Derfor kan du ikke undvære en kabuki børste til din makeup

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Den effektive og behagelige kabuki børste kan give dig den perfekte base. Børsten er nem at arbejde med og fylder ingenting i tasken.

Kabuki, makeupbørsten du ikke vil undvære

Den lille kabuki børste er foruden det søde navn også både praktisk, fin og nyttig. Den er nem at have med i tasken, og hvis du gerne vil skabe en fejlfri hud, er dette værktøj et absolut must-have.

Til dig der endnu ikke ved hvad en kabuki børste er, så er der tale om en kompakt og fyldig makeup børste, som er velegnet til at påføre mineralpudder. Børsten har en rund form, der gør det nemt at lægge en fejlfri makeup, og så føles den utrolig behagelige på huden. Makeup børsten er nem at arbejde med, fungerer perfekt når man skal arbejde med at opbygge et smuk fundament og så er den genial over et større område som ansigtet.

Ikke kun til ansigtet

Snyd dig til en smukkere hud på kroppen ved først at påføre din bodycreme for at gennemfugte huden, efterfulgt af din favorit highlighter.

Sådan gør du:

Med cirkulerende bevægelser på bryst, skuldre, kraveben og hals kan du give din hud en fornyet glød og glans. Din hud vil se sund ud og stråler i en off-shoulder kjole eller kjole med spaghettistropper. Flere af kabuki børsterne kommer med låg, som sikrer at børsten er klar til brug når den skal bruges og ikke bliver medtaget når den ligger i tasken eller makeuppungen.

Denne lille geniale børste er ikke kun effektiv når det kommer til opbygningen af en smuk base eller en sund glød på kroppen, den kan også anvendes og bruges til andre små fif. Den kan for eksempel lægge de små strittende hår man kan døje med på toppen af hovedet. Spray lidt hårspray på toppen af din kabuki børste og kør børsten ned langs de små irriterende strittende hår og voila så flyver hårene ikke rundt længere.

TIP! spray hårspray et par centimeter væk fra børsten for ikke at slide for meget på børstens levetid.
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.