Nyt

Hvorfor får man dårlig ånde?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Der kan være flere årsager til dårlig ånde. Her får du nogle af de mest almindelige grunde og tips til at komme den dårlige ånde til livs.

Der er flere grunde til du får dårlig ånde

De fleste af os kender til følelsen af dårlig ånde om morgenen. En lang god nattesøvn kan ofte resultere i at man vågner op, med en forfærdelig drageånde. Den forsvinder dog hurtigt når man får børstet tænder og spist lidt morgenmad. Flere oplever også at de kan døje med og være generet af dårlig ånde, i perioder af deres liv. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at de fleste har oplevet dårlig ånde i en kortere eller længere periode, så du er bestemt ikke alene. Første skridt i bekæmpelse af dårlig ånde er som du nok allerede har regnet ud, en god mundhygiejne.

HUSK tungen

En god mundhygiejne indebærer en grundig omgang med tandbørsten. Her er det vigtigt at tilføje at du skal huske at børste tungen, da der sidder utrolig mange bakterier, der kan give lugtgener. Mange tandlæger anbefaler en elektrisk tandbørste, som både kan indstilles i program, men også kan komme helt ind i de inderste kroge uden for meget tryk. Næste skridt er tandtråd. Der kan samle sig mange madrester imellem tænderne, specielt hvis man har meget tætsiddende tænder. Husk at bruge tandtråd for at få renset ud i de gamle madrester, som kan samle sig.

TIP! Man kan købe en tungeskraber, som er specielt designet til at skrabe skidt og bakterier væk fra tungen.
Tungeskraber i rustfrit stål. 1 stk. 68 kr.

Andre grunde til dårlig ånde

Hvis man har helt styr på den daglige gode mundhygiejne, men stadig oplever at man har dårlig ånde, kan det f.eks. skyldes betændelse i tandkødet eller problemer med mandelpropper i mandlerne. Dårlig ånde kan også kædes sammen med visse madvaner, slankekure eller dehydrering. Hvis der går meget lang tid imellem dine måltider eller du ikke får nok væske, kan det give dårlig ånde. Visse slankekure kan også gøre, at man danner mindre spyt og væksten af bakterier dermed vokser. Oplever du dårlig ånde, så tal med din tandlæge og få tips til en god mundhygiejne.

Det kan være svært at sige til en man holder af. at de har dårlig ånde. Men en god ven siger det diskret så vedkommende har mulighed for at børste tænder, spise en tablet eller tyggegummi. Nogle kan ikke selv lugte at de har dårlig ånde, og så vil man hellere høre det fra en man kender end gå hele dagen med dårlig ånde.

Der samler sig utrolig meget skidt og madrester imellem tænder, så det er vigtigt at få renset ud hver dag. Gum Soft-Picks Advanced kommer i 3 forskellige størrelser og har en buet, fleksibelt og blødt gummistick som gør den nem og effektiv at bruge. Pakke med 30 stk. 35 kr.
Du kan med fordel bruge en mundskyl efter behov. Gum Paroex mundskyl med 0,06% klorhexidin lindrer følsomt tandkød og hjælper med at reducere bakterievækst. 500 ml. 53 kr.
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.