Har du overvejet at prøve en juicekur? GO Beauty har testet 3-dages juice kur fra Restart. Så vil du vide hvordan det føles at leve af juice i tre dage, så er det nu du skal læse med…
Giv din krop en pause fra den travle hverdag
Føler du dig træt, oppustet og med et lavt energiniveau? Så trænger din krop måske til en pause fra hverdagens til tider, tunge og forarbejdede fødevarer og til et kærligt skub i den grønnere retning.
Detox kroppen
Hvorfor egentlig juice? Der kan være flere grunde til at hoppe på en juice kur, nogle føler sig oppustet, nogle vil gerne tabe sig, nogle vil gerne detoxe kroppen, nogle vil gerne gøre noget godt for kroppen og rense ud og andre er måske bare nysgerrige på, hvordan det er at leve på flydende kost i alt mellem 1-3 dage. Lige meget hvad din grund må være, så er der ingen tvivl om, at vi følte os både sundere og lettere efter 3 dage kun på juice.
GO Beautys skønhedsredaktør og chefredaktør sagde følgende:
Fordele:
Det er utrolig nemt da man får leveret juice til alle tre dage. Du skal altså ikke gøre andet end at hente din juice i køleskabet. Alle juicerne smager godt og de mætter faktisk rigtig godt. Efter de tre dage, så følte vi os begge lettere og mindre oppustet.
Ulemper:
At leve på flydende kost gjorde os virkelig opmærksomme på, hvor meget vi savnede at tygge. Vi er begge meget sociale, skal til mange presseevents og møder og der støder man på mange fristelser – flere end vi måske umiddelbart var klar over. Den første dag gik forholdsvis nemt, det var nyt os spændende og vi var top motiverede. Dag nummer to var en lille smule sværere at komme igennem, vi havde ikke så meget energi og motivationen var lidt dalende.
Dag tre gik også rigtig fint, for hver juice man drikker kommer man nærmere slutninge. Man kan virkelig begynde at mærke at man føler sig lettere og mindre oppustet. Måske var det faktisk der man lige skulle tage et par ekstra dage.
Et godt råd…
Det er en rigtig god idé at starte på et juiceforløb sammen med en ven, veninde, mor, kollega eller kæreste. Det er meget nemmere at have en at dele oplevelsen med og det er en god måde at motivere hinanden på.
Det får du i et 3-dages Restart Juice Kit:
- Juicer til 3 dage: 12 flasker slowjuice á 500 ml. pr. stk.
- 3 raw kakao med mandel-kokosvand á 500 ml. pr. stk.
- 3 fermenteret shot á 60 ml. pr. stk.
- 1 økologisk citron
Juicerne i Restart Juice kittet er sammensat af nøje udvalgte råvarer og indeholder udelukkende frugt og grønt. Grøntsagerne er i højsædet og alle juicerne indeholder over 50% grøntsager. De består af 100% naturlig koldpresset slowjuice og mandelmælk, der hverken er tilsat E-numre eller tilsætningsstoffer. Råvarerne er nænsomt bearbejdet og juicerne er ligesom mandelmælken ikke varmebehandlet, hvilket betyder at holdbarheden er begrænset og at du derfor senest skal begynde dit juice forløb dagen efter modtagelsen.