Elektrokosmetik
Elektrokosmetik er en effektiv metode til at forbedre hudens udseende ved at fjerne misfarvninger og uregelmæssigheder i hudoverfladen i ansigtet eller på kroppen. Der anvendes et højteknologisk og digitalt elektrolyseapparat med sterile engangsnåle.
Med elektrokosmetik kan man behandle:
Pigmentpletter
Store åbne porer
Karsprængninger (fra bryst og op)
Arvæv
Dybe rynker/linier (behandlingen foretages ikke omkring øjnene)
Talgknopper – hudflapper/skintags
Skønhedspletter
Bindevævsknuder/forhøjninger
Operationsar
Vorter/hudgevækster
Leverpletter
Huden bliver grundig afrenset inden behandlingen. Herefter desinficeres huden og uønsket gevækster bliver fjernet meget nænsomt med en varm lille nål. Nålen kommer ikke ned i huden, men der arbejdes kosmetisk (uden på huden) på de ønskede steder. Efter behandling dannes en skorpe. Det er vigtigt, at denne skorpe får lov at sidde 7-10 dage. Jo længere skorpen sidder, jo smukkere resultat.