Faktum er, at ingen kvinde kender udløbsdatoen for sine æg, og det får os til at strømme til fertilitetsklinikker for at søge rådgivning eller hjælp til at blive gravide. Vi har allieret os med en af landets førende fertilitetseksperter for at blive klogere på det komplekse emne.

Kvinde kend dine æg

tallene er barsk læsning. Hver tiende danske kvinde i Danmark når ikke at få de børn, hun gerne ville have haft. Når kvinder når 30-35 år, falder fertiliteten år for år, når hun når 40 år, er den faldet ret dramatisk, og en sund og rask kvinde på 44 år har bare 3-5 procents chance for at blive gravid.

For selvom vi lever længere, lever bedre og får børn senere i livet, er den kvindelige biologi ikke blevet mindre nådesløs.
”Der er en opfattelse i samfundet af, at ”vi har masser af tid”, men det er der ikke. Kvinder er ikke blevet mere fertile, selv om man ser flere og flere kvinder få børn højt oppe i fyrrene. Man skal være klar over, at de fleste 44-årige, der får børn, har fået en ægdonation,” siger Svend Lindenberg, professor og dr. med. og leder af Copenhagen Fertility Center, som er Danmarks største private fertilitetsklinik og både forsker og behandler patienter for ufrivillig barnløshed.

Karriere frem for børn

Faktum er, at der fødes færre og færre børn i verden. Ifølge tal fra FN fødte kvinder i 1990-1995 i gennemsnit tre børn. I 2095-2100 vil kvinder i gennemsnit føde to børn.
Det skyldes primært, at kvinder i dag er mere fokuseret på karriere og vil have noget ud af livet, inden de får børn. Og det er en problematik, der også har fået erhvervslivet op på mærkerne. Så meget, at virksomheder som Facebook og Apple betaler deres kvindelige ansatte for at fryse æg ned, således at de kan udskyde moderskabet og fokusere på deres karriere.

”Verdens befolkning vil falde i 2030, fordi kvinder er ved at blive uddannet og ved at lægge sig i et ”mandespor”. Kvinder har ikke tid til børn, og det er et kæmpe samfundsproblem. De er presset til at føde deres første barn, når de er over 30, og på den måde føder de færre og færre børn,” siger Svend Lindenberg, der i 1983 var medvirkende til at sætte det første danske reagensglasbarn til verden.
”Da vi begyndte at foretage reagensglasbehandlinger, var middelalderen 25 år, men som tiden gik begyndte kvinder at ville have karriere. I dag har jeg kvinder i 50-års alderen, der henvender sig og gerne vil have børn,” tilføjer han.

Tag stilling før du er 35

Kommer 50-årige kvinder ind på Copenhagen Fertility Center er det af lovmæssige årsager ikke muligt at behandle dem i Danmark, og derfor bliver de sendt til udlandet til ægdonation, forklarer Svend Lindenberg, hvis klinik også rådgiver om ægdonation i udlandet.
”Det er bestemt en mulighed, for gamle kvinder behøver ikke at være gamle i dag. Som sundhedspersonale har vi måttet revurdere aldersopfattelsen. Hvis de har passet godt på sig selv, ikke har nogen sygdomme og de vitaminer, de behøver, kan de sagtens være i stand til at bære og føde et barn,” siger han. Men selv om 50 altså kan være det nye 40, er det vigtigt, at kvinder tager stilling, inden de når den alder, lyder det klare budskab fra Svend Lindenberg. Faktisk allerede, når de er 30-35 år.
”Der er i dag udviklet teknikker, så man kan fryse æg ned, også befrugtede æg. Så spørgsmålet for mange, der er 35 år og har en god karriere, er, skal man så fryse æg ned? Hvis tidshorisonten er kort, nej. Hvis tidshorisonten er 5-8 år, så frys æg ned. I Danmark må man dog ikke fryse æg ned i mere end fem år, så det er vigtigt at tage stilling i stedet for bare at vente,” siger han.

For også når vi taler nedfrysning, spiller alderen en rolle for æggenes kvalitet.
”Vi rådgiver hver dag kvinder i, om de skal fryse æg ned eller ej, men vi skal ikke bare sælge ægfrysning, så hvis æggene er dårlige, kan ægdonation være en bedre mulighed. Ikke alle æg er egnet til nedfrysning, og her spiller alder en rolle. Det er derfor vigtigt, at unge kvinder tager en beslutning om, hvorvidt og hvornår de skal have børn. Det er mit helt klare budskab,” tilføjer Svend Lindenberg.

”Fertilitet har noget at gøre med ens helbred, og man kan styrke fertiliteten ved at leve sundt. Her spiller især fedme en kæmpe rolle. Vi lever dårligere og bliver tykkere, og det er et skrækscenarie, når det gælder fertiliteten. Det resulterer også i børn, der får sukkersyge og flere andre sygdomme.”

Tjek dine æg

Men er det så vanskeligt at finde ud af, hvor mange æg, man har tilbage, og hvornår man rammer overgangsalderen? Både ja og nej, lyder det fra Svend Lindenberg. På kvinder i 40-års alderen kan man ved hjælp at blodprøver og ultralydsscanning måle antallet af æg samt fertilitet.
”Men det vil være at sjusse sig frem. Det kan siges med 70-80 pct. sikkerhed, men i den alder kan der ske meget på få måneder med fertiliteten. Hvis du er sund og rask og ikke-ryger, kan man måle hormoner. Man kan påbegynde reagensglas og tage en masse æg ud, men æg bliver dårlige med årene. Der vil altid være et par topæg, men for en 44-årig kvinde vil man f.eks. skulle tage 30 æg ud for at få 1-2 æg, der er gode,” siger han.

Og så er vi tilbage ved flere tal. Jo ældre man er, des større andel af æggene vil have unormale kromosomtal. Unormale kromosomantal ses i 10 procent af ægcellerne hos 35-årige kvinder, i 30 procent af æggene hos 40-årige, 40 procent hos 43-årige og op imod 100 procent hos kvinder over 45 år.

Fedme dræber fertiliteten

Når en pige fødes, er der i hendes æggestokke cirka fem millioner æg. Ved puberteten er der cirka en halv million, som så modnes frem mod overgangsalderen, hvorefter der ikke er flere æg i æggestokkene. Mens nogle kvinder er i slutningen af 40’erne eller ældre, før de løber tør for æg, sker det også for kvinder i midten af 30’erne.

Så mens nogle altså går i overgangsalderen tidligt, er andre super fertile. Man ved det bare ikke. Så når nu den fertile periode ikke kan forlænges, hvad kan man så gøre for at påvirke den periode, hvor man er fertil?

Det er faktisk mere enkelt, forklarer Svend Lindenberg. For der er en række livsstilsfaktorer, der beviseligt nedsætter fertiliteten: Overvægt, undervægt, rygning og inaktivitet.
”Fertilitet har noget at gøre med ens helbred, og man kan styrke fertiliteten ved at leve sundt. Her spiller især fedme en kæmpe rolle. Vi lever dårligere og bliver tykkere, og det er et skrækscenarie, når det gælder fertiliteten. Det resulterer også i børn, der får sukkersyge og flere andre sygdomme. Generelt kan man sige, at en kvinde, der lever et regelmæssigt liv, ikke har stress eller natarbejde, har en højere fertilitet,” siger han.

Svend Lindenberg oplever jævnligt overvægtige kvinder, der opsøger klinikken med henblik på at få hjælp, men bare har brug for en livsstilsændring for at blive gravide. ”Hvis kvinder, der kommer til os, er for tykke, sender vi dem i livsstilsbehandling. Vægten går ned, og de får børn af sig selv. Vi har flere og flere, vi kan hjælpe uden at de skal i behandling. Det kan f.eks. være vægtregulering, og det påvirker deres sukkerbalance, insulin. Det er jo en genial måde frem for at skulle i reagensglasbehandling,” siger han.