De varme sommerdage har for alvor meldt deres ankomst, og det betyder en stærk sol med et højt UV-indeks, så husk solbeskyttelse.
Pas på dig selv i solen
Mange af os elsker solens stråler, dansk sommer og solbadning på de danske strande. Intet slår den danske sommer, og en tur på stranden og et glas vin i solen hører selvfølgelig til, MEN det er vigtigt at man tænker sig om, og beskytter sig mod de farlige uv-stråler. Ifølge kræftens bekæmpelse kan 90 % af hud- og modermærkekræft undgås hvis man beskytter sig mod de farlige uv stråler, så når man snakker om de tre solråd, så er det vigtigt at man følger dem, hvis man vil undgå hud- og modermærkekræft men også hvis man gerne vil undgå pigmentpletter og en rynket læderhud.
Følg de tre solråd:
- Find skygge mellem kl. 12-15 hvor solen er stærkest.
- Husk solcreme, minimum SPF/faktor 15.
- Solhat.
Hold øje med UV-indekset Er det over 3, så er det vigtigt at du beskytter dig og følger de tre solråd.
Det er nemt at hold øje med det danske UV-indeks ved at downloade denne app
Undgå at blive solskoldet og kontakt egen læge, hvis du ser ændringer på dine modermærker. Hvis du f.eks. får et nyt modermærke eller oplever forandringer af et gammelt modermærke – det kan være hvis formen eller farven ændrer sig.
Læs meget mere om symptomer og forebyggelse på kræftens bekæmpelses hjemmeside.