Hollywoodsmil med porcelænsfacader

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Farvel til skæve og gule tænder. Vidste du, at det er muligt at designe det perfekte smil med porcelænsfacader?

Porcelænsfacader er til dig, der vil gå hele vejen

Vi har nok alle stillet spørgsmål til, hvorvidt de smukke Hollywood-stjerner er født med deres perfekte lige og hvide tænder. Nogle er heldige og nogle kan med små justeringer få det perfekte smil, hvor andre må ty til porcelænsfacader for at opnå det ønskede resultat.
Er det for godt til at være sandt, så er det det nok også, og her er der i mange tilfælde tale om porcelænsfacader. Man skal huske på, at selvom man kan få bleget sine tænder hvidere, kan man ikke få dem hvidere end udgangspunktet og det kan selvfølgelig give nogle problemer hos dem, der ikke fra naturens side er født med de helt hvide nuancer.

Der er helt klart en mening med hvorfor vi kalder det et ‘Hollywood smile’. Stort set alle stjernerne i Hollywood har et hvidt smile, med helt lige tænder. Her ses Kylie Jenner, der helt sikkert også har fået designet sit hvide smil.

Hvad er en porcelænsfacade?

Når man får lavet porcelænsfacader, får man i virkeligheden påsat en tandfarvet porcelænsskal på forsiden af tanden. Man får støbt en slags tandfacade lavet af porcelæn eller plastik, for at give en smuk og ensartet overflade. Når man får limet tandfacaden på sin egen tand betyder det også, at man bevarer så meget af sine egne tænder som muligt. Man skal være opmærksom på, at fordi man fjerner noget af tandens naturlige substans for at påsætte facaden, er der heller ingen vej tilbage. Porcelænsfacaderne er derfor en permanent løsning.

En tandlæge vil i mange tilfælde råde dig til en tandretning og en tandblegning for at se om det er muligt at nå det ønskede drømme smil, inden man råder til porcelænsfacader. Der er tale om et håndværk når man får lavet porcelænsfacader. Hver tand skræddersyes den enkelte, hvilket vil sige, at du og din tandlæge i tæt samarbejde skal finde frem til den ønskede længde, bredde, form og farve på tænderne.
Hvis du overvejer denne løsning, så kan det anbefales at du finder nogle billeder af de tandsæt du synes er smukke, for at tandlægen kan få et indblik i, hvilke ønsker og forventninger du har.

Også Gordon Ramsay har fået tandsættet designet. Flotte hvide og lige tænder.

Hvordan foregår selve behandlingen?

Hele behandlingen vil typisk blive foretaget over en periode på to uger. Når du, i fællesskab med din tandlæge, er kommet frem til det ønskede resultat starter selve præparationen af tanden/tænderne. Tænderne slibes så minimalt som muligt, for at gøre plads til facaderne. Dette bliver gjort i lokalbedøvelse for at sikre en smertefri behandling. Når tænderne er slebet, tages et aftryk. Aftrykket sendes til tandteknikeren, som vil starte med at producere porcelænsfacaderne. Denne proces kan tage ca. to uger.
Ventetiden kaldes provisoriefasen og her vil du få påsat en midlertidig facade i plast, som skal beskytte dine tænder og muliggøre en normal hverdag for dig. Tænderne er meget skrøbelige og modtagelige. Det er vigtigt at man passer på dem og skal undgår at bide i hårde fødevarer og holder sig væk fra stærke farvestoffer som f.eks. karry og rødvin, da tænderne er meget modtagelige.
Når porcelænsfacaderne er klar, vil du få fjernet de midlertidige facader og så vil facaderne blive cementeret. Det vil også  foregå i lokalbedøvelse så man ikke mærker noget ubehag eller smerte. Herefter er man klar til at vise sit smukke smil frem og tænderne er klar til brug med det samme.

Hvad koster behandlingen?

Det er ikke helt billigt at få påsat porcelænsfacader og priserne starter ca. fra 5.500 kr. pr. tand. Priserne kan variere afhængig af hvilken porcelænsspecialist, der benyttes.

>> Find en klinik i nærheden af dig, der tilbyder behandlingen hvis du gerne vil vide mere <<

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.