Nyt

Derfor er din skønhedssøvn så vigtig for huden

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Mange af os får ikke de anbefalede 8 timers søvn hver nat. Men din skønhedssøvn er vigtigere end du tror, hvis du gerne vil have en smuk hud.

Derfor skal du prioritere din skønhedssøvn

Mange af os får i kortere eller længere perioder ikke vores skønhedssøvn. Der er rigtig mange gode grunde til, at gå tidligere i seng eller trykke på snooze knappen for at få de anbefalede 8 timers søvn hver nat. Når du har læst denne artikel, har du forhåbentlig lyst til at slukke for Netflix lidt tidligere end du plejer, og prioritere din søvn.

Hudens celler regenereres

Når vi sover går hudens celler i restitutions mood efter en lang dag, hvor den har bekæmpet frie radikaler, forurening samt skidt og snavs. Når vi sover går hudens celler i gang med at reparere sig selv. og denne proces er utrolig vigtig, når vi godt kunne tænke os en smuk, sund og hydreret hud. Faktisk regenerer hudens celler sig hurtigere om natten end om dagen.

For at optimere processen anbefales det, at man renser sit ansigt inden man går i seng. Makeup, skidt, snavs og sved hober sig op i løbet af dagen.

Huden optager bedre de aktive ingredienser

Det er ikke helt uden grund at mange antiageprodukter anbefales, at blive påført på en ny renset hud inden sengetid. Hudens celler arbejder på højtryk om natten, og derfor får dine aktive hudplejeprodukter, som f.eks. indeholder retinol en hjælpende hånd. Produkterne absorberes og arbejder bedre i huden natten over, når alle kræfter sætter ind og løfter i flok. Derudover er det vigtigt at påpege, at nogle aktive produkter, som indeholder f.eks. retinol ikke anbefales om dagen, da huden kan blive mere lysfølsom.

Kroppen producerer mere kollagen

Kollagen og kollagentilskud er svært at komme udenom, hvis man går op i skønhed og skønhedsprodukter. Kollagen findes helt naturligt i kroppen og er med til at holde huden sund, fyldig og spændstig. Kollagentilskud og produkter kan gøre underværker og hjælpe huden på vej i den rigtige retning. Men der er ikke noget, som booster kollagenproduktionen ligeså godt som en god nats søvn.
Når du sover genopbygges hudens celler og kollagenproduktionen arbejder på højtryk, for at reparere og genopbygge huden så den holder sig fyldig, fast og sund. Faktisk styrker den selvsamme kollagenproduktion også hår og negle!

Kroppen og huden afstresser

Søvn virker ikke hun afstressende på din krop og dit sind, men også på huden. Når man ikke får nok søvn øges stresshormonet, hvilket kan medføre inflammation. Inflammationen kan vise sig som hævelser omkring øjnene samt træt og mat hud. Ved at få din nattesøvn, nedsætter eller undgår du at dette sker. Oplever du at føle dig stresset i perioder, er det endnu mere vigtigt at du prioriterer din søvn. På den måde hjælper kroppen i den rigtige retning.

Luk UV og blåt lys ude

Når du sover giver du huden en velfortjent pause fra alle de udefrakommende stråler fra solen og miljøet. Solens skadelige UVA og UVB stråler, det blå lys fra solen samt den forurening man udsættes for, elimineres i de timer hvor vi gemmer os bag gardinet i det mørke soveværelse. Sæt telefonen på ”ikke forstyr” funktionen, sluk fjernsynet og sov rigtig godt!

Share.

About Author

Comments are closed.