Kemi er blevet et fyord, når det gælder kosmetik. Vi jagter det naturlige, parfumefri og bæredygtige. For naturligt er godt, mens syntetisk er skidt. Men kan vi altid regne med det? Vi tager hul på myter og fakta med Anne-Dorte Mathiesen, cand.brom. og kvinden bag Danish Beauty Award.
 

”Kemifri”
”Slip for kemi”
”Tjek din kosmetik”

Kemi er blevet et fyord i kosmetik. Medier taler om hormonforstyrrelser og kræftrisici, producenter skifter parabener ud med ”naturlige” konserveringsmidler, og vi bliver opfordret til at købe naturligt, hvilket er en god idé. Men er kemi virkelig så farligt? Og er kemi nødvendigvis en modsætning til naturlig?
Nej, mener Anne-Dorte Mathiesen, cand.brom. og stifter af Danish Beauty Award. ”Først og fremmest er det vigtigt at huske, at alt er kemi – uanset hvor det kommer fra. Når nogle skriver, at et produkt er uden kemi, er det ikke korrekt. Kemi er studiet af stoffer og materialer og deres egenskaber. Hvordan og hvorfor stoffer reagerer og danner nye stoffer eller måske forbliver adskilt. På samme måde er alt natur, og alt, hvad vi blander, er natur,” siger hun.

I virkeligheden fremstiller naturen selv langt de fleste kemiske stoffer. Stoffer i naturen bliver hele tiden skilt ad og sat sammen på nye måder. Det sker i mennesker, planter og dyr, og det sker i ”døde” ting som mineraler og bjergarter. Blande de naturlige, kemiske stoffer er sukker, protein eller fedt. Derfor er der en række misforståelser, der skal ryddes af banen, når det gælder kosmetikindustrien, mener Anne-Dorte Mathiesen.
”Vi skal gøre op med den negativitet, der ligger i ordet kemi. Det er ikke alt syntetisk, der er skidt. Et syntetisk produkt tærer ikke nødvendigvis på naturen og kan i virkeligheden være mest bæredygtigt. Nogle vælger f.eks. Svanemærket eller økologisk, mens andre vil vælge syntetisk, fordi man ved nøjagtigt, hvilke molekyler, der er i, men det skal være et vidensbaseret valg.”
 

Anne-Dorte Mathiesen cand.brom. og stifter af Danish Beauty Award.

”Vi skal gøre op med den negativitet, der ligger i ordet kemi.
Det er ikke alt syntetisk, der er skidt.”

 
Når det gælder naturlige ingredienser, findes der en række forskellige metoder til at trække ingredienser ud af plante-og dyrematerialer, påpeger Anne-Dorte Mathiesen. Planter består af en masse forskellige molekyler, og det er dermed sværere at vide, hvilke forskellige stoffer, man ender med. Laver man noget i laboratoriet, ved man altså nøjagtigt, hvad der er tilsat, og hvordan det bliver. Og så er det vigtigt at have for øje, at naturligt ikke nødvendigvis er bæredygtigt.
”Det er misforstået, at man ikke skelner mellem, hvad der er naturligt, og hvad der er miljøbelastende. En vildtvoksende plante, man henter på toppen af Himalaya, skal transporteres hele vejen rundt om jorden, og man fjerner endda måske vigtige planter fra området. Rapsfrø kan hentes fra en rapsmark rundt om hjørnet, som måske ikke er økologisk, men til gengæld skal der ikke bruges CO2 på transport,” siger Anne-Dorte Mathiesen.

I dag sikrer lovgivningen, at producenter ikke må skrive ”fri for” på produkter, de sender på markedet. Det skyldes, at det ikke er tilladt at anprise ingredienser negativt, når de anvendes sikkert i overensstemmelse med lovgivningen.
”Når man bruger betegnelsen ”fri for”, bliver det opfattet som, at det er farlige og skadelige ingredienser. Og det vildleder i forhold til den opfattelse, der er af kemi og ingredienser hos forbrugerne,” siger hun.

Et eksempel er den massive medie-og forbrugerstorm, der har været om parabener, og som fik mange producenter til at benytte alternative former for konserveringsmidler. Det gjaldt bl.a. konserveringsmidlet MI med den kemiske betegnelse methylisothiazolinone, som er endt med at give mange allergi og efterfølgende er blevet begrænset og helt forbudt i leave on produkter.
”Meget få er allergiske over for parabener. Nedbrydningsproduktet af parabener er hydroxybenzoesyre, som også findes mange steder i naturen. Methyl- og ethylparaben bliver hængt ud alene, fordi de hedder noget med paraben. En forsker fortalte engang, at brugen af bodylotion konserveret med parabener svarer til at spise en milliontedel af en p-pille,” siger hun.

Der er også en gennemgående misforståelse af, hvordan man vurderer produkter i kosmetikindustrien, understreger hun. ”Når myndigheder og producenter risikovurderer produkterne, ser de på, hvad der er i, hvor på kroppen, det bruges, og hvor ofte. I sin rene form kan en ingrediens have en bestemt effekt, men i produktet indeholder det måske kun 0,05 pct. af stoffet. Og ny viden er inddraget i myndighedernes koncentrationsgrænser for sikker anvendelse. Grænsen for propyl- og butylparaben er f.eks. sænket til 0,14 % fra 0,4 %, så de fortsat anvendes sikkert. Tager du et ordentligt sprøjt eau de parfum under armene, kan det øge risikoen for allergi. Risikoen er minimeret, hvis du af og til tager et lille sprøjt på underarmen eller i håret,” siger Anne-Dorte Mathiesen.

Kosmetikprodukter er samtidig underlagt en lovgivning, der kræver en fuld ingrediensliste. Det gælder ikke mindst parfume, hvor produkter bliver hængt ud, når der står parfum i ingrediensfortegnelsen, og som mange forsøger at undgå.
”Man kan godt være allergisk over for nogle parfumestoffer og ikke andre. 26 duftstoffer skal deklareres særskilt på et kosmetisk produkt, så man kan undgå de duftstoffer, man er erklæret allergisk overfor. Det kan man ikke i mange andre produkttyper,” siger Anne-Dorte Mathiesen og understreger: ”Det er selvfølgelig vigtigt hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved ingredienser i kosmetiske produkter, så ny viden kan blive inddraget. Men det skal være på et korrekt grundlag.”

Værd at vide om kemi, stoffer og ingredienser:

ALLERGI

Allergi er en individuel reaktion, der opstår i immunsystemet, når det møder allergener. Man kan være allergisk over for både syntetiske og naturlige stoffer. Ifølge Videncenter for Allergi er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. ’500 Dalton-reglen’ er, at molekyler over den størrelse ikke kan trænge gennem huden og derfor ikke er kendt som sensibiliserende.

DEKLARATIONSPLIGTIGE PARFUMESTOFFER

Man kan godt være allergisk over for nogle parfumestoffer og ikke andre. 26 duftstoffer skal deklareres særskilt på et kosmetisk produkt, så man kan undgå de duftstoffer, man er blevet erklæret allergisk overfor. Ca. 4% af befolkningen i Danmark har parfumeallergi.

GLYCERIN Glycerin er glycerol og E422, når det bruges i fødevarer som emulgator eller stabilisator. I hudpleje er glycerin en fugtbinder. Glycerin er en bestanddel af fedt (triglycerid). Forskellige fedtsyrer kan være bundet til glycerin. Til stede i kroppen, men fremstilles syntetisk ud fra propen eller ved fermentering.

GRAPEFRUIT SEED EXTRACT

Naturlige produkter er af og til ”ukonserverede”, men i ingredienslisten er anført grapefruit seed extract (GSE). Studier har vist, at GSE er konserveret med bl.a. det syntetiske konserveringsmiddel benzalkonium chloride, der så ikke fremgår af ingredienslisten, som det ellers bør.

KONSERVERING

Hvis et hudplejeprodukt indeholder vand eller vandbaserede ingredienser, har det brug for et konserveringsmiddel, da der er risiko for vækst af skimmel-svampe og bakterier. Produkter, der er uden vand, f.eks. olier eller produkter i særlige pumpeemballager, kan klare sig uden konservering. Også alkoholbaserede parfumer kan være uden konservering.

MINERALSK OLIE

Mineralsk olie er også petrolatum og paraffinium liquidum. Mineralsk olie er et oprenset biprodukt fra olieproduktion. Når det anvendes i kosmetiske produkter, er det oprenset til en farmaceutisk kvalitet. Blødgør og danner en hinde på huden, der holder på fugten og beskytter mod skidt. 

PARABEN

Hydroxybenzoesyre (HBA) findes i naturen i mange varianter. Bl.a. salicylsyre og para-hydroxybenzosyre (PHBA) er naturens egne konserveringsmidler og findes i både frugter, bær og nødder. Estere af PHBA er parabener, der har været anvendt som konservering af hudpleje i mange år.

VANILLIN

Kun en meget lille del af den vanilje, der bliver brugt som aroma/parfume kommer naturligt fra vaniljestænger fra vaniljeplantens bælge (ca. 1 %). Hovedparten af det anvendte vanillin er ethylvanillin fremstillet ved kemisk syntese. Ethylvanillin er tre til fire gange kraftigere end naturligt vanillin.

UREA

Urea – med den ældre betegnelse urinstof – kender vi også som carbamid. Det er en organisk kvælstofforbindelse, der opstår ved nedbrydning af protein. Det udskilles med urinen – deraf navnet. Vi er ret glade for, at stoffet ikke hentes fra tis, men syntetiseres i en kemisk reaktion mellem ammoniak og kuldioxid.

”Når man bruger betegnelsen ‘fri for’, bliver det opfattet som, at det er farlige og skadelige ingredienser. Og det vildleder i forhold til den opfattelse, der er af kemi og ingredienser hos forbrugerne”

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty