æggehvide eller proteinpulver. En time efter skal du drikke mindst en kvart til en halv liter vand.
Kl. 18 må du spise 300-700 gr. rå grøntsager efter eget valg. Brug 1 spsk. olivenolie som dressing. Du må gerne tilsætte 85 – 170 gram kylling eller fisk til din salat. Efter måltidet skal du igen drikke mindst en kvart til en halv liter vand.

Dag 2 og 3

Dag 2 og 3 sker den rigtige udrensning og du er klart til at indtage store mængder af frisk frugt dagen igennem efterfulgt af en grøn salat om aftenen.

Kl. 8: 2,5 dl. cantaloupe melon i tern.
Kl.10: 2,5 dl. jordbær
Kl.12: 1 banan
Kl. 14: 2 æbler
Kl. 16: 1 stor mango
Kl 18: 300-700 gr. grøn salat med 1-2 spsk. olivenolie som dressing. Du må tilføje ½ avocado og du må drikke en proteindrik bestående af 3,5 dl. vand og 5 spsk. æggehvide eller proteinpulver.

Du skal drikke mindst en kvart til en halv liter vand en time efter hvert måltid frugt samt en time efter din salat.
Hvis du ikke er vant til denne form for kur, vil du sandsynligvis blive meget sulten mellem frugtmåltiderne. Her vil det hjælpe at drikke masser af vand. Du kan også risikere at følge dig meget træt, så undgå for meget motion I disse tre dage. Undgå kaffe, the, juice og sodavand mens du er på kuren. Det samme gælder frugt og grønt på dåse eller i frossen stand.

Og Ashton Kutcher? Han blev på the Fruit Flush Diet i en hel måned og endte med en indlæggelse pga. fejlernæring. Så nøjes med tre dage ad gangen.

Kelly Osbournes mirakelkur

Den før lidt fyldige Kelly Osbourne har for nylig vist sig frem slank, spændstig og sund som aldrig før. Grunden? I samarbejde fitnessekspert og sundhedsguru Fred Khordishi har hun lagt en sund og fornuftig plan mred nogle gode råd, der får kiloene til at rasle af og samtidig giver et boost til sundheden. Hun løftede for nylig sløret for mirakelkuren.

  • Spis hver anden eller tredje time
  • Gå ikke i supermarkedet når du er sulten
  • Lav ikke mad, når du er sulten. Så undgår du at småspise imens.
  • Lav din frokost til en hel uge ad gangen, put den i plasticbeholdere, frys dem og tga de mud, når du skal bruge dem.
  • Spis ikke kun for at blive mæt. Spis kun, når du føler det er nødvendigt.
  • Spring ikke måltider over
  • Drik 6-8 glas vand om dagen
  • Spis dressing eller sauce for sig
  • Skær ikke ned på kalorierne, hvis du dyrker motion. Du har brug for ekstra energi.
  • Spis ikke mere end 1100 kalorier om dagen, hvis du er kvinde. 1600 hvis du er mand.

A-listens gyldne råd

Når du ser fotos af Cameron Diaz’s smalle silouet eller Jessica Alba‘s efter-fødsels flade mave, så er det selvfølgelig ikke tilfældigt. Stjernerne følger en række gyldne råd for altid at fremstå knivskarpt, og faktisk er de ikke alle så mystiske, som man kunne mistænke. Vi har plukket lidt i de mest fornuftige.

1. De spiser morgenmad Kendistræneren Gunnar Peterson, som træner Jennifer Lopez, Leah Remini og Penelope Cruz anbefaler at fylde noget i munden senest 30 minutter efter du er stået op. På den måde sender du et signal til kroppen om, at du ikke er sulte,n og kroppen begynder at forbrænde fedt. Ifølge Peterson er den ideelle morgenmad en skål havregrød med skivet frugt og rørøg af æggehvider. Og forskning viser, at de, som spiser morgenmad, holder et vægttab længere end de, som ikke gør, fordi morgenmad sætter gang i stofskiftet.

2. De skrotter hvide fødevarer Personlig træner Teddy Bass, hvis klienter inkluderer Cameron Diaz, forslår at droppe alle kulhydrater, der er hvide – det vil sige pasta, brød, småkager og ris. Det er fødevarer med masser af kalorier og sukker, hvilket betyder, at kroppen burger energi på at forbrænde sukkeret før det forbrænder fedt. Spis i stedet kulhydrater i form af frugt og grønt.

3. De er kræsne omkring grøntsager Et par dage før en stor event, beder de personlige trænere deres klienter om at putte luftfremkaldende grøntsager som broccoli og blomkål på den sorte liste. I stedet beder diætist Carrie Wiatt Denise Richards og Fergie om at fylde sig op med vandholdige grøntsager og frugt som salat, selleri, agurk, melon, appelsiner og vindruer, som alle kan hjælpe med at få opppustetheden til at forsvinde og maven til at blive flad.

4. De spiser krydret Supermodel træner David Kirsch hjælper klienter som Anne Hathaway og Liv Tyler med at holde sig i topform ved at presse dem til at tilsætte cayennepeber, chili, jalapenos og stærk chilisauce til deres mad. Det lægger en dæmper på appetitten og øger forbrændingen, lyder forklaringen.

5. De snacker Valerie Waters har kunder som Jennifer Garner og Elizabeth Berkley, der altid bærer rundt på lavkaloriesnacks som skiver af æble, et par kiks, et par skiver kalkun eller en håndfuld vindruer. Det er vigtigt at spise noget, selv om det kun er 150-200 kalorier, hver tredje eller fjerde time, mener hun. Blodsukkeret kan nemlig falde hurtigt, og så kan sulten stige meget drastisk, så du kaster dig over hvad som helst.

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar