Nyt

Fra A-vitamin til OMEGA-fedtsyrer

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Næsten halvdelen af alle danskere spiser dagligt kosttilskud. Alligevel er vi meget forvirrede omkring indholdet og virkningen. For hvilke kosttilskud hjælper? Vi giver dig her guiden – der måske gør dig lidt klogere.

LÆS OM: Indvortes eller udvortes?
LÆS OM: Er højere dosis af vitaminer og mineraler bedre?
LÆS OM: De naturlige vitaminer

Kosttilskud for skønhedens skyld bliver mere og mere populært. Kvinder i alle aldre er begyndt at tage kosttilskud for at forbedre deres udseende, i form af piller, olier og safter. Industrien er voksende, da mange kan se vigtigheden i at pleje huden og håret indefra. Det er imidlertid svært at være sikker på præcis hvor virksomme disse kosttilskud er. Læger og kostvejledere giver ”beauty-kosttilskud” blandede anmeldelser.

Virker disse skønheds-piller og -olier?

Ifølge den amerikansk dermatolog Dr. Sales, har hovedparten at den research, der er blevet lavet, vist, at vitaminer, som bruges indvortes generelt får celler til at fungere bedre. Problemet er dog, at det er svært at finde håndgribelige beviser for effekten af dem, da der ikke påkræves videnskabeligt beviser for effekten som det ellers gør ved andre medicinske produkter.

Anti-aging

De aktive virkestoffer, som findes i kosttilskud med anti-rynke-effekt, er ikke meget anderledes end dem, man finder i almindelige multivitamin-tabletter, men de adskiller sig typisk på et område: De har et højere indhold af vitamin A, C og E, af fedtsyrerne omega 3 og 6 samt kobber. Og hvorfor det? Fordi vitaminerne beskytter cellerne mod de frie radikalers skadelige, aldrende effekt. Fedtsyrerne forbedrer blodgennemstrømningen og dermed transporteres energi og næringsstoffer bedre til hudcellerne.

Bianca Blangstrup, der er direktør for firmaet Vitaviva, der udvikler og sælger mange typer skønheds-kosttilskud, er ikke i tvivl om, at den mest effektive form for anti-age kommer indefra:
”Det er så vigtigt at supplere kroppen med de rigtige næringsstoffer, da kroppen med alderen selv producerer mindre og mindre. Det er også vigtigt at have fokus på vitaminer, antioxidanter og mineraler, som begrænser dannelsen af frie radikaler, er anti-inflammatoriske og hjælper til at genopbygge huden. Særligt A-vitamin, som fremmer dannelsen af ny hud og Collagen er effektive midler til at bekæmpe rynkerne. Derudover har eksempelvis Aloe Vera og Turmeric i århundreder været kendt for deres helende effekt på huden. Sidst men ikke mindst så olie olie olie – det fugter huden indefra, bekæmper inflammation og holder huden smidig og spændstig.”

Anti-age kosttilskuds hovedingredienser:

Vigtigst er antioxidanter som forhindrer angreb af frie radikaler som ellers fremmer ældningsprocessen.

  • Vitamin A: fremmer celledelingen i huden. Eller også kendt som retinol som er et udtræk fra vitaminet. Dette vitamin er et af de mest anvendte i bekæmpelse af ældningstegn.
  • Vitamin C: Fremmer hudens elasticitet ved at aktiverer collagen i huden som er fibrene, som holder sammen på huden. Vitamin C er ligeledes vigtig for hudens immunforsvar og vigtig ved eksempelvis sårheling.
  • Vitamin E: Anti-inflammatorisk effekt. Arbejder sammen med vitamin C, så de er bedre til at bekæmpe de frie radikaler.
  • Beta-carotene: Fantastisk solfilter. Beskytter cellerne indefra mod UV-stråler. Derfor er det et vigtigt anti-age stof.
  • Selen: Antioxidant booster. Dette mineral aktiverer et antioxydant virkende enzym i huden som igen virker anti-ageing.

INDVORTES/UDVORTES

Der er gode beviser for, at vitaminer taget indvortes virker i hele kroppen, men også i huden. Med nogle vitaminer kan det dog bedre betale sig, at påføre vitaminet direkte på huden, der, hvor man ønsker en effekt. Når eksempelvis vitamin A påføres direkte på huden, ses der virkelig gode resultater i form at cellefornyelse, klarere, finere og yngre hud. Sådan en virksom effekt kan ikke dokumenteres med vitamin A i kosttilskud. Til gengæld er det omvendt med C-vitamin. Dette vitamin er ustabilt og lysfølsomt. Virkningen aftager derfor hurtigt når det smøres direkte på huden. Derimod har det en god virkning, når det indtages som kosttilskud eller via kosten.

Renere hud

Der er meget diskussion om, hvorvidt fedt, salt og sukker kan påvirke huden til at blive uren. Selvom de fleste nok kender følelsen af at få urenheder efter en weekend med chips og cola, så er det faktisk ikke bevist, at for meget chokolade, is, fedtet junk-food og sodavand kan forårsage bumser, fedtet og uren hud. Men kan gode vitaminer så påvirke den anden vej? De kan afhjælpe, men ikke skabe mirakler.

  • Vitamin A: Ligesom vitaminet er effektivt til bekæmpelse af for tidligt ældet hud, er det ligeledes godt til at holde hudens porer rene, fri for døde hudceller som ellers kan forårsage bumser.
  • Vitamin C: Hjælper huden til at hele bedre.
  • Zink: Mineralet beroliger irriteret, rød og bakteriefyldt hud.

Kroppen

Her kan være forskellige udfordringer som cellulitis, strækmærker, ophobning af væske eller fedt. Desuden er huden på kroppen svær at gennemfugte, også selvom man bruger den bedste bodylotion, og derfor skal der målrettede kosttilskud til. Der er flere kosttilskud på markedet som enten kan afhjælpe mange problemer på én gang eller som går målrettet efter et bestemt problemområde.

Men pas nu på ikke at erstatte motion og sund kost, med gode kosttilskud. Det er svært helt at vurdere virkningen heraf, da de mennesker, som tager kosttilskud for at få kroppen i topform, ofte også generelt går meget op i kost, motion og sund livsstil. For at dække en lang række problemområder på kroppen, er de vitaminer og mineraler, som findes i kosttilskud til kroppen, anderledes end dem, som findes i anti-age og anden ansigtspleje. Her bliver nemlig brugt ingredienser som booster stofskiftet og som går målrettet efter fedtdepoterne.

Omega 3 og omega 6 fedtsyrerne er fantastiske til at opretholde alle kroppens funktioner, og er også kendt for at gennemfugte og nære kroppen indefra og mineralet ’krom’ booster stofskiftet.

Hår og negle

Hår og negle er dannet af de samme celler som huden, så det er i bund og grund de samme vitaminer som er effektive. Det kan dog tage op til et par måneder før et positivt resultat kan ses på hår og negle, da cellerne i hår og negle vokser langsommere.

  • Biotin (også kendt som B7): Er ekstra godt for hår og negle, da det både forstærker og fortykker.
  • Silicium: Skaber elasticitet i neglen såvel som håret.

Er højere dosis af vitaminer og mineraler bedre?

Dette spørgsmål bliver diskuteret af professorer verden over. Nogle mener, at vi ikke kan få antioxydanter nok, mens andre advarer imod overdosering. Men rent faktisk er faren ved overforbrug afhængigt af, hvilke vitaminer eller mineraler, der er tale om. Vandopløselige vitaminer som B og C er lette at komme af med for organismen gennem urinen. Derimod er vitamin A, som er et fedtopløseligt vitamin svært at komme af med igen. Overdosering af dette vitamin, kan føre til ekstremt tør hud og værre endnu, kan det også medføre nyrer- og leverskader. Overforbrug af et kosttilskud styrker ikke nødvendigvis virkningen. Så det er bedre at være på den sikre side og holde sig til de anbefalede doseringer.

DE NATURLIGE VITAMINER

Super greens
Kroppens syre-base balance skal være i orden, hvis huden skal være i topform. Stress og syreholdig mad giver slap, skjoldet hud og hævede øjne. For at rette op på syre-base balancen er det vigtigt at spise rigeligt af super greens som broccoli, løg, agurk, gulerødder, porrer, kartofler og peberrod. Den nemmeste huskeregel er at få flest grøntsager, der vokser under eller lige ved jorden, og færre, der vokser højere oppe eller plukkes fra træer og buske. Det meste frugt tæller i denne sammenhæng desværre med i syredannere, så prøv at vælge grapejuice i stedet for appelsinjuice, når du kan.

Smør huden indefra
De sunde flerumættede olier fra kerner, frø og nødder er en bombe af gode mineraler, vitaminer og fedtstoffer, der hjælper huden med at holde sig spændstig og stram. Græskarkerner er fyldt med A-vitamin og zink. Zink styrker vævet og er essentiel for celledannelsen. Sesamfrø styrker leveren i udrensningen. Ved overbelastning af leveren ses ofte skjoldet hud. Fast hud med

Kisel
Kisel både afgifter og styrker vævet, så huden bliver fast. Kisel og hjælpestoffet kalcium findes især i padderokkeplanten. Det kan blive en besværlig affære at anskaffe sig, så kisel fås både i pilleform og som urtete.

UNDGÅ

Slik
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at slik ikke er godt for din skønhed. Slik er fyldt med kunstige farvestoffer, parfume og kunstige smagsstoffer. Desuden bringer slik syre-base balancen i uorden samt blodsukker-balancen, og det sætter grimme spor i hudens overflade og i bindevævet.

Tomater
Er ren syre for kroppen og sætter igen syre-base balancen ud af kurs. Det er i øvrigt de færreste som tåler tomater, så vælg alternativer som f.eks peberfrugt eller friske, ikke for søde, æbler.

Øl
Dræner kroppen for vigtigt B-vitamin Skaldyr Er meget svære for kroppen at fordøje og er typisk årsag til eksem.

Stærke, brændte krydderier
Er en stor belastning for nyrerne og kan give sorte rande under øjnene. Spis i stedet friske eller tørrede krydderurter.


Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar