Cellerne der kan det hele

Huden er kroppens største organ. Den holder dig varm, når du fryser og køler dig ned, når du sveder. Det er også huden, som udvider sig, når du bliver gravid eller har spist for meget. Og så er det huden, der beskytter dig mod farlige bakterier, selv om den faktisk selv er fyldt med dem.

Vi har hørt de tørre facts mange gange, men det er stadig imponerende. Huden er kroppens største organ. Dens overflade fylder cirka 2 kvadratmeter, den vejer omkring 3,6 kilo – og så dækker den over 17 kilometer blodkar.
Huden er vores helt egen mur. Den er immunforsvarets første og bedste forsvarslinje, og murstenene er de celler, som fødes i huden, beskytter vores organisme mod bakterier og infektioner, og som er så levende, at de genopbygges hurtigere end nogen andre celler i kroppen.
Hudceller er de celler i vores krop, som vi hyppigst skifter ud. Faktisk mister vi ca. 40.000 hudceller i minuttet, så der er konstant gang i produktionen af nye celler. Den hyppige udskiftning skyldes, at hudceller er udsat for stor mekanisk påvirkning fra omverdenen og derfor hurtigt bliver ”slidte”. Faktisk anslås det, at døde hudceller står for en milliard ton støv i atmosfæren.

Huden beskytter

Hudens umiddelbare funktion er at beskytte kroppens indre dele mod slag og skrammer. Den indeholder celler, de såkaldte sanseceller, som gør, at vi automatisk reagerer, når vi rører ved noget varmt eller mærker noget skarpt.
Men den har også en række andre vigtige funktioner. Bl.a. er det dens opgave at regulere temperaturen i vores krop, bevare fugten, danne D-vitamin, regulere væskebalancen og beskytte mod infektioner. Hudens tæthed gør, at bakterier og skadelige mikroorganismer simpelthen ikke kan trænge igennem, og derfor kan det skabe infektoner, når vi får skader, der skaber en åbning i huden.
Med andre ord er huden ansvarlig for en lang række komplekse processer og helt afgørende for, hvordan vi ellers har det i vores krop.

Din hud består af 3 lag

Huden består af tre lag: epidermis (overhud), dermis (læderhud) og subcutis (underhud). Subcutis er det inderste lag, som består af fedt og kollagen. Dermis optager 90 pct. af hudens tykkelse og er det midterste lag, mens epidermis er det yderste lag, der beskytter kroppen.

Overhuden (Epidermis)

Epidermis er det yderste hudlag og er hudens primære mur. Overhuden består yderst af et lag af døde, forhornede celler og inderst et lag af celler, der nærmest er på overarbejde. Det er nemlig i overhuden, der sker den ekstremt hurtig omsætning af celler, og langt de fleste af de 40.000 hudceller, vi taber i minuttet, sidder i overhuden.

Størstedelen af cellerne i overhuden er de såkaldte epithel-celler, som konstant dannes i epidermis levende del og derefter bliver skubbet ud mod overfladen, når der dannes nye celler under dem. Når cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de af keratin, hvorefter de dør.

Det tager i gennemsnit to måneder inden en nydannet hudcelle når hudoverfladen og slides af. De døde celler slides efterhånden af, og på den måde holder overhuden en nogenlunde konstant tykkelse på under én millimeter.

Læderhud (dermis)

Dermis ligger mellem epidermis og subcutis og indeholder kollagen, elastiske fibre, svedkirtler, talgkirtler, blodkar og lymfekar.
Læderhuden er hudens tykkeste lag. Det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet og holder den ung og spændstig. Derudover findes der i læderhuden hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller.

Der findes langt færre celler i læderhuden end i overhuden, da den primært består af bindevævsceller, som producerer fibre som kollagen og elastin, der giver huden styrke og elasticitet.
Når huden ældes og der opstår rynker, er det især fordi bindevævet svækkes og huden bliver tyndere, hvorved den mister sin elasticitet og vandbindingsevne.
Dermis er derudover rig på sanseceller, som er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte.

Underhud (subcutis)

Underhuden er hudens dybeste lag og fungerer som fedtdepot. Den består af bindevæv, som er løst i forhold til det tilsvarende i læderhuden, da det indeholder langt færre kollagene og elastiske fibre. I underhuden ligger fibrene ikke i bundter, men er placeret mere spredt.

Det løse bindevæv gør underhuden langt svagere end læderhuden (dermis), og derfor er det vanskeligt at sy i, da trådene skærer igennem det løse væv. Derfor sættes sting i læderhuden, som er langt stærkere.

Huden huser også bakterier

Huden er med til at holde bakterier og dermed infektioner væk fra vores organisme, men det betyder ikke, at den ikke selv huser adskillige af slagsen.
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved huden er nemlig de mange små skabninger, der bor i den. Og ja, det er ikke lækkert at tænke på, at bakterier, svampe og vira nærmest har en fest i vores armhuler eller på vores fødder. F.eks. producerer fødderne store mængder leucin, som gør vores krop til et festmåltid for bakterier.
Huden huser mere end 100 forskellige bakteriearter, men forskning tyder på, at langt de fleste af dem er gavnlige og øger sandsynligheden for, at parasitangreb afværges.
En meget almindelig bakterie på huden hos mennesker er stafylokokker. Der findes mange forskellige stafylokokbakterier, og en del af disse findes naturligt på hud og slimhinder, hvor de beskytter mod mere skadelige bakterier.

Et studie fra Københavns Universitet viser, at mens bakterierne i overhuden – epidermis – er unikt for os alle og kan sammenlignes med et fingeraftryk, har vi i læderhuden – dermis – alle de samme bakterier på tværs af alder og køn.