Keratosis Pilaris: Fjern røde knopper på kroppen

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

De små røde knopper kaldes Keratosis Pilaris, og du er bestemt ikke den eneste, der er generet af dem. Faktisk har op til 50 % af befolkningen denne lidelse. De ses oftest på kinder, arme, baller og lår.

Hvad er keratosis pilaris? Hudens røde djævle

Du har sikkert stået i en situation, hvor du har valgt din korte sommerkjole fra, da du er bange for man skal se de røde knopper på lårene? Eller valgt en t-shirt i stedet for silketoppen med spaghettistropperne, for at man ikke skal kunne se de små røde djævle på armene? Dette er du bestemt ikke alene om.

Den dårlige nyhed er, at keratosis pilaris er en hudsygdom, du ikke slipper af med. Den er kronisk. Sygdommen siges at være delvist arvelig, og halvdelen af os rammes.

Det, der sker, er, at huden danner en lille forhornet top. Denne top danner propper i hårsækkenes åbninger. Og det er netop disse forhorninger, der ses i form af røde knopper. Vi udvikler især knopperne i vinterhalvåret, hvor mange døjer med tør hud – simpelthen fordi hudceller ophober sig i hårsækkene. Keratosis pilaris-knopper kan ikke sammenlignes med bumser og talgknopper, som er andre tilstande i huden.

Kom røde knopper på kroppen til livs

Måske er du en af de heldige, som ser lidelsen forsvinde af sig selv? Hvis ikke, er den gode nyhed at du sagtens kan afhjælpe symptomerne og komme mange af de røde knopper på kroppen til livs.

Langt de fleste har prøvet diverse skrubbecremer, handsker og børster uden resultat. For at komme de små knopper til livs, er det vigtigt, at du holder dig fra disse metoder, da du risikerer at irritere og udtørre huden yderligere. Knopperne kan desværre ikke skrubbes væk. Og skrubbeforsøg forværrer ofte tilstanden.

Det, der skal til, er fugt, blødgøring af huden samt en mild kemisk exfoliering.

Keratosis pilaris creme og olie – vi guider 

Du kan starte ud med at bruge en fed body balm både morgen og aften, og hertil kan du supplere med olie, for at give den optimale effekt. Hvis det ikke giver noget resultat, så er næste step at benytte carbamid cremer.

  1. Acai Body Balm fra Andrea Elisabeth Rudolph efterlader din hud fugtet, blød, smidig og med en smuk glød. De plejende ingredienser i form af olier, essentielle fedtsyrer og vitamin A, E og F virker beroligende, helende og fugtgivende på din hud. Perfekt til dig, der gerne vil forkæle dig selv lidt ekstra. 145 ml. 425 kr.
    TIP! De helende ingredienser gør den ideel til brug som aftersun, og efter hårfjerning.
  2. SARD KOPENHAGEN 100 % ren sød mandelolie er en skøn olie, der efterlader huden fugtet og fyldt med næring. Olien er en god, nem og ikke mindst billig løsning, da den både kan bruges i ansigtet, hovedbunden og på kroppen. I ansigtet vil jeg dog altid kun bruge den som supplerende produkt. 100 ml. 119 kr. TIP!Brug olien enten før og/eller efter barbering. Det beskytter huden og mindsker risikoen for skader og irriteret hud.
  3. Matas Carbamid Fugtighedslotion 10 % indeholder carbamid, hvilket er et kunstigt fremstillet urinstof, som har en blødgørende effekt på huden og løsner de døde hudceller, der propper til i hårsækkene. 500 ml. 59,95 kr.
  4. Hvis ikke denne løsning er tilstrækkelig, kan du prøve en creme, der har kombineret Carbamid og AHA. Denne kombination giver en mere effektiv exfoliering. hth Lotion. 200 ml. 39 kr.

Hvis ingen af disse metoder hjælper dig, skal du søge egen læge og få en henvisning til en hudlæge. Der findes cremer med en højere koncentration, og de kræver recept fra egen læge.

Share.

About Author

Efterlad et svar