Guide til smukke sommerfødder – step-by-step

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Dine fødder bærer dig gennem livet, så de fortjener den allerbedste pleje. Men de kræver pleje, de kære små, og ikke mindst det rette værktøj, før de kommer i form til sol, sand og sandaler.

Kig ned – og bli’ glad…

GÅ DISSE 10 STEPS SAMMEN MED OS, SÅ ER DU PÅ RETTE VEJ MOD SOMMERFØDDER

pedicure-1
Step 1: Start med at tage dine fødder lige så alvorligt, som du tager dit ansigt eller dit hår. De skal holde til meget mere end nogen anden del af kroppen, og de har virkelig fortjent den bedste pleje. Og den starter med et varmt – meget varmt – fodbad, der blødgør huden, så det bliver lettere at fjerne neglebånd og hård hud. Tilsæt salt, der blødgør og desinficerer huden og nyd det! ILSE by ILSE JACOBSEN Peppermint Foot Salts, 195 kr. Med opfriskende pebermynte, der letter både føder, ben og humør.
Step 2: Skal du i spa-humør, er det nu du giver dine fødder, ankler og underben en god gang scrub. Det sætter blodcirkulationen i gang, og har du ikke særligt meget hård hud, er en scrub nogle gange nok til at fjerne døde hudceller og forberede huden til pleje. Scrub også på neglebånd og ind mellem tæerne. Badeanstaltens Dans på Roser scrubber med salt og plejer med olier fra jojoba, mandel og raps. 275 g. 115 kr.
Step 3: Nu skal værktøjskassen frem, for bløde fødder kommer ikke af sig selv. Der skal sten til, men tør fødderne først, så peeler stenen bedre. Xellence Visible Change Volcanic Foot Stone, 149 kr.

 
pedicure-2
Step 4: Vi er stadig i værkstøjsafdelingen, for vejen til flotte negle går over den rette klipning. Og det kræver mere end en saks, nogle gange skal der en tang til at bryde gennem neglenes hornlag. Er du i tvivl, så klip så lige over som muligt. Tweezerman Barrel Spring Toenail Nipper, 289 kr. Ergonomisk og let at klippe præcist med.
Step 5: Fik du ikke bugt med neglebåndene, da du scrubbede eller tørrede dine tæer, så får du det nu med.  Weleda Cuticle Softner Pen, 100 kr.
Step 6: Masker er ikke kun til ansigtet, de er også til fødderne! Masken bliver mere effektiv af at være pakket lufttæt ind, og den praktiske fodpleje sokker gør, at du godt kan liste rundt, mens masken virker sine 15-20 minutter. Golden foot care med sneglecreme fra Beaucros heler huden og tilfører fugt og næring. Sokkerne kan bruges 2-3 gange. 40 kr.
Step 7: Trænger dine hæle til mere fugt og samling, er Matas hælstift god og praktisk af have ved hånden. Smid den i sportstasken eller håndtasken, så du lige kan friske de tørre hæle op ved lejlighed. Matas hælstift, 69 kr.

 
pedicure-3
Step 8: Kom neglelakfjerner på en vatrondel og tør neglene af, så der ikke sidder rester af maske eller scrup på neglene, det får nemlig lakken til at hæfte dårligere. Kure Bazaar 100% naturlig neglelakfjerner uden alkohol med rose og essential og hybenrosekerne olie. Lugter ikke så slemt som almindelig kemisk neglelakfjerner, fordi opløsningsmidlerne kommer fra hvede, majs og sukkerrør. 300 kr.
Step 9: Kronen på værket – lak – og sommer og sol lægger op til lidt mere kulør på tilværelsen. Læg en underlak først, så den farvede lak ikke sætter blivende pigment i neglens øverste lag, så den farvede lak efterfulgt af en overlak, der gør lakken mere holdbar og glansfuld. CND Creative Play er kommet i 80 farver, 79 kr.
Step 10: Quickfix til afskallende neglelak. For de vil uvægerligt begynde af skalle, og har du ikke tid til at gå alle 9 steps igennem igen, så er Yves Rocher SOS Touch Up smart. Den genopretter lakken, hvis den er begyndt at skalle og forlænger og giver ny glans til gammel lak. 59 kr.

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar