Rigtig mange af os foretrækker at betale os fra for meget fedt på sidebenene, og ifølge en ny undersøgelse er vi mere til snyd end til slid. Måske netop derfor er fedtsugninger blandt de mest populære behandlinger hos plastikkirurgerne.

Fedtsugning hitter herhjemme

Kilo for kilo vokser vi lige så stille, os vestlige kvinder. Vi spiser oftere, portionerne bliver større og maden mere og mere usund. Forskere har i årevis advaret mod spredning af den fedmeepidemi, som amerikanerne lider af. Og selv om vi udmærket godt ved, hvad vi bør spise for at holde den slanke linje, fristes vi til at forspise os i alskens syndige og søde sager. Mange gider ganske enkelt ikke at følge en diæt med fedtfattig mad, og derfor er kniven ofte mere tillokkende end kuren. Langt de fleste overvægtige foretrækker en operation frem for en omlægning af kost og livsstil – også selv om fedtsugningen er forholdsvis smertefuld i flere uger efter. Det konkluderer en ny amerikansk undersøgelse, blandt 1.000 kvinder. Hver fjerde af dem ville hellere lægge sig på briksen hos en plastikkirurg end at spise sundt og motionere.

Fedtsugning er ikke en slankekur

Tallene kan formentligt føres direkte videre til danske forhold. For også her i landet får stadigt flere suget Michelin-ringene om maven væk. Også hofter og lår svinder ind med kirurgiske kneb. Fedtsugning indtager en tredjeplads på klinikkernes hitliste, og det er især kvinder, der får foretaget indgrebet, men også mænd får suget sig til en fladere mave eller får fjernet de såkaldte rødvinspatter, som skyldes overvægt eller hormoner. Læger både i USA og herhjemme understreger, at en fedtsugning ikke er et fornuftigt alternativ til en slankekur eller en sund livsstil. Indgrebet egner sig bestemt heller ikke til svært overvægtige, og det er også derfor, de som oftest bliver bedt om at tabe X antal kilo inden en eventuel operation. En fedtsugning er et supplement, som kan fjerne genstridige fedtdepoter, der er svære for ellers slanke mennesker at komme af med på naturlig vis. Det gælder især mave, ridebukselår, håndtag på hofter og fedt på overarmene. Indgrebet fjerner det overflødige fedt for altid – med mindre man bare fortsætter med at spise fed mad og fede den på sofaen efter indgrebet. Så sker der det, der så ofte sker efter en endt slankekur: fedtet kommer på igen. Nej, en fedtsugning skal ses som en frisk start på et sundere, slankere liv.

Fedtsugning er et indgreb, hvor man går ind og fjerner det ydre fedtlag, der generer et sted på kroppen. Ved en fedtsugning kan man typisk fjerne 70% af det behandlede fedtdepot.

Fedtsugning fjerner det overflødige fedt for altid – med mindre du bare fortsætter med at spise fed mad og fede den på sofaen efter indgrebet. Så sker der det, der så ofte sker efter en endt slankekur: fedtet kommer på igen.

Fakta om fedtsugning

Hvis du overvejer en fedtsugning skal du konsultere en anerkendt speciallæge i plastikkirurgi eller kosmetisk kirurgi. Her kan du få grundig information om indgrebet, risici og mulige komplikationer efterfølgende. Fedtsugningen foretages under bedøvelse.

En lang stålkanyle, der er tilsluttet et sugeapperat, føres ind i huden via nogle få huller af ca tre millimeters længde. Den ønskede mængde fedt suges herefter op i en beholder. Når fedtsugningen er overstået, skal du bære en stram bandage på det behandlede sted i et par uger. Det er mellem to-tre ugers rekonvalescens efter indgrebet, hvor du bør holde dig i ro. Først tre-seks måneder efter fedtsugningen vil du kunne se det endelige resultat, når huden er helet og har trukket sig sammen.

En fedtsugning koster mellem 10.000-20.000 kroner. Der er forskellige priser for mave, ridebukselår, hofter osv. ligesom klinikkernes priser også varierer en del.

En fedtsugning kan fjerne stædige fedtdepoter, men må ikke bruges som erstatning for slankekur. De bedste resultater ses som regel, når man er nærmest normalvægtig, men har isolerede fedtdepoter. Sådanne fedtdepoter er ofte hormonelt eller genetisk betingede og forsvinder ikke ved motion og idræt.