De bedste behandlinger lige nu ifølge 3 skønhedseksperter

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Selv om vinteren hverken har været særlig kold eller lang, så har vores hud som altid brug for at blive klar til sommeren. Her kommer tre eksperter med hver deres bud på den perfekte behandling.

Peeling, dybderens og fugt

1. Maria Bansov, indehaver af klinikken ved samme navn i Brabrand, anbefaler sin specialbehandling.

Medex Cream Desensible. 30 ml. 390 kr.

Hvad kan behandlingen?

Behandlingen er til dig, der ønsker målrettet og resultatorienteret hudpleje, som er skræddersyet efter din hudtilstand. Din hudtilstand ændres løbende, og dens behov skifter i takt med årstiderne. Medex AHA frugtsyre, diamant hudslibninger og genopbyggende masker er bl.a på listen over de behandlingsmetoder, der på kryds og tværs kan anvendes i klinikkens specialbehandling.

Hvorfor er behandlingen god lige nu?

Behandlingen er god lige nu, da det er meget individuelt, hvordan huden har reageret hen over de kolde måneder. Med en special behandling arbejdes der mere dybdegående i huden. Ens for alle er, at huden efter sæson bør vurderes og styrkes på allerbedste vis. Dog anbefaler vi, at de mere resultatorienterede behandlinger i forhold til eksempelvis pigmentforandring sker inden solens stråler igen er tilbage på himlen.

Hvad koster behandlingen?

Behandlingen koster fra 695 kr.

Kan du anbefale et hjemmepleje- produkt, der forlænger resultatet?

Et af klinikkens absolutte bestsellerprodukter rettet mod årstiden er Creme Desensible fra Medex. En creme, der både kan anvendes som underlagscreme og natcreme. Den plejer, beroliger og styrker huden. De fleste af os vil før eller siden opleve sprængte kapilære (rødme) på kinderne, og her er denne creme supergod og beskyttende, som kan købes på vores webshop www.hudplejeprodukter.dk

>> KLIK HER OG BOOK DIN Medex BEHANDLING PÅ EN KLINIK NÆR DIG


 
2. Marianne Bisgaard, indehaver af klinikken af samme navn i Vejle, anbefaler Green Peel og behandling mod hudproblemer.

Exuviance Retinol Eye Creme. 15 ml. 599 kr.

Hvad kan behandlingen?

Vi har to meget populære ansigtsbehandlinger: en mod hudsygdomme og Green Peel, som er en overfladefornyende behandling.
Ansigtsbehandling mod hudsygdomme er et alternativ til lægelig behandling af hudtilstandene rosacea, perioral dermatitis, akne, rosacea og eksem. Hudtyper, som ofte blive påvirket eller fremprovokeret af stress, graviditet, overgangsalder, hormonbehandling og en tarmflora i ubalance. Dette er en bakteriehæmmende ansigtsbehandling i medicinsk udviklet hudpleje, som sætter gang i hudens egen evne til at lave et hurtigere celleskift.
Den anden er Green Peel, som er en peeling lavet kun på basis af urter. Et skønt løft til alle hudtyper, der findes i tre forskellige styrker. Den formindsker porer, reducerer markante tilstopninger, pigmentpletter, rynker og giver en meget klar og skøn glød til huden. Hvorfor er behandlingen god lige nu? Behandlingen mod hudsygdomme er altid aktuel navnligt ved en perioral dermatitis, som typisk viser sig efter en lang vinter med rødmen og knopper ved næsebor og rundt om munden. Behandlinger skal altid skræddersyes efter årstid, alder, gener og tilstand i huden. Green Peel er god året rundt, men er ganske enkelt fantastisk til at fjerne den vintertrætte hud og stimulere cellefornyelsen.

Hvad koster behandlingen?

Behandlingen mod hudproblemer koster 649 kr. Jeg anbefaler dog et kurforløb, der består af seks behandlinger. Green Peel koster fra 998 kr. til 1.995 kr.

Kan du anbefale et hjemmeplejeprodukt, der forlænger resultatet?

Hjemmepleje er meget individuel, men mit hjerte brænder for den nye Exuviance Retinol øjenserum – et musthave til alle, som vil anti-age behandle øjenomgivelserne.

>> KLIK HER OG BOOK DIN Exuviance BEHANDLING PÅ EN KLINIK NÆR DIG


 
3. Kosmetiker Michelle Johansen, indehaver af klinik Klar Hud på Frederiksberg, anbefaler Nimue Thermal Detox Peel.

Nimue Exfoliating Enzyme. 60 ml. 459 kr.

Hvad kan behandlingen?

Denne ”Lunch Peel” behandling arbejder med aktivt kul, varme, skummende aktiver, mild frugtsyre og græskarenzymer, så man på 30 minutter bliver dybderenset, detoxet, iltet og exfolieret i overfladen af huden. Resultatet er en hud med færre urenheder og linjer, mere glød, forfinet porestørrelse, finere overflade og forbedret fugtniveau.

Hvorfor er behandlingen god lige nu?

Vi lever i et miljø, hvor huden bliver tilstoppet og nedbrudt af både frie radikaler fra forureningspartikler, dagligdags snavs og UV, infrarød og HEV-stråling, som gør vores hud grå, uren og uden glød. Der bruges også ekstra behandlende og plejende transdermale sera fra Nimue, som gør behandlingen endnu mere effektiv mod det problem, din hud kæmper med, så du går fra behandlingen gennemfugtet og med en hudbarriere, der er helt intakt.

Hvad koster behandlingen?

Behandlingen koster 479 kr.

Kan du anbefale et hjemmepleje- produkt, der forlænger resultatet?

Nimue’s Exfoliating Enzyme er et af mine favoritprodukter, da enzymerne fra ananas og papaya mildt, men effektivt, fjerner de døde hudceller i overfladen og giver plads til ny og lækker hud, som bedre kan optage de aktive ingredienser, du kommer på huden. Enzymer fungerer som Pac-Man mellem bindingerne af hudcellerne, så man ikke behøver at skrubbe og skure huden.

>> KLIK HER OG BOOK DIN Nimue BEHANDLING PÅ EN KLINIK NÆR DIG


>> Er du på udkig efter en behandling, klinik eller et bestemt produkt – KLIK HER – så hjælper vi dig på rette vej <<


  
  
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.