Cravings - hvorfor har vi dem?

Alle kender lysten til lækkerier, og mange af os kan nikke genkendende til den dårlige samvittighed, som følger efter en tom pose slik. Men ifølge Institute For Integrative Nutrition, er vores cravings vigtige beskeder, og når vi kan tolke dem, kan vi komme dem til livs og erstatte dem med mere næringsrige alternativer.

Hvorfor har vi dem, hvad fortæller de os og hvordan tackler vi dem?

>> Få også 3 lækre opskifter

Kroppen er en yderst avanceret bio-computer. Tænk over det. Den fastholder en konstant temperatur på 37 grader, den reparerer sig selv, når den bliver skadet, den kan ganske mirakuløst skabe et nyt menneske og føde børn. Dit hjerte hopper aldrig over et slag, og dine lunger misser ikke en vejrtrækning. Kroppen kører af sig selv, og laver sjældent fejltagelser.
Den er klog, og intuitiv og derfor kan der også være en grund til, at du pludselig får ualmindelig trang til chokoladeis, salte chips eller fedtede burgere. Vi ser ofte vores cravings som svaghed, og for mange af os, følges vores tilfredsstillede cravings af skyldfølelse og dårlig samvittighed. Men faktisk burde vi se dem som vigtige meddelelser, som kan guide os til et liv i bedre balance.
Næste gang du får cravings, kan du begynde at analysere dem, og spørge dig selv om, hvad din krop egentlig ønsker og hvorfor.

Årsager til cravings

Ifølge Institute for Integrative Nutrition (IIN) er en af de største og mest populære ernæringsskoler i USA, kan der være forskellige årsager til vores cravings, som du kan udforske, når lækkersulten presser på. Ved at kigge dybere på den bagvedliggende årsag, kan du begynde at tage bevidste og sundere valg, som støtter dig i det du gerne vil opnå – i stedet for at spænde ben for dig. Tænk over, om et eller flere af disse ting kan være årsagen til de cravings, næste gang de melder sig.

1. Mangel på det, som nærer os

Når vi er utilfredse med en relation, ikke motionerer passende (for meget, for lidt eller dyrker den forkerte slags), keder os eller er stressede på arbejdet eller ikke føler, at der er en højere mening med livet, kan det føre til, at vi trøstespiser. Vi trøstespiser for at fylde et tomrum, som i stedet skal fyldes med meget mere meningsfyldte ting.

2. Mangel på vand

Mangel på vand kan sende en besked til kroppen om, at du er på grænsen til dehydrering. Dehydrering kan godt manifestere sig som sult, så det første du kan gøre, når du får cravings er, at drikke et stort gals vand. For meget vand kan også føre til cravings, så sørg for at have et balanceret vandindtag.

3. Barndomsmad

Kender du det med, at du bare har lyst til mormors mad – god gammel traditionel mad, som du er vokset op med. Ifølge teamet på IIN, ligger det dybt i de fleste mennesker, og løsningen på at undgå eventuelt fed og sukkerfyldt mad fra gamle dage, kan være at finde på mere moderne og mere næringsrige versioner af de traditionelle retter.

4. Sæson-cravings

Kroppen er, som sagt, meget klog, og vores cravings kan variere utroligt – alt afhængigt af sæsonen, og der kan være en idé i, at lytte til hvad det hungrer efter. Om foråret vil kroppen gerne renses fra vinterens tunge diæt, og har derfor også mere lyst til grønt og syrligt. Om sommeren har vi lyst til afkølende mad som f.eks. frugt, men også is. Om efteråret kan mange lide mad som skaber jordforbindelse såsom nødder og rodfrugter, og om vinteren vil vi have fed, tung mad som f.eks. kød og kager.

5. Mangel på næringsstoffer

Hvis kroppen mangler næringsstoffer, vil man få mærkelige cravings. F.eks. kan mangel på mineraler fører til salt-cravings og generel mangel på næringsstoffer, kan føre til trang til midlertidige, hurtige energikilder som koffein og sukker. Også stress og for lidt søvn kan føre til cravings, som giver os hurtig energi.

Alternativer til cravings

Vi kan og skal ikke bare ignorerer vores cravings. Vi kan se dem som positive budbringere, hvis vi kan tage dem til efterretning og ændre på den mad vi spiser eller på situationer, som dræner os for livsglæde. Gode relationer, større mening med livet, og et arbejde som udfordrer positivt, er vigtige brikker i vores personlige craving-analyse. Den anden vigtige brik er næringsfyldt mad, som stadig smager af noget, som kan stille vores lækkersult.

Opskrifter:

1. Chips af grønkål
De her går rent ind hos alle børn og voksne, som hidtil er blevet ’udsat’ for dem. De er smækfyldte med næring, men tilfredsstiller den der craving vi kan have på salt og fedt.

Du skal bruge:

Et grønkålshoved eller pakke. Helst økologisk.
Hav/Himalayasalt
En god olivenolie
Evt. andre krydderier (barbacue evt. røget paprika)

Sådan gør du:

Skyl kålen og riv den i mundrette stykker (ikke for store), og undgå stammen.
Bland dem i en skål med olie og salt, og fordel dem på en bageplade.

Sæt oven på 100-150 grader og lad dem blive tørre og sprøde i ca. 40 min. Rør rundt af og stil, og hvis der stadig er ’slatne’ stykker, så lad dem ligge lidt længere.

2. Chokolade cookies
De har en lidt mere pikant smag end ’almindelige’ cookies. Men kikærtemelen er fyldt med planteproteiner og kan købes billigt i etniske butikker, velassorterede supermarkeder og helsekostbutikker samt på nettet.

Du skal bruge:

200 g. kikærtemel (kaldes også besanmel)
150 g. kokossukker
175 g. kokosolie
0,5 dl. plantemælk
1 tsk bagepulver
Et nip hav/himalayasalt
70 g. mørk chokolade

Sådan gør du:

Rør de tørre ingredienser sammen i en skål.
Tilsæt plantemælk og kokosolie og rør til en ensartet masse.
Hak den mørke chokolade i grove stykker og tilføj.
Lav 20 små klatter med en teske. Fordel med god afstand fra hinanden og på to bageplader, så klatterne ikke flyder sammen.
Bag i 8-11 minutter ved 200 grader. Hold godt øje med dem, så de ikke får for meget.
Placer på en rist og lad dem køle af inden spisning.

3. Is – til 2 personer
Du skal bruge:

Foodprocessor (ikke blender).
2 bananer, så modne som muligt (jo sødere og jo flere enzymer).
½ dl. kokosmælk.
Evt. 1 spsk. lucumapulver (kan købes i helsekosten eller på nettet), som giver en lidt cremet, karamel-agtig smag.

Tilsæt efter smag og lyst!
Chokoladeis:

1-2 spsk. chokoladepulver uden sukker (evt. rå)
Evt. 50 gram mørk chokolade (evt. rå kakaonibs).

Bæris (f.eks. jordbær eller blåbær):

100 gr. frosne bær.

Sådan gør du:

Skræl bananerne, bræk dem i små stykker og læg dem i fryseren i en frysepose.
Lad dem ligge natten over, eller hav altid lidt bananer i fryseren til når lækkersulten melder sig.
Blend de frosne bananer, og tilsæt så resten. Blend til en cremet konsistens og spis med det samme. Kan ikke gemmes.

ET GODT TIP
Craver du mere efter en smoothie kan du isteddet for ½ dl kokosmælk bruge 5 dl kokos/plantemælk.
Så får du en lækker og sund smoothie.