I 1880’erne skulle vi snøres ind, i 1940’erne gjaldt det timeglasfiguren og i 1960’erne skulle vi ligne en lillepige. Kvindekroppens idealer er under stadig forandring, men alligevel er det de samme former, der er attråværdige, når man taler om seksualitet og foretrukne kvindeidealer. Kan man sætte formel på den perfekte kvindekrop?
Den gyldne afstand – kvindekrop på formel
Måske har Sophia Loren ret , når hun taler for skønhedens individuelle kraft: “Intet gør en kvinde mere smuk end hendes egen tro på sin skønhed”.
Ikke desto mindre findes der en hel del divergerende opfattelser af, hvordan den perfekte kvindekrop ser ud. Den kan være slank og uden fedt eller den kan bestå af runde kurver. Kropsidealer og skønhedsbegreber er forskellige fra kultur til kultur, og op gennem århundrederne er idéen om menneskelig skønhed blevet vendt og drejet, så den passede ind i det samfund og den virkelighed, der omgav den.
Kvindens krop er ved hjælp af klæder, korsetter og parykker blevet formet efter tidens mode, hvor den er blevet fremhævet som slank eller frodig, moderlig eller jomfruelig, erotisk eller dydig – alt efter, hvilke idealer, der har præget samtiden.
Vi har i dag smidt rollen som hustru og mor, og den veltrænede, slanke krop blevet idealet i den vestlige verden, hvor naturlighed og sundhed er tidens nøgleord. Dog ikke mere naturligt, end at antallet af skønhedsoperationer er eksploderet, og bryster, ansigter og numser bliver modelleret efter tidens tand. Det har fået den moderne videnskab til at tage udfordringen op og forsøge at finde en objektiv formel for skønhed. Det viser sig nemlig, at symmetri, lige ansigtstræk og harmoniske kropsproportioner får andre mennesker til at definere en person som “smuk”.
Den evolutionære forklaring og geografiske forskel
Går man tilbage evolutionsteorien, mener antropologer, at når mennesket var udsat for perioder skiftende mellem sult og gode tider, var de mest reproduktive kvinder i stand til at ophobe overskydende energi som fedt. Fedtet, der sad på krop, bryster og numse, siges derfor at have været attraktive for mænd, da det var et tegn på en frugtbarhed.
Alligevel er det ikke attraktivt bare at være fed (undtagen i lande, hvor det er et tegn på velstand som f.eks. Indien – skønt det også er ved at ændre sig i takt med vestlig påvirkning). Det er fordelingen af fedt, der afgør, om en kvindekrop er mere eller mindre perfekt. Fedme er generelt kun en positiv faktor i lande, hvor der er begrænsning på fødevarer. I disse lande er det et tegn på velstand og sundhed og giver en høj status. I den vestlige verden er det stik modsat – her betegner vi en slank og kurvet krop som det perfekte ideal.
Vidste du at….
Hvis Barbie var en rigtig kvinde, ville hun have for lidt kropsfedt til at opretholde sin menstrauation, og hendes mål ville være 99-53-84. Hun ville være 1,83 høj og veje 45 kg. Blandt den gennemsnitligebefolkning er der 1 til 100.000 sandsynlighed for at nå de mål.
Figur på matematisk formel (WHR)
Fordelingen af fedt, særligt på hofter og talje, er en af de vigtigste faktorer, når man skal afgøre kvinders attraktionsværdi. Den såkaldte waist-to-hip ratio (WHR) er derfor afgørende, når man taler den perfekte kvindekrop. Og her handler det mindre om at være tynd eller fyldig, men mere om afstanden mellem talje og hofte, der giver en kurvet og dermed sexet form.
WHR udregner man ved at beregne forholdet mellem omkredsen af taljen og omkredsen af hofterne. Taljen måles rundt om det smalleste område under ribbenene og over over navlen. Hofterne måles på det bredeste punkt. Hvis f.eks. din talje måler 62 cm. og dine hofter 88 cm., er din WHR 62/88, hvilket er et forhold på 0,7.
Studier viser, at både mænd og kvinder i alderen 18-85, anser en normalvægtig kvindefigur med en lav WHR svarende til 0,7 som mere attraktiv og sund end en kvinde med den samme eller endda lavere vægt. WHR for sunde præ-menopause kvinder ligger generelt mellem 0,67 og 0,80. Dette spænd rangerer inden for, hvad der betragtes som attraktivt, selv om idealet er lige omkring 0,7.
Et WHR på 1.0 (hvor hofte og talje har det samme mål) anses som det mindst attraktive. Summa summarum: Jo længere du bevæger dig væk fra 0,7, des længere bevæger du dig væk fra at have den perfekte kvindekrop.
Stof til eftertanke…
Kigger man nærmere på Playboys forsidemodeller fra 1955 til 1965 og Miss America vindere tilbage til 1923, viser det sig, at selv om deres vægt er faldet over tid, har deres WHR holdt sig inden for en smal margin. Præfefencen for en lav WHR har altså overlevet gennem mange generationer.
Opskriften på perfekt
Skal man overordnet sammenfatte den perfekte krop ud fra nyere tids forskning og undersøgelser, kommer det næppe som den store overraskelse, at kvindefigurer med slanke kroppe, lav WHR og store bryster bliver betragtet som de mest attraktive, sunde og feminine – og dermed attråværdige for løse og faste forhold. Polske forskere har desuden fundet frem til, at kvinder med store bryster og en smal talje havde en højere mængde kvindelige hormoner end kvinder med en bred talje og hofter, smal talje/små bryster eller bred talje/smp bryster.
Set i det lys kan det ikke undre, at de betegnes om attraktive, da en lav WHR (hvilket er ensbetydende med en kurvet krop) menes at repræsentere den bedst mulige fedtfordeling i forhold til høj fertilitet. En fertil kvinde vil virke mest attraktiv på mænd.
En medium størrelse bryster kombineret med en lav WHR ville derfor være det bedste udgangspunkt for at opnå både fysisk og social attraktion. Måske er det derfor, at de fleste kvinder stræber efter målene 81-60-81, hvilket lægger sig meget tæt op af forkernes bud på det perfekte forhold 86-60-86 cm.
Tv vil have moderate bryster
Det er en udbredt opfattelse, at medierne i høj grad bidrager til at skabe kropsidealer. Vi bliver fodret med tynde, smukke skuespillerinder, modeler og sangerinder, og forskning af den amerikanske forsker Kristen Harrison viser da også, at tv’s verdenssyn på den kvindelige talje og hofter kan beskrives som: Jo tyndere, des bedre. Til gengæld er tv’s syn på bryster mere moderat: Her er medium ideelt.
Andre analyser har fundet frem til, at kvinder med mindre bryster blev anset som værende kompetente, ambitiøse, intelligente, moralske og beskedne. Kvinder med store bryster, derimod, blev af både mænd og kvinder tillagt de stik modsatte karaktertræk.
Kropsform lig karaktertræk
Den menneskelige kropsform kan deles ind i tre kategorier: Ectomorph (tynd), mesomorph (muskuløs, atletisk) og endomorph (tung, fed). Og det er ikke kun et fysisk kendetegn udadtil. Både børn og voksne, uafhængig af køn, har nemlig en tendens til at tillæge andre mennesker karaktertræk ud fra deres kropstype.
Generelt er de mesomorphe i høj kurs og bliver tillagt positive egenskaber, mens de endomorphe bliver påstemplet en rækk negative personlige karaktertræk. Mandlige ectomorphe bliver typisk også evalueret negativt, hvorimod kvindelige ectomorphe – ganske tankevækkende – overordnet behandles positivt, fordi de associeres med en sundhedsbevidst slank linje.
For kvinder er det altså en fordel at tilhøre det tynde segment, men ikke desto mindre bliver det betraget som negativt at være for tynd. Den sørgelige sandhed er, at du med langt større sandsynlighed vil blive bedømt som en ryger, alkoholiker, antisocial og med svage lederegenskaber – udelukkende baseret på din kropsbygning.
En atletisk og muskuløs kropstype (mesomorph) vil derimod blive tillagt en række lutter positive karaktertræk såsom værende social, en ledertype, og havende mange venner. Måske derfor er det denne figur, mange kvinder stræber efter idag.
De kraftige og tykke (endomorphe) bliver betragtet som bl.a. dovne, uden viljestyrke, utroværdige og professionelt inkompetente.
Kvindekroppen gennem tiden
Lige siden middelalderen har kunstnere udtrykt deres opfattelse af kroppen gennem kunst eller skulpturer. Dengang var det kvindelige kropsideal svulmende former, der symboliserede frugtbarhed og rigdom.
I 1880’erne var det ideelt at være snøret ind, så man havde bløde former, men med en smal talje. Korsettet var populært helt op til starten af 1900-tallet og havde til formål at stramme taljen ind, fremhæve barmen og hoften. Ofte kunne en kvinde i et korset være i en kjole, der var op til flere størrelser mindre end hendes oprindelige mål. En typisk korsettalje målte ca. 47 cm.
I 1902 skabte den franske korsetmager Inez Gache-Sarrautes et korset, der dannede det nye kropsideal. Det havde til formål at danne en S- form, hvor barmen blev skubbet frem, maven flad og hoftepartiet tilbage. Mange var imod denne ændring af kroppen, men de fleste kvinde ignorerede dette.
Fra ca. 1910 blev et nyt kvindeideal igen formet. Nu skulle hverken barmen, taljen eller hofterne være markeret, da modeskaberen Paul Poiret gjorde kvindekroppen fri fra indsnørede korset. Han blev inspireret af en ballet, hvor kvinderne havde en stor bevægelsesfrihed. Nu blev moden en rund og blød barm, smalle hofter og let markeret talje. Idealet var altså en velproportioneret slank, ungdommelig og bevægelig krop.
1920’ernes kvindeideal var en fladbrystet smalhoftet drengepige. De foregående krigsår havde kvinderne arbejdet som mænd, og nu ville de alle ligne dem. Den drengede og kropslige omformning var et udtryk for frigørelse.
Allerede i 1930’erne ændrede det kvindelige kropsideal sig igen. Nu skulle man igen være feminin, yndefuld og slank og ikke have en særlig sensuel krop, der kunne give anledning til erotiske anledninger.
Efter 2. Verdenskrig skabte Christian Dior en feminin mode, der dannede endnu et nyt kropsideal, timeglasfiguren, med smal talje og brystet løftet og fremhævet.
Fra 1950’erne til 1960’erne ændredes kvindeidealet fra en slank og ungdommelig kvinde til et meget ungt ideal, en spinkel lillepigeagtig type uden kvindelige kendetegn. De unge kvinder ville gøre oprør mod kønsdiskrimineringen, og idealet blev dannet som en slags frigørelse fra den traditionelle kvinderolle.
I slutningen af 1970’erne vendte moden og idealet igen. Nu skulle kvinderne selv forme deres krop ved hjælp af motion, man skulle være ungdommelig, smidig, slank (men ikke tynd) og veltrænet. Faktisk fortsatte dette kvindeideal til langt op i 1990`erne og minder meget om nutidens.