Form din krop

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Har du undret dig over, hvorfor fedtet på lige netop din krop vælger at sætte sig hvor det gør? Læs med her hvorfor det er sådan – og hvordan du kan komme af med bh-dellen, kærlighedshåndtagene eller de tykke arme.

Nu kan du taber dig præcis der, hvor du gerne vil!

Glem alt, hvad du ved om kost, træning og tilfældigt vægttab. Det er muligt at punkttabe sig lige der, hvor du har allermest brug for det, mener den amerikanske træningslegende Charles Poliquin, som er en af verdens førende inden for vejleding i kost, træning og kosttilskud. der med sit BioSignature-program udfordrer årtiers viden om vægttab. Der skal hverken sav eller grovfil til for at ændre på kroppens genstridige punkter, men derimod målrettede indsatser, der justerer på kroppens hormonbalance og får mormorarmene og topmaven til at forsvinde – omsider.

Måske er du egentlig meget godt tilfreds med din vægt – det er mere fordelingen af kiloene, du synes, den er gal med. Hvorfor skal det hele lige sidde på maven, når du hellere ville have det siddende på din lidt flade popo? Eller hvorfor kunne det ikke sætte sig på brysterne i stedet for på armene? ’Sådan er det bare’, har hidtil været det svar, der var at få. Og det er sådan set stadig en del af den forklaring, der er. For selvfølgelig er du arveligt begavet og belastet – men gudskelov er der faktisk også noget, du kan gøre ved lige præcis de områder, du er irriteret over. Der er selvfølgelig en del genetik i, hvordan fedtet fordeler sig på din krop. Og det medfødte kan du ikke gøre så meget ved, og du får ikke en ’perfekt’ krop med Bio Signatur – det er ikke det, det handler om – men du kan få en sundere fedtfordeling, siger Tatjana Albinus fra lowcarb.dk, der er uddannet ernæringsøkonom og BioSignatur hos Charles Poliquin.

Skab balance

Ud fra hvordan fedtet fordeler sig, er det muligt at redegøre for hormonelle ubalancer. Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem mængden af fedt lagret på maven og kroppens stressniveau både fysisk og psykisk. Det er også muligt at kortlægge, i hvor høj grad du tolererer kulhydrater i din kost, og om du har problemer med svingende blodsukker. På baggrund af målingen er det muligt at målrette kost-, trænings- og livsstilsvejledning, således at du får et skræddersyet program til at rette op på netop dine problemområder, siger Tatjana Albinus.
For at kunne vejlede kunden korrekt foretager Tatjana Albinus flere målinger. Biosignatur-målingerne har længe været populære i USA, fordi de viser, hvor på kroppen fedtet sidder. Er der særligt meget fedt et af de steder målingerne foretages, skyldes det et udsving i hormoner, og disse udsving kan afhjælpes ved hjælp af korrekt kost, søvn og træning.

Sådan får du en sundere fedtfordeling

Skær helt ned på:
Meget kulhydratholdige fødevarer som brød – også rugbrød – tørrede bønner, kornprodukter, pasta, havregryn, sukker, mælk og eksotisk frugt som ananas, papaya, mango o.lign.

Spis flere:
Grøntsager, proteiner fra fjerkræ og fisk, hele kerner, sunde fedtstoffer fra nødder, frø og olier. Begræns dit frugtindtag, og vælg ting som bær, blommer, æbler eller pærer.

Dyrk ustressende sport som:
Vægttræning, yoga, svømning, cykel- og gåture i skoven og eventuelt intervaltræning. Hård træning som fx spinning kan være med til at stresse kroppen yderligere – og det får den til at holde på fedtet.

Få nok søvn:
Gå i seng før kl. 22, og sov mellem syv og ni timer. Det er i det tidsrum, din krop udskiller en række vigtige hormoner, som bl.a. er afgørende for, om du har for meget fedt på maven. Og nej, det hjælper altså ikke at gå i seng ved midnat og sove til klokken ni i stedet. Kroppens arbejdstider er ikke sådan lige at lave om på.

Deler på kroppen…

Armhule-dellerne

ÅRSAG: kan være en hormonel ubalance, som gør, at du har for lidt testosteron og for mange østrogener i fedtvævet. Kan skyldes zinkmangel.
LØSNING: minimer dit forbrug af kaffe og cola, som sænker optagelsen af zink i din krop. Supplér gerne kosten med organiske zinktabletter.

Dobbelthage og runde kinder

ÅRSAG: kan skyldes for meget svamp i tarmflora som følge af stress eller forkert kost med for mange kulhydrater. Det kan også være en følge af en længere penicillinkur eller for meget alkohol, som ligeledes giver grobund for svamp.
LØSNING: drop kulhydraterne fra brød, mælk, kornprodukter, tørrede bønner og eksotisk frugt. Få masser af hvidløg og grøntsager og drik rigeligt med vand.

BH-deller – den under skulderbladet

ÅRSAG: din krop er meget dårlig til at omsætte kulhydrater. Du er ekstra følsom over for insulinudsving.
LØSNING: du skal have styr på dit blodsukker og insulin. Få dine kulhydrater fra grøntsager – det vil sige drop brød, gryn, bønner, juice og mælk. Prøv det i bare en måned, og se hvad der sker.

Mormorarme

ÅRSAG: kan dels skyldes, at du har for få muskler på armene, men det kan også være, fordi din krop danner for lidt testosteron og for meget østrogen. Tykke arme ses i øvrigt ofte sammen med nedsat sexlyst og følelsen af psykisk ubalance.
LØSNING: træn armene med vægte – ud over at stramme musklerne op, stimulerer det også testosteronproduktionen. Gå desuden efter at indtage en masse antioxidanter fra bær.

Delle på maven – lige omkring navlen

ÅRSAG: stress – og for mange kulhydrater, som resulterer i en overproduktion af insulin. Når kroppen er stresset går den i overlevelsesmodus og lagrer fedt på maven.
LØSNING: udeluk sukker, mælkeprodukter, brød og kornprodukter. Drik vand, spis grønt, proteinrigt og gå i seng i ordentlig tid og få 7-9 timers søvn. Du bør desuden undgå kredsløbstræning – sådan noget, hvor du har pulsen oppe længe ad gangen. Det stresser kroppen og får den til at udsende endnu mere stresshormon og holde fast på fedtet. Vælg i stedet afstressende motionsformer som gåture og yoga.

Fedt på ribbenene

ÅRSAG: du har for lavt stofskifte.
LØSNING: sørg for at danne mere muskelmasse gennem fx vægttræning. Større muskelmasse er lig med højere stofskifte. Spis mere protein fra fjerkræ og fisk, og supplér med chili og grøn te for at booste forbrændingen.

Kærlighedshåndtag

ÅRSAG: faktisk kunne det her område lige så god hedde kage- eller chokoladedellen. For meget fedt her skyldes, at du indtager for mange kulhydrater.
LØSNING: drop kulhydraterne, så du får stabiliseret dit blodsukker. Spis i stedet masser af lyst kød fra kylling og fisk, og supplér med fiberrig kost – det kan være fra rød- og hvidkål, porrer, løg, kværnede hørfrø og græskarkerner. Drik grøn te.

Store lår og baller

ÅRSAG: din krop har samlet for mange østrogenlignende stoffer – det kan være fra p-piller, parabener og pesticider og de binder sig til kroppens eget østrogen og skaber en ubalance.
LØSNING: genovervej p-pillerne. Undgå parabener fra fx plastikflasker og drik i stedet vand af glas. Undgå cremer og rengøringsmidler med parabener. Og få i øvrigt masser af fibre fra fx kål, løg, porrer, broccoli, kværnede hørfrø og græskarkerner.

Tykke knæ – midt på knæskallen

ÅRSAG: du indtager for meget kaffe, cola, alkohol og har muligvis ophobet for mange tungmetaller i kroppen.
LØSNING: skru ned for kaffe, cola og alkohol, og hold dig fra dåsetun, udenlandske jordbær, sprøjtede peberfrugter og mandariner. Spis økologisk, og gerne bitre ting som artiskok og te fra urter som mælkebøtteblade og marietidsel.

Fedt på læggene

ÅRSAG: her menes der ikke ’lår i skoene’, som er genetisk betinget, men forstørrede lægge. Det kan skyldes dårlig søvn og igen ustabilt blodsukker som følge af for mange kulhydrater fra brød, gryn og frugt. Det kan også skyldes ophobning af væske.
LØSNING: gå i ordentlig tid i seng, dvs. før kl. 22. Sørg for at få mellem syv og ni timer, og at der er mørkt, der hvor du sover. Ellers risikerer du nemmere at blive vækket og forstyrre din søvn og derved påvirke kroppens hormoner på en måde, der stresser den og får den til at lagre fedt. Spis masser af protein, grøntsager og sundt fedt fra nødder, frø og olier.

Et BioSignatureforløb giver dig:
  • Viden om hvor du skal sætte ind for at skabe den balance i kroppen, der er nødvendig for vægttab
  • Rådgivning om hvilken kostsammensætning, der er optimal for dig
  • Vejledning til hvor du skal sætte ind for at få de resultater, du ønsker dig
  • Mulighed for at arbejde med eventuelle uhensigtsmæssige spisemønstre
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar