Kan man bruge bodylotion i ansigtet?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Multifunktionelle cremer er et hit. Produkter som kan bruges på flere områder forenkler hudplejerutinerne, og skåner både pengepung og miljø.

Kan man bruge sine kropsprodukter i ansigtet?

Kosmetik industrien boomer af skønne produkter, der kan bruges til flere formål f.eks. ansigtscremer med solfaktor, maske med peeling, blush som kan bruges på læber, øjne og kinder mm. Disse produkter tiltaler os, og det er der flere gode grunde til. Det gør vores skønhedsrutiner nemmere og samtidig giver de en besparelse, da man dermed ikke skal købe så mange forskellige produkter. De multifunktionelle produkter forenkler vores rutiner, men de er også med til at give økonomiske besparelse og passe bedre på miljøet. Færre produkter betyder mindre plast, og dermed skåner vi miljøet mere.

Det ville være langt nemmere, hvis vi kunne bruge de samme produkter til både ansigt og krop. Mange kropsprodukter føles både lette, let absorberende og lækre på kroppen.
Måske har du stået i en situation hvor du er løbet tør for ansigtscreme, som så har først til spekulationer omkring, hvorvidt du kan bruge dine kropsprodukter i ansigtet? Selvom det måske kan lyde tiltalende er der flere grunde til, at du ikke burde påføre en kropslotion fra halsen og op i ansigtet.

Derfor burde du IKKE bruge bodylotion i ansigtet

Huden i ansigtet er forskellig fra huden på resten af kroppen. Huden på kroppen er tykkere, stærkere og mere modstandsdygtig end huden i ansigtet. Netop derfor skal man være mere varsom med, hvad man kommer i ansigtet.
De kropsprodukter vi køber er spækket med skønne ingredienser der fugter, plejer og beskytter huden på kroppen. Smør, olie og andre fede ingredienser tilfører huden på kroppen en masse godt, men kan i de fleste tilfælde være for fede for huden i ansigtet. Er du løbet tør for ansigtscreme og har en bodylotion, der ikke er for fed og uden parfume, sker der ikke noget ved at du bruger den en enkelt gang eller to. Men hvis du gerne vil passe på den sarte hud i ansigtet, anbefales det ikke at du gør det til en vane. Har du uren hud, akne eller sensitiv hud, kan de forkerte ingredienser i din hudpleje medføre udbrud, rødme, irritation og kløe.

Det er altså bestemt ikke lige meget hvad du kommer i ansigtet!

Share.

About Author

Comments are closed.