Blåt lys er blevet et fyord, når det gælder effekten fra skærme, telefoner og digitalt legetøj. Det kan forstyrre søvn, øjne og humør, siges det, men kan vi også stråle os til rynker og grim hud? Bliv klogere på det blå lys, som udfordrer videnskaben og sparker til rynkefrygten.
Nye skærme giver gammel hud – eller?
Tech neck, skærmøjne og digital afhængighed. Tidens digitale vaner forstyrrer vores søvn, vores koncentration og bærer skylden for dinosaurlignende positurer. Dommen er klar, og de mange ulemper ved et højt skærmforbrug har ikke alene skabt globalt ramaskrig, de har også banet vejen for et nyt bekendtskab: Blåt lys.
Blåt lys strømmer ud af de skærme, vi dagligt omgiver os med og stirrer ned i, og mens vi altså kender til mange af skærmens konsekvenser for vores velbefindende, har blåt lys fået sin helt egen dagsorden, når vi taler skønhed. For hvad er forbindelsen mellem det bløde elektriske skær fra din iPhone, laptop eller tablet og dalende elasticitet i huden? Kan det nedbryde vores kollagen og dermed sætte sig som rynker i ansigtet?
Skønhedsindustrien har allerede samlet handsken op og indgået et intenst kapløb for at lancere såkaldt ”blue light skincare”, der beskytter huden mod effekterne af strålerne fra blåt lys.
Men hvad er op og ned? Hvad siger videnskaben, og skal vi til at lægge alle skærme på hylden? Hvad angår sidstnævnte kan vi skynde os at sige: Ro på – i hvert fald indtil videre. Ikke desto mindre er der faktisk en del om snakken, når vi taler blåt lys skadelige virkning.
Hvad er blåt lys?
Lad os starte med at få afklaret, hvad blåt lys egentlig er. Solens virkning på huden forbinder vi typisk med UVA og UVB stråler. Mens UVA er de stråler, som forbindes med ældning, er UVB de stråler, der forårsager rød eller forbrændt hud, hvis ikke man beskytter sig. Men sollys indeholder altså også blåt lys, der er en del af det synlige lys og går under betegnelsen HEV (High energy visible light). Det kaldes blåt lys, fordi det hører til i den blå ende af lysspektret, og blåt lys er ikke kun af det onde. Det spiller en vigtig rolle i at regulere vores søvnrytme, løfte vores humør og gavne hukommelsen og de kognitive evner.
Mens størstedelen af vores daglige dosis af blåt lys primært kommer fra solen, kommer den særlige type af lys også fra computerskærme, smartphones og andre elektroniske apparater. Det er vigtigt at slå fast, at det sker i langt mindre doser. Til gengæld er vi langt tættere på skærmen end på solen, og det er med til at dele videnskaben. Skræmmende tal antyder, at vi bruger halvdelen af vores liv med at stirre på en skærm, og med en endeløs pandemi hængende over vores sociale liv såvel som arbejdsliv, virker det deprimerende sandsynligt. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er mere skærmtid lig med mere blåt lys.
Giver blåt lys rynker?
For at vende tilbage til det store spørgsmål: Giver blåt lys flere rynker? Det korte svar er ja, men det er altså ikke nødvendigvis dine Insta-vaner, der bærer hovedansvaret for rynkerne.
En række forskningsstudier peger i retning af, at HEV – blåt lys – som helhed kan nedbryde kollagen i huden. Det menes i den forbindelse at påvirke de frie radikaler, som er de ægte banditter, når det gælder om at nedbryde kollagen og elastin, der begge er byggesten i en stram og spændstig hud. Resultatet er rynker og løs hud. Når det direkte gælder forskning i digital rynkefremkaldelse, er svaret mere spinkelt. Der findes endnu kun få og sparsomme studier, der kobler skærmens omstridte stråler med ældning af huden, og der smides i disse år massive mængder af penge såvel som hjerner i at opklare, hvor meget og hvor lidt digitalt liv resulterer i rynkeliv.
For at gøre det endnu mere forvirrende viser anden forskning i øvrigt, at blåt lys rent faktisk er gavnligt i behandling af en række hudlidelser.
Skader blåt lys min hud?
Mens vi ikke med sikkerhed kan kortlægge blåt lys indvirkning på rynker, er forskerne derimod ret enige om, at det kan trigge pigmentering og farveændringer i huden, hvis man har anlæg for det i forvejen. Blåt lys har nemlig vist sig at trænge dybere ned i huden end UV-stråler. Pigmentpletter udløses typisk i en kombination af hormoner og UV-stråler, men videnskaben peger nu i retning af, at blåt lys både kan udløse pigmentering og gøre det sværere at behandle. Det gælder primært i mørk hud, men kan også påvirke lys hud.
Når det specifikt gælder skærme, er det uvist, hvor længe og hvor tæt man skal være ved den digitale stråling, før det har en effekt på huden. Med andre ord: Vil en fyrre timers arbejdsuge i så fald hurtigere lede til pigmentpletter end tyve timers videospil?
Visse hudlæger mener at kunne konstatere hudskader som direkte følge af højt mobilbrug. Melasma – pigmentpletter – ses i dag oftere på siderne af ansigtet frem for på kinderne, hvor det ellers har været mest forekommende, lyder det fra bl.a. den anerkendte amerikanske hudlæge Loretta Ciraldo, som har forsket i effekten af blåt lys fra skærme.
”Mørke pletter som følge af akne er ofte værre på den side af ansigtet, hvor folk holder deres mobiltelefon. Det tyder på, at telefonen så tæt på huden afgiver en høj dosis af blåt lys,” siger hun til Allure. Til gengæld er risikoen fra computerskærm mindre, da vi sidder længere fra dem, tilføjer hun.
3 TIPS MOD BLÅT LYS
For at det hele ikke skal handle om hudplejerutiner, kommer her et par simple tips til at beskytte dig mod blåt lys:
1. Installer et filter, der frafiltrerer blåt lys på dine digitale enheder.
2. Skru ned for lyset på din skærm. Men undgå at gøre det så meget, at det anstrenger dine øjne.
3. Hold daglige pauser fra din skærm.
Bør jeg beskytte mig mod blåt lys?
Mens fakta lader vente på sig, er det ganske vist, at vi dagligt udsættes for blåt lys – om det er fra solen eller fra skærmen. Vi ved også, at blåt lys kan skade huden, mens vi endnu ikke kender omfanget af den digitale indvirkning. Men uanset at vi endnu har en del dokumentation til gode, ikke mindst når det gælder mulig nedbrydning af kollagen, mener mange hudeksperter, at vi med fordel kan begynde at forsikre os mod blåt lys, da ingen kender den langsigtede effekt. Kort sagt er det bedste forsvar mod solens blå stråler at begrænse eksponeringen over for dagslys og beskytte huden med bredspektret SPF 50 lige som vi beskytter os mod UV-stråler. I dag beskytter de fleste solcremer – med få undtagelser – kun mod UVA og UVB stråler og ikke specifikt mod øvrige stråler, som blåt lys hører til. Derfor anbefaler flere hudlæger at bruge en solcreme med ekstra beskyttelse mod HEV eller at fodre huden med antixodidant serum eller creme, der blokerer for de frie radikaler, som nedbryder hudens kollagen.
Er ”blue light skincare” pengene værd?
Tager man et hurtigt kig på stormagasinernes skønhedshylder, er det umuligt at undgå at støde på ”blue light skincare”. Produkter, der lover beskyttelse mod blåt lys fra solen såvel som fra digitale skærme. Kritiske røster hævder, at produkterne ikke adskiller sig fra andre antioxidant serummer, men ikke desto mindre spås markedet at boome de kommende år. Vores digitale storforbrug går kun i én retning, og derfor er det kærkomment med produkter, som lægger op til hudplejerutiner, der specifikt retter sig mod blåt lys, hersker der en bred konsensus om.
Og hvad med øjne, søvn og alt det andet?
Blåt lys fra solen er skadelig for vores øjne, mens der blandt øjeneksperter er uenighed om effekten fra digitale enheder. Mens flere mener, at strålingen er for svag til at udgøre et problem, rapporterer andre om øget risiko for øjensygdomme.
Til gengæld er det dokumenteret, at blåt lys fra natlige smartphone-tjek forstyrrer kroppens naturlige søvnrytme. Det blå lys hæmmer produktionen af det naturlige søvnhormon melatonin, som gør os søvnige om aftenen. Dårlig søvn kan lede til vægtøgning og andre helbredsproblemer.
Beat the blues
Forskning viser, at det blå lys kan påvirker huden negativt. Beskyt din hud optimalt med et af de 4 udvalgte produkter, der er målrettet beskyttelse og pleje.
1. iVision fra Forever Living. 60 kapsler. 298 kr.
Dine øjne arbejder hårdt hver dag, det kan blive til mange timer foran skærmen hvor øjnene eksponeres for blåt lys og skal tilpasse sig og justere synet op til 30.000 gange om dagen.
2. ZO Skin Health Smart Tone SPF 50. 50 ml. 625 kr.
En let mineral solcreme med en høj solbeskyttelse, der beskytter mod hudens skadelige UVA- og UVB stråler samt det blå lys fra telefon og computer.
3. Ilia Blue Light Mist. 50 ml. 349 kr.
En vegansk mist, der hjælper med at neutralisere de frie radikaler forårsaget af blåt lys, inden de når at lave skader på huden. Giver fugt, sætter makeuppen og beskytter huden. Perfekt beskyttelse mellem dine zoom møder.
4. Dermalogica Prisma Protect SPF 30. 50 ml. 525 kr.
Fugtcremen beskytter huden, øger hudens naturlige glød, fugter og blokerer for de forurenende stoffer med helt op til 85%.