Få den krop, du altid har drømt om på 12 uger

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Boksecoach og personlig træner, Timmy Kimose vil igennem 12 videoer over tre måneder give dig muligheden for og inspirationen til at forandre dit sind og din krop.

”Sammen sætter vi målene – sammen når vi målene”

I samarbejde med GO Beauty har Timmy Kimose sammensat et træningsprogram som du nemt kan lave derhjemme eller hvor du har lyst til. Timmy og Mille Thau viser dig på videoerne, hvordan du skal udføre hver enkelt øvelse. Hvis du udfører det 30 minutters program 4-5 gange om ugen kombineret med en sund og nærende kost, så garanterer Timmy at du vil kunne se og mærke en forandring på din krop, få mere energi samt en bedre kropsholdning.

Hvad er det grundlæggende i din træningsform?

– Det grundlæggende er, at der altid tages 100 procent udgangspunkt i den enkelte kundes behov, mål og ambitioner. Det personlige træningsforløb lægges efter den individuelles behov, og sammen udarbejder vi et skræddersyet program. Jeg ønsker, at mine kunder når deres mål og også endnu længere. Det skal være sjovt at træne, og jeg stræber altid efter at have en alsidig og varieret træning.

Hvad kendetegner dig?

– Jeg er resultatorienteret, omhyggelig og perfektionistisk. Jeg er engageret, har drive – og en stor portion tålmodighed. Haha…

Hvad kan man forvente af Timmy som personlig træner?

– Med mig som din personlige træner bliver du både fysisk og mentalt udfordret. Du vil blive motiveret og presset til at yder dit maximale igennem en sjov og anderledes træning. Forløbet er intensivt, men altid afstemt efter træningsmål og erfaring.

Hvad skal man kunne forvente, hvis man følger træningsforløbet på GO Beauty?

– Hvis du følger mine videoer 4-5 dage om ugen og spiser en sund og nærende kost, vil du med sikkerhed kunne se og mærke synlige resultater. Du vil føle et større mentalt overskud, have en lang bedre kondition, mærke tydelige resultater på din energi, kropholdning og selvfølgelig på din muskulatur.
Det kan for nogle måske virke uoverskueligt med 4-5 gange om ugen, men programmerne er netop af kortere varighed, så alle har tid til det. Det er naturligvis afgørende, at man er effektiv og giver den gas i de cirka 30 minutter, som programmet kræver.

Hvad er idéen og tankerne bag sammensættelsen af øvelserne i de forskellige videoer?

– Det sker, at folk – mænd som kvinder – har en til to hovedfokuspunker på deres krop, som de ønsker at ændre og sætter derfor alt ind på disse områder. Men det er utrolig vigtigt, at man træner hele kroppen. Grundidéen med dette træningsforløb er derfor, at vi sammen får opbygget og styrket hele kroppen. Hver video er fullbody programmer, men med hovedfokus på et område, f.eks. arme, mave/ryg, ben/baller mv.
En anden vigtig ting ved programmer er, at alle kan være med uanset niveau, vægt og træningserfaring. Intensiteten kan øges efter behov, og der vil under videoerne være information om, hvordan sværhedsgraden kan justeres.

Hvordan får man mest muligt ud af at træne hjemme – og hvad er fordelene?

– Disse programmer kan trænes alle steder – både hjemme, på hotel eller i naturen. Det smarte er, at man ikke behøver store maskiner eller meget udstyr for at gennemføre dem.
Som nævnt er programmerne af overskuelig tid. Det afgørende ved et intensivt, kortvarige træningspas er, at du holder pulsen høj under hele passet, at du holder din aftale med dig selv og træner trofast. Vær vedholdende – også selv om forandringerne udebliver de første uger. Resultaterne er der, de er bare usynlige i starten, så hold ud!
Fordelene ved at træne hjemme er mange! Du kan træne, når du har lyst, det er billigere, og så er der ingen forstyrrelser.

Hvilke redskaber skal man bruge for at kunne gennemføre øvelserne derhjemme?

– Man behøver egentlig ikke så meget udstyr. Dog er elastikker en rigtig god idé, da de også kan justeres i intensitet. Dertil har vi brugt sliders og vægte. Det er vigtigt for mig, at alle kan være med, så alternativt kan et vistestykker bruges som sliders og eksempelvis en flaske vand i hver hånd som vægte.

Er der noget man skal huske inden man går igang med øvelserne?

– Opvarmning! Det er en vigtig del inden din træning for at undgå skader. Vi har lavet nogle gode og effektive opvarmingsøvelser, der går hele kroppen igennem, og bør udføres inden du går igang med hver af de 12 træningsvideoer. Husk, at pas på dig selv! Se med her >>

opvarmingsoevelser-video
FØLG VORES 12 UGERS TRÆNINGSFORLØB:
Uge 1: Fokus på arme og skuldre – Læs mere om øvelserne og se videoen her >>

timmy-kimose-fotoHvem er Timmy Kimose?
Timmy Kimose har i over 15 år undervist og coachet folk i boksning og funktionel træning. I en alder af 11 år startede han sin egen boksekarriere og har i dag mere end 40 kampe bag sig samt flere mesterskaber og titler. Timmy er uddannet bokse- og fitnessinstruktør, og han har også beskæftiget sig med kost og ernæring, TRX- og styrketræning.

mille-thau-fotoHvem er Mille Thau?
Mille Thau har i mange år har været en ihærdig træningsentusiast og startede i Sporting Health Club da de åbnede deres første center. Her var styrketræningen første prioritet, men efter opnåede mål faldt tankerne på nye udfordringer. Mille er netop nu gået i gang med sit andet bokseforløb hos Timmy.


Video kredit:
Kasper Serup Christensen

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK
 @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty

Share.

About Author

Efterlad et svar