Det skal du vide inden du fjerner hudorme

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Hudorme og urenheder kan opstå hos selv den mest glatte, klare og smukke hud. Hvad gør du når trangen til at fjerne dem opstår?

Er der forskel på hudorme?

Du kan få dem i alle aldre og køn har heller ingen betydning for, om du kan opleve at få hudorme. Hudorme er tilstopninger i hudens porer. Der samler sig døde hudceller, skidt, snavs, olier og talg der tilsammen udgør det man kalder hudorme eller i fagsprog kalder komedomer.
En grov hud med hudorme på næsen eller andre steder hyppigst i T-zonen, ser hverken pænt ud eller giver en god følelse. Der er forskellige former for urenheder og hudorme, og specielt dem man kalder blackheads kan være meget i øjenfaldende. Den mørke/sorte farve opstår når der opstår en oxidation ved lufteksponering til porerne. Det vil sige åbningen i porerne bliver udsat for luft blandet med døde hudceller, skidt og snavs som tilsammen giver de sorte blackheads. Men hvad gør man for at komme dem til livs?

Blackheads og hudorme i det hele taget er meget almindelige, og mange kvinder som mænd får dem i løbet af deres liv i en større eller mindre grad. Har du en fedtet og olieret hudtype, er du desværre ekstra eksponeret for dem, da denne hudtype giver en øget fedt- og talgproduktion.

Whiteheads er modsat blackheads indkapslede i huden, og den manglede lufteksponering gør at der ikke samler sig skidt og snavs, og de derfor forbliver hvide. Hvor der er en mere åben tilgang til blackheads, kan det være svære at få bugt på whiteheads, uden de rigtige redskaber og faglighed. Det anbefales at du spørger din lokale kosmetolog til råds, så du ikke får lavet skader og ar samt ødelægger de små yderliggende blodkar. Blackheads er lidt nemmere at trykke ud, og hvis du forsigtigt med rene hænder og toiletpair om fingrene forsøger at trykke dem ud, kan du have held med det. Hvis der ikke sker noget, anbefales det som ved andre hudorme, at du søger professionel hjælp for ikke at gøre skade på huden.
Det er virkelig vigtigt at understrege, at hygiejnen skal være i orden for at der ikke går betændelse.

Hvorfor får man hudorme?

Der kan være forskellige grunde til at man får hudorme. De kan komme i forbindelse med hormonelle forandringer, din hudtype kan være mere fedtet og producerer derfor mere talg. De kan også komme hvis du har forkerte hudplejerutiner eller madvaner.

Prøv maske og peeling inden du tyer til selv at trykke og mase

Inden du forsøger at trykke urenheder ud, kan det anbefales at du prøver med en udrensende lermaske. Mange lermasker er utrolig effektive og kan tage nogle af urenhederne. Metode er langt mere sikker hvis du ikke skal ende med ar og en rød irriteret næse.
En kemisk peeling med frugtsyre kan også være utrolig effektiv og udrensende. Giv dig selv en hjemmebehandling og prøv dig frem med nogle af de effektive udrensende produkter, du kan købe i butikkerne. Har du tid og tålmodighed, kan et dampbad med et håndklæde hjælpe til at åbne porerne, så lermasken bedre kan trænge ned og rense i porerne.

Vil du gerne vide mere om urenheder og hvordan man kan få dem fjernet, så er det spændende (og lidt ulækkert) at følge med her hos Dr. Sandra Lee aka Dr. Pimple popper >>
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.