Det magiske matcha pulver med den smukke grønne farve bliver stadig mere og mere populært i Danmark. Matcha har vist sig at have utrolig mange sundhedsfremmende ingredienser og egenskaber, og det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad du kan bruge det velsmagende pulver til.
Her på redaktionen elsker vi te!
Te findes i utrolig mange typer og varianter, og det kan være svært at finde rundt i, hvilken type te der er smager bedst og har den bedste virkning på krop, sjæl og humør. Te er bestemt ikke bare te længere. Der er hvid, sort, grøn, rød og urtete. Urtete kommer også i mange forskellige varianter og smage, og sådan kan man blive ved. Det var lidt lettere dengang, der kun var kaffe og sort te, men den nyere kultur omkring te gør det både mere lækkert og spændende at drikke te. Te indeholder masser af aroma og stort set ingen kalorier. Te har desuden et højt indhold af mineraler og antioxidanter, som beskytter mod de frie radikaler i kroppen, der ellers kan give alvorlige sygdomme som fx kræft.
Sort, grøn og hvid te stammer fra det samme blad på planten Camellia Sinensis. Det, der afgør, hvordan teen ender ud, er måden man efterbehandler tebladene på. Te uanset farve, indeholder antioxidanter, mineraler, C-vitamin, E-vitamin, selen, zink samt fenoler og flavonoider der hjælper med at bekæmpe virus og infektioner i kroppen, så du kan roligt drikke lige præcis den type te, du foretrækker!
Hvorfor er grøn te så sundt?
Grøn te er kendt som værende den sundeste te, faktisk noget af et medicinsk mirakel. Det siges, at grøn te kan nedsætte risikoen for kræft, hjertesygdomme, leddegigt, overvægt og Alzheimers. Grøn te kommer fra den samme plante som sort te, og er blevet en af de mest kendte te sorter på grund af sin sundhedsmæssige fordele. Grøn te har udover sine sundhedsmæssige fordele også en række anti-aging egenskaber. Indtagelse af grøn te reducerer forekomsten af frie radikaler i kroppen grundet sit høje indhold af antioxidanter. Derudover har undersøgelser vist, at grøn te øger stofskiftet og fremmer fedtforbrændingen.
Matcha pandekager med kokos
Ingredienser:
– ½ dl. kokosfibermel
– 1-2 tsk. matcha pulver
– ½ tsk. bagepulver
– 6 æggehvider
– 2/3 dl. kokosmælk, mandelmælk eller sødmælk
– 1 spsk. honning (eller fx. 2 spsk. sukrin gold)
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne i en blender eller pisk med el-pisker til dejen er let og luftig. Steg dem på panden, i enten smør eller kokosolie. Server med fx rørt græsk yoghurt med honning eller friske bær. Voila, du kan nu nyde dine lækre pandekager!
Hvorfor vælge Matcha te frem for ”almindelig” grøn te?
Matcha te indeholder omkring 10 gange flere antioxidanter, aminosyrer og vitaminer end andre typer grøn te. Grøn te i tebreve kan miste nogle af de gode egenskaber i processen. Når du smider dit tebrev ud, går mange af næringsstofferne til spilde. Den grønne Matcha te kommer i pulverform, hvilket gør, at alle næringsstoffer og sundhedsfremmende ingredienser bliver i koppen. Der er som så mange andre produkter, en sammenhæng imellem pris og kvalitet på Matcha pulveret. Ens for dem alle er, at den nænsomme pulverisering og det at du ikke må bruge vand der er over 70 grader, gør at det er nemmere at bevare de gode egenskaber.
Hvorfor er Matcha så sundt?
Matcha er kendt for sin kvalitet og sundhedsfremmende egenskaber ved daglig indtag. Matcha te er rig på antioxidanter også kaldet polyfenoler, klorofyl, fordøjelsesfremmende fibre og aminosyrer. Undersøgelser har vist, at matcha øger energi niveauet, fremmer fokus og koncentration, booster stofskiftet og kan medvirke til vægttab, reducerer stress i kroppen samt virker som en naturlig detox.
Matcha indeholder koffein, men grundet det høje indhold af aminosyre, modvirkes det negative, der kan medføres ved stimulerende koffein som udsving i energiniveau og uro i kroppen. Koffeinen optages over længere tid i kroppen og er derfor mere langtidsvirkende. Matcha indeholder 137 gange højere indhold af polyfenoler end almindelig grøn te, som øger fedtforbrændingen. Kombineret med koffein, der også øger forbrændingen er matcha perfekt, hvis du gerne vil opnå et vægttab og en sund livsstil.
Klorofyl findes i grønsager som grønkål og salat og har en evne til at binde tungmetaller og andre potentielle kræftfremkaldende stoffer, så de hurtigere udskilles fra kroppen.
Hvad kan man bruge Matcha til?
Matcha pulver kan bruges til meget mere en blot som te. Mange bruger Matcha pulveret som ingrediens i andre opskrifter. Du kan f.eks. tilsætte det i din smoothie, pandekager, grød, latte, kager eller som et lille strejf af sundhed til din cocktail. Matcha bruges også i skønhedspleje grundet den høje dosis af antioxidanter. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge det magiske, grønne pulver til.
Hot White Matcha Chocolate
Ingredienser:
– 250 ml. hjemmelavet cashew mælk
– 2 g Matcha pulver
– 2 spsk. Kav white chocolate mix
– 3 spsk. flødeskum
Sådan gør du:
Hæld 250 ml. varm cashew mælk op i en skål. Tilsæt kav mix og 2 g matcha. Pisk det hele sammen i 30 sekunder. Flødeskum på toppen og pynt med lidt matcha drys.
Bon appetit!
Kom godt i gang med dit eget lækre startsæt fra Byoh
Sættet består af 4 dele:
- Byoh Matcha te (30 g nok til 30 portioner)
- Byoh måleske (1 g)
- Smuk hvid Matcha skål
- The Matcha foamer. Koster 599 kr. og kan købes på www.byoh.dk
Klassisk Matcha te:
- 1 g matcha pulver
- Vand max. 70 grader (gerne kildevand).
Sådan gør du:
Du kan enten bruge foamer eller bambus piskeris. Varmt vand, max 70 grader kommes i en skål. Tilsæt matcha pulver – pulveret skal helst sigtes igennem en si. Her kan du enten bruge din foamer eller dit piskeris til at røre/piske pulveret til det er klart og uden klumper. Når du bruger din foamer frem for piskeris, kommer der en fin skummende overflade.
Find flere lækre opskrifter med Matcha på www.byoh.dk
Billeder af de lækre Matcha opskrifter er taget af: Sienna Rousseau/Byoh.dk
Grøn te i hudplejerutinen
Grøn te er ikke kun godt at drikke, mange af hudplejemærkerne har fået øjnene op for den fantastiske skinfood, der er utrolig rig på antioxidanter og tilfører grøn te som ingrediens i nogle udvalgte hudplejeprodukter. Grøn te indeholder Polyphenoler, som har mange gode egenskaber for huden. Det virker inflammationshæmmende og hæmmer de frie radikaler, der skader huden. Derudover har undersøgelser vist, at grøn te, grundet sit høje indhold af antioxidanter, kan lindre uren hud og akne. Dette skyldes, at kroppens immunforsvar forbedres og begrænser dermed væksten af acne bakterier og andre mikroorganismer i kroppen.
Her får du nogle eksempler på skønhedsredaktørens favoritprodukter med grøn te
Mizon Enjoy Vital-Up Time Watery Moisture Mask er en fantastisk maske mod tør og dehydreret hud. Masken indeholder ekstrakt af grøn te der tilfører huden fugt, Vitamin A og B der beroliger huden samt Tannin der forbedrer hudens elasticitet. Pr. stk. 35 kr. Mario Badescu Oil Free Moisturizer SPF 30 er en olie fri fugtighedscreme der fugter uden at tilstoppe porerne. Cremen indeholder green tea extract, er fyldt med antioxidanter og tilfører huden fugt og beskyttelse. Perfekt året rundt med solfaktor 30. 59 ml. 360 kr. Elisabeth Arden Green Tea Honey Drops Body Cream er en klassiker! Cremen føles fantastisk og tilfører kroppen intens fugt. Cremen indeholder honning og ekstrakt af grøn te der virker beroligende og plejer tør hud. 500 ml. 199 kr.
Du kan få flere skønhedstips og sunde opskrifter på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk