Vand holder huden sund og er med til at modvirke, at huden bliver tør. Dermed mindskes risikoen for rynker og for tidlig ældning. Din hud bliver sundere og friskere at se på samt mere elastisk. Samtidig er vand en god kilde til at få renset affaldsstofferne ud af kroppen.
Skønhed kommer bestemt ikke kun udefra, og det er meget vigtigt at pleje kroppen indefra
Vi bliver mindet om det hele tiden, men HUSK at drikke masser af vand!
Efter sommerferien tørster din hud efter fugt. Efter at være blevet udsat for sol, klorvand og saltvand de sidste par måneder, hungrer huden efter at blive gennemfugtet og balanceret igen.
Selvom fugtighedsniveauet i huden automatisk bliver bedre når det bliver lunere i vejret og indeklimaet bliver mere skånsomt, er solens påvirkning, salt og klorvand ekstremt udtørrende for huden.
For at finde den helt rigtige fugtbalance, er det vigtigt at der både er fokus på fugt indefra og udefra.
Vand er en nødvendighed for alt liv
Ligesom cellerne i vores krop har brug for vand for at få hjulene til at køre, har vores hudceller også et stort behov for væske for at kunne fungere optimalt, men i lige så høj grad også for at få huden til at se mere ’fyldig’, rynkefri og vital ud. Det gælder både ansigt og krop.
TIP! Pres en citron i et glas kogt vand hver morgen, det sætter gang i udrensningsprocessen fra morgenstunden. Prøv det eventuelt en weekend morgen hvor du ikke skal direkte på arbejde, nogle oplever at skulle på toilettet med det samme.
Har du sarte tænder, kan du med fordel drikke indholdet med et sugerør, på den måde undgår man, at citron syren kommer i direkte berøring med tænderne.
Den mængde vand du indtager, bliver hovedsageligt brugt til at holde de indre organer i balance. Faktisk er huden og specielt det ‘døde’ hudlag som udgør hudoverfladen, det sidste organ som får den nødvendige fugt at mærke. Det kan ses på huden, specielt efter en varm, solrig sommer, hvor man kan se en udtørret og mere ru overflade – se en rynken sveske eller rosin for jer.
ALLE hudtyper har brug for fugt for at forhindre irriteret, sart, uren og stresset hud. Selv en fedtet hudtype har brug for fugt for at kunne fungere optimalt. Hvis huden konstant er i underskud af fugt, bliver den nemmere sart og irriteret, og let modtagelig overfor bakterieangreb. Så en fedtet hudtype, der i forvejen har tendens til urenheder og acne, bliver blot værre af for lidt fugt. I mange tilfælde vil acne patienter se en markant forandring i hudtilstanden blot ved at tilføre fugt, dette skyldes at en hud der mangler fugt, producerer mere fedt og talg for at beskytte sig selv og det kan resulterer i urenheder.
En god ide kan være altid at sørge for der er kold vand i køleskabet, eventuelt i en halv liter flaske der er nem at tage med på farten. Hvis du synes vand i sig selv er for kedelig, så er det super lækkert at tilføje lidt mynte eller agurk, så får det en lidt mere frisk smag.