Gratis ansigtsløft med Grounding

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Er bare tæer på jorden nok til at gøre din hud smukkere på bare én time? Det er der i hvert fald mere og mere forskning, som peger på. Forskere slår nu et slag for det, de kalder ’Earthing’ eller ’Grounding’, som en meget vigtig del af hudplejen.

Giv dig selv et gratis ansigtsløft

God blodcirkulation er et must for en lækker og sund glød i ansigtet. Huden i ansigtet er en sladrehank af format, når det kommer til din indre sundhed. Hvis blodomløbet ikke pumper rundt som det skal, kan det blandt andet ses ved:

1. Ujævn/grå hudtone

Hvis du har blodmangel eller dårlig blodcirkulation, så er der en god sandsynlighed for, at du har en bleg eller aksegrå teint.

2. Misfarvninger i huden

Dårlig blodcirkulation resulterer ofte i mangel på ilt i blodet. Dette kan føre til mørke pletter i ansigtet.

3. Akne og problemhud

Dårlig blodcirkulation påvirker hvordan nogle af vores vitale organer fungerer, og over tid kan disse organer miste evnen til at eliminere giftstoffer ordentligt. Dette kan lægge pres på lymfesystemet. Lymfekirtlerne kan blive tilstoppede og giftstoffet kan hobe sig op og så udskilles gennem huden. Dette kan føre til akne, tør hud, kløe og udslæt.

4. Sår heler langsomt

Hvis du lider af akne, vil du måske opdage at sår tager længere tid at hele, da der kommer færre næringsstoffer til hudcellerne.

5. Rynkedannelse

Som nævnt fører en dårlig blodcirkulation til ringe transport af næringsstoffer til hudcellerne, og dette kan have en negativ effekt på kollagen-produktionen, hvilket fører til rynkedannelse og slap hud.

6. Mørke rander under øjnene

Der er mange grunde til mørke rande under øjnene. En af dem er, at den dårlige cirkulation resulterer i mindre ilt i blodet. Dette kan bidrage til, at den tynde hud omkring øjnene får en blå-lilla farve.

Smid skoene

Hvis du kan genkende én eller flere af disse mindre flatterende skønhedstræk, er det måske tid til at besøge den nærmeste græsplæne og smide skoene. Nyere forskning viser nemlig, at direkte kontakt med jorden (kaldet ’grounding’ eller ’earthing’) har positive implikationer på den menneskelige fysiologi og helbred generelt. Blandt andet på blodcirkulation og inflammation i kroppen.

Når du for eksempel går i bare tæer på jorden, bliver frie elektroner overført fra jorden og ind i kroppen, og denne ’gounding’ effekt skal ifølge forskerne være én af de mest kraftfulde antioxidanter, vi kender til.

Et gratis ansigtsløft

I et studie fra 2015, kunne man påvise, hvordan grounding specifikt forbedrede cirkulationen i ansigtet og i maven, ved at blandt andet bruge et særligt termisk kamera. Man kunne også se bedre cirkulation i lymfesystemet, som skal rense kroppen for urenheder og er en vigtig komponent i immunforsvaret.

Forbedret blodcirkulation i ansigtet (højre billede) efter 20 minutter af ’earthing’. Mørkeblå = lavest blodcirkulation, mørkerød = Højest blodcirkulation. Kilde: Scientific Research Publishing.

Journal of Cosmetics, Dermatological Sciences and Applications publicerede i 2014 et studie om hvorledes, man hurtigt kan se resultater i ansigtet – så som en bedre glød og en finere teint, efter grounding, men hvor hurtigt kan man regne med at se resultater? Ifølge studiet sker forandringerne allerede efter én time, og man kan desuden forvente, at fortsat grounding vil fortsætte med at bidrage til en smukkere hud og øget vitalitet generelt.

Sådan gør du:

Overflader, som tillader god grounding inkluderer:

  • Sand
  • Græs
  • Bar jord
  • Ubehandlet cement Keramiske fliser

Bare tæer er det mest effektive, men det er også muligt at praktisere grounding med læsersåler. Gummisåler blokerer for optagelsen af elektroner.

Kilder: US National Library of Medicine National Institutes of Health, Earthing: The Most Important Health Discovery Ever? Clinton Ober,‎ Stephen T. Sinatra,‎ Martin Zucker.
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.