Vand er vigtigt. Men hvor meget vand skal man egentlig drikke om dagen for at få nok væske til kroppen? Få svaret og skab en sund væskebalance i kroppen
Så meget vand skal du drikke om dagen
Hvor meget vand skal jeg egentlig drikke om dagen for at holde min krop hydreret? Det spørgsmål har du måske stillet dig selv. Først og fremmest er det vigtigt at kigge på sin livsstil. Hvis du er meget fysisk aktiv, så kræver det mere væske, da du sveder og forbrænder mere.
Som hovedregel siger man, at man skal drikke 1,5 til 2 liter vand om dagen, hvis man har et ”normalt” aktivitetsniveau. 1,5 liter er netop den mængde, Region Hovedstaden melder ud i sine anbefalinger. På de varme sommerdage og dage, hvor du er ekstra fysisk aktiv, ser det anderledes ud. Her anbefales det, at man også drikker mere væske.
Hvor meget vand drikker du på et døgn?
Er du i tvivl om hvor meget vand du drikker i løbet af en dag, kan det gøre regnskabet lidt nemmere, hvis du fylder et par vandflasker og har dem på køl. På den måde kan du nemt holde styr på hvor meget vand, du har drukket den pågældende dag. Det gør det også nemt at have vand med på farten, når du skal til og fra arbejde, går en tur eller bare sidder på kontoret.
Som en rigtig vigtig bonus er det langt mere klimavenligt at drikke vand fra hanen end at købe flaskevand i supermarkedet. Første step i den rigtige retning er derfor en drikkedunk evt. i glas eller et andet mere miljøvenligt materiale. Er den i plast, så kig efter de mere miljøvenlige og bionedbrydelige alternativer.
Hvor meget vand består kroppen af?
Omkring 60 % af kroppen består af vand. Det betyder også, at omkring to tredjedele af din kropsvægt er vand – det er i hvert fald tilfældet for os voksne. Det gennemsnitlige voksne menneske mister cirka en liter vand om dagen. Men vi kan kun reproducere halvdelen af den mængde selv, hvorfor det er afgørende at tilføre kroppen nok væske i løbet af dagen. Ellers melder tørsten sig.
Væskebalance – lyt til kroppens væskebehov
Mange af kroppens vigtigste processer kræver vand. Derfor er det vigtigt, at man opretholder en god væskebalance. Lyt til kroppens intuitive tørstsignaler, og sørg for at få stillet dit væskebehov.
Kroppen er eksempelvis afhængig af vand, når den skal udlede diverse affaldsstoffer. Når vi går på toilettet, er vand i kroppen afgørende. At et velfungerende tarmsystem kræver en sund væskebalance skyldes, at mange fibre kræver vand for at blive opløst. Når vi sveder i fitnesscenteret, er vand i kroppen afgørende. Når vi udånder, er vand i kroppen afgørende. Vi kunne blive ved. For listen er lang. Og der er mange gode grunde til at huske at drikke vand. Hver dag.
Undgå dehydrering
I de varme sommermåneder kan for lidt væske føre til dehydrering. Ligningen er simpel. Hvis kroppen har for lidt vand, er dehydrering konsekvensen.
Symptomer på dehydrering kan omfatte tørst, kvalme, hovedpine, flere tørhedslinjer, ubehag i kroppen, forstoppelse, muskelkramper og – i de helt akutte tilfælde – besvimelse eller nedsat bevidsthed. Slem dehydrering ses oftest hos sygdomsramte spædbørn, folk, der oppe i årene, og folk, der er syge med opkast og/eller diarré. Du kal læse mere om dehydrering på sundhed.dk lige her.
En følelse af sult kan i nogle tilfælde betyde, at maven har sendt signaler til hjernen, der i virkeligheden betyder, at du er tørstig og ikke sulten. Endnu en god grund til at supplere dit mellemmåltid med et glas vand.
Vand giver en hydreret og dermed også smukkere hud, hvilket den har brug for, da man blive ekstra udtørret af sol og saltvand. Og smuk hud bliver man jo ikke træt af.
TIP! Suppler dit vandforbrug med gode madvaner med et højt vandindhold som f.eks. agurk, vandmelon, honningmelon, tomater, iceberg salat og jordbær.
Rigtig god sommer