Det kan godt betale sig at give hjernen ekstra pleje og opmærksomhed, hvis man vil holde sig ung. Videnskabelige undersøgelser viser nemlig, at succesfuld ældning og intakt tænkeevne er tæt knyttet sammen.

Hold hjernen i form

De fleste har set fotos af tvillinger, hvor den ene ser langt ældre ud and den anden. Forskellen skyldes ikke en smutter i generne, men derimod livsstil og ydre påvirkninger, som efter al sandsynlighed vil kunne måles i den biologiske alder.

På billeder ser du et tvillingparret Jeanne og Susan. De er 61 år på billeder. Susan (til højre) er dømt 10 år ældre end hendes søster Jeane (til venstre). Årsagen kan være at Susan har røget, har solbadet og vejer 10 kilo mindre end Jeanne.

Din alder er nemlig ikke kun lig med det årstal, der står på dåbsattesten. I dag er videnskaben særligt optaget af den biologiske og funktionelle alder, dvs. den alder, kroppen afslører, man har. Og den er i høj grad afhængig af din livsstil, som kan gøre dig både ældre eller yngre end antallet af dine fødselsdage.
En lav biologisk alder handler ikke kun om at opnå et ungdommeligt ydre. Vil man holde den biologiske alder nede, handler det i lige så høj grad om at holde hjernen i form. Samstemmende forskning viser nemlig, at biologisk ældning følger hjernens sundhedstilstand. Så budskabet er klart: Kom i gang med at træne det indvendige af hovedet som enhver anden muskel.

Fakta om hjernen…
Den er ikke særlig køn, den vejer ikke mere end 1400 gram. 78% af den består af vand og 10% af fedt. Trods sin ringe størrelse forbrænder den mellem 20 og 25% af vores totalenergi. Sig goddag til det dyrebareste vi har, hjernen.

De 3 vigtigste faktorer til at holde hjernen i form er:

Motion
Kost
Hjernegymnastik

Motion

En lang række studier viser, at fysisk træning ikke bare styrker kroppen – hjernen nyder også godt af det. Fysisk træning føder nye hjerneceller og styrker nervecelleforbindelserne. Al motion er med til at give ny energi til hjernen, men noget af den bedste motion for hjernen er gåture, fordi de øger blodcirkulationen. Flere undersøgelser viser, at regelmæssig let motion nedsætter risikoen for at udvikle parkinson og demens.

Kosten

Sund kost er grundlaget i al helse. Det er bevist, at kosten har en målbar virkning på graden af koncentration og evnen til at lære nyt. For at hjernecellerne skal kunne danne nye forbindelser til hinanden, har hjernen brug for: Omega- 3 fedtsyrer, A-B- og C-vitamin samt magnesium, zink og jern. Spiser man fisk en gang om ugen, nedsætter man risikoen for at udvikle Alzheimers med 60 pct. B-vitamin skulle kunne udsætte hjernens forfald.
Husk dertil at drikke en masse vand, da væskemangel nedsætter koncentrationsevnen!

Hjernegymnastik

”Use it or loose it” er en amerikansk vending – og der er noget om snakken. For at undgå, at du bliver glemsom, skal du motionere din hukommelse. Ifølge Bob Montgomery, professor i psykologi ved University of the Sunshine Coast, kan det være alt fra at lægge et puslespil til at læse en bog på et andet sprog. Det gælder for alle hjerneøvelserne, at de skal stige i sværhedsgrad i takt med, at man bliver bedre.

Det bedste er at gentage tingene for dig selv for at drage opmærksomhed mod hukommelsen. Et tip er at lave associationer til ting, du allerede kender godt. Hvis du skal huske at købe brød eller appelsiner, så tænk på, at brødet er i ovnen, eller appelsinerne er i frugtfadet. Prøv desuden at udføre nogle af de daglige rutiner med modsatte hånd. Børst tænder med venstre hånd (hvis du er højrehåndet), skift musen over til venstre side osv. Når det føles akavet, er det kun fordi, din hjerne er ved at lære nyt.
Mind fitness hitter i USA og Japan, hvor der er gang i salget af computerspil, der kan forbedre hjernens kondition. Ninetendo har udviklet spillet ‘Mind Age’, der er solgt i flere millioner eksemplarer i Japan.

Den 4. faktor: Tilfredshedsfaktoren

Det er en uendelig diskussion, hvorvidt man er tilfreds, fordi man lever et sundt og godt liv – eller om man bliver glad og tilfreds af at leve et sundt og godt liv. En ting er dog sikker: En positiv selvopfattelse har stor betydning for helbredet. Fysiske påvirkninger, kost, motion, søvn og livsstil generelt har stor betydning for tilfredshedsfaktoren, men det sidste nøk kommer fra ens familiære og psykiske forhold. Det betyder faktisk noget, om man vurderer sit liv som lykkeligt eller ej, om man er glad for sin omgangskreds og tilfreds med sin fysiske tilstand og udseendet. Ikke overraskende er de personer med højeste tilfredshedsfaktor også dem, der ældes med størst succes.

De, der ser ældst ud dør først…

En dansk undersøgelse viser en sammenhæng mellem det ‘at se ung og aktiv ud’ og det ‘at leve længere’. Eller sagt omvendt – det kan være dødsens farligt at se gammel ud.

Selvfølgelig er rynker i sig selv ikke farlige for sundheden. Det undersøgelsen viste, var, at de ældre personer, der ud fra fotografier var blevet bedømt som gamle, i 71 pct. af tilfældene også var de personer, der var døde af alderdom først.

I forsøget skulle deltagerne vurdere personers alder ud fra fotos. Alle fotos var af tvillingepar over 70 år. De, der ud fra billedet blev bedømt som ældst, var i mange tilfælde allerede døde.

Ph.d. i sundhedsvidenskab, Helle Rexbye, som stod for forsøget, undersøgte også, hvilke træk, der fik folk til at havne i kategorien ‘gamle’.
Mænd blev især betragtet som gamle, når de havde dyrket meget sol eller havde haft en hjerneblødning. Mænd, der var gift, havde børn og havde lidt sul på kroppen, blev bedømt som yngre. Kvinder blev især bedømt til at være gamle, hvis de var deprimerede. Derimod blev kvinder bedømt som yngre, når de var gift/havde været gift, var velhavende og havde lidt sul på kroppen.